Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Zefanias 3:1-20

3  Ve den opsætsige* og tilsølede, den undertrykkende by!+  Den hørte ikke efter en [advarende] røst;+ den tog ikke imod tugt.+ Den stolede ikke på Jehova.+ Den nærmede sig ikke sin Gud.*+  Fyrsterne i dens midte var brølende løver.+ Dens dommere var ulve [der er sultne] om aftenen, der ikke gnaver [ben] før morgen.+  Dens profeter var tøjlesløse, forræderiske mænd.+ Dens præster vanhelligede det hellige; de gjorde vold på loven.+  Jehova var retfærdig i dens midte;+ han ville ikke begå nogen uretfærdighed.+ Morgen efter morgen gav han sin dom.+ Den manglede ikke når det blev lyst.+ Men den uretfærdige kendte ikke til skam.+  „Jeg udryddede nationer; deres hjørnetårne blev ødelagt. Jeg gjorde deres gader øde, så ingen færdedes der. Deres byer blev lagt øde, uden et menneske,* uden indbyggere.+  Jeg sagde: ’Du må dog frygte mig, tage imod tugt,’+ — så dens bolig ikke skulle udryddes+ — alt hvad jeg måtte kræve den til regnskab for.+ I sandhed, de har skyndt sig med at lade alle deres gerninger være ødelæggende.+  ’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig* til byttet,*+ for min dom går ud på at samle nationerne,+ på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem,+ hele min brændende vrede; for af min nidkærheds ild skal hele jorden* fortæres.+  For da giver jeg folkene et nyt sprog,+ et der er rent,* for at de alle kan påkalde Jehovas navn+ og tjene ham skulder ved skulder.’*+ 10  Fra egnen ved Ætiopiens* floder vil de der bønfalder mig, mit spredte folks datter, bringe mig gaver.+ 11  På den dag vil du* ikke behøve at skamme dig over alle de gerninger hvormed du gjorde oprør mod mig,+ for da vil jeg fra din midte fjerne dem der jublede hovmodigt hos dig,+ og du vil aldrig mere være hovmodig på mit hellige bjerg.+ 12  Og jeg vil lade et sagtmodigt og ringestillet folk blive tilbage i din midte,+ og de vil søge tilflugt i Jehovas navn.+ 13  De der bliver tilbage af Israel+ vil ikke begå nogen uretfærdighed,+ og de vil ikke tale løgn,+ og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge;+ for de vil finde føde og lægge sig,+ og ingen vil få [dem] til at skælve.“+ 14  Råb af glæde, Zions datter! Bryd ud i jubelråb,+ Israel! Fryd dig og jubl af glæde af et helt hjerte, Jerusalems datter!+ 15  Jehova har fjernet dommene over dig.+ Han har ryddet din fjende af vejen.+ Israels konge, Jehova, er i din midte.+ Du skal ikke længere frygte ulykke.+ 16  På den dag bliver der sagt til Jerusalem: „Frygt ikke, Zion.+ Lad ikke hænderne synke.+ 17  Jehova din Gud* er i din midte. Som en vældig kriger* vil han frelse.+ Han vil glæde sig over dig med fryd.+ Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb. 18  Jeg vil samle dem der sørgede+ over at måtte undvære festtiderne;+ de måtte undvære dig,* fordi de bar på forsmædelse på grund af [dig].+ 19  Se, på den tid griber jeg ind mod alle dem der undertrykker dig;+ og jeg vil frelse de haltende,+ og de fordrevne vil jeg samle sammen.+ Og jeg vil gøre dem til en lovsang og til et navn i hele det land hvor de har haft skam. 20  Til den tid bringer jeg jer hjem, ja, til den tid når jeg samler jer sammen. For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,“ har Jehova sagt.+

Fodnoter

El.: „snavsede“.
„sin (fem.) Gud“. Hebr.: ’Ælohǣʹha; gr.: ton theonʹ autēsʹ.
„et menneske“. Hebr.: ’īsj.
„jeg rejser mig“. Hebr.: qumīʹ; LXX(gr.: anastaʹseōsʹ mou)Vg(lat.: resurrectioʹnis meʹae), „min opstandelses (dag)“. Se Mt 22:23, fdn.
„til byttet“. Hebr.: le‛adhʹ; LXXSy og ved en anden vokalisation: „til et vidnesbyrd“; lat.: in futuʹrum, „i fremtiden“.
El.: „landet“. Hebr.: ha’aʹræts.
„et . . . sprog, et der er rent“. Ordr.: „en ren læbe“. Hebr.: safahʹ verurahʹ. Se 1Mo 11:1.
Ordr.: „[med] én skulder“.
„Ætiopiens“, LXXVg; M(hebr.: Khusj)Sy: „Kusj’“; T(aram.): Hōʹdhu, „Indiens“.
„du“, fem. sing., viser tilbage til byen.
„din Gud“. Hebr.: ’Ælohaʹjikh; gr.: ho theosʹ sou.
„Som en vældig kriger“. Hebr.: gibbōrʹ. Jf. Es 10:21, fdn. til „den vældige Gud“.
„dig“, fem. sing., viser tilbage til byen Jerusalem.