Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Zakarias 12:1-14

12  Et budskab: „Jehovas ord om Israel,“ lyder Jehovas udsagn, han som udspænder himmelen+ og grundlægger jorden+ og danner menneskets ånd*+ i dets indre.  „Se, jeg gør Jerusalem+ til en skål der får alle folkeslagene rundt om til at slingre;+ og også mod Juda kommer det under belejringen, [ja,] mod Jerusalem.+  Og på den dag+ vil jeg gøre Jerusalem til en byrdefuld sten+ for alle folkeslagene. Alle som prøver at løfte den, vil få alvorlige flænger, og alle jordens nationer vil samle sig mod det.+  På den dag,“+ lyder Jehovas udsagn, „slår jeg hver hest+ med forvirring og dens rytter med vanvid;+ og jeg åbner mine øjne over Judas hus,+ og enhver af folkeslagenes heste slår jeg med blindhed.  Og Judas sheiker+ skal sige i deres hjerte: ’Jerusalems indbyggere er en styrke for mig ved Hærstyrkers Jehova, deres Gud.’*+  På den dag gør jeg Judas sheiker til et ildbækken blandt træer+ og til en ildfakkel mellem skår af nyhøstet korn,+ og de skal fortære alle folkeslagene rundt om, til højre og venstre;+ og Jerusalem skal igen være beboet på sit sted, i Jerusalem.+  Og Jehova vil frelse Judas telte først, for at Davids hus’ hæder og Jerusalems indbyggeres hæder ikke skal blive større end Judas.  På den dag vil Jehova forsvare Jerusalems indbyggere;+ og den der snubler iblandt dem skal på den dag blive som David,+ og Davids hus som Gud,*+ som Jehovas engel foran dem.+  Og på den dag vil jeg søge [en anledning til] at tilintetgøre alle de nationer der kommer mod Jerusalem.+ 10  Og jeg vil udgyde en nådens og bønfaldelsens ånd*+ over Davids hus og over Jerusalems indbyggere, og de skal se hen til ham som* de har gennemboret,+ og de skal holde klage over ham som klagen over en eneste [søn]; og der vil være bitter sorg over ham som når der er bitter sorg over den førstefødte [søn].+ 11  På den dag vil klagen i Jerusalem være stor, som klagen i Hadadrim′mon på Megid′dos* Slette.+ 12  Og landet* skal holde klage,+ hver slægt for sig;* Davids hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig;+ Natans+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 13  Le′vis+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig; sjim’itternes+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 14  alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.+

Fodnoter

menneskets ånd“. Hebr.: ruach-’adham′.
„deres Gud“. Hebr.: ’Ælohēhæm′.
El.: „som [de] gudlignende“. Hebr.: ke’lohīm′, plur.; LXX: „som Guds hus“; lat.: qua′si De′i. Jf. Sl 8:5, fdn.
„ånd“. Hebr.: ru′ach; gr.: pneu′ma; lat.: spi′ritum.
„til ham som“, Th og Joh 19:37; MVg: „til mig som“.
„Megiddos“. Hebr.: Meghiddōn′; lat.: Maged′don. Jf. Åb 16:16, fdn. til „Har-Magedon“.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’a′ræts.
Ordr.: „slægter, slægter for sig selv“.