Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Zakarias 11:1-17

11  „Luk dine døre op, Libanon,+ så ilden kan fortære blandt dine cedre.+  Hyl, enebærtræ, for cederen er faldet, for selv de majestætiske er blevet hærget!+ Hyl, Ba′sans vældige træer, for den uigennemtrængelige* skov er styrtet!+  Hør! Hyrderne hyler,+ for deres majestætiske pragt er blevet hærget.+ Hør! De unge løver med manke brøler, for Jordans stolte [krat]* er blevet hærget.+  Således har Jehova min Gud* sagt: ’Vogt slagtefårene,+  hvis købere slagter+ dem uden at regnes for skyldige;+ og de som sælger+ dem siger: „Jehova være velsignet, for jeg bliver rig.“+ Og deres hyrder har ikke medlidenhed med dem.’+  ’For jeg vil ikke mere have medlidenhed med landets indbyggere,’+ lyder Jehovas udsagn. ’Men se, jeg overlader det ene menneske* i det andets vold+ og i dets konges vold;+ og de skal knuse landet, og jeg vil ikke udfri nogen af deres hånd.’“+  Så vogtede jeg slagtefårene+ for jeres skyld, I hjordens nødstedte.*+ Og jeg tog mig to stave;+ den ene kaldte jeg Liflighed,+ og den anden kaldte jeg Bånd.*+ Derpå vogtede jeg fårene.  Så skaffede jeg tre hyrder af vejen i løbet af én månemåned,+ for min sjæl tabte tålmodigheden med dem,+ og deres sjæl blev også led ved mig.  Og jeg sagde: „Jeg vil ikke vogte jer.*+ Lad den der er ved at dø, dø. Og lad den der er ved at løbe bort, løbe bort.+ Og lad dem der er tilbage, æde hinandens kød.“+ 10  Derpå tog jeg min stav Liflighed+ og brækkede den over+ for at bryde min pagt, som jeg havde sluttet med alle folkene.+ 11  Den blev brudt samme dag, og hjordens nødstedte*+ som gav agt på mig,+ vidste således at det var Jehovas ord. 12  Derpå sagde jeg til dem:* „Hvis I finder det for godt,+ så giv [mig] min løn; og hvis ikke, så lad være.“ Så udbetalte* de min løn: tredive sølvstykker.+ 13  Jehova sagde derpå til mig: „Kast den ind i skatkammeret*+ — den majestætiske sum som jeg er vurderet til af dem.“+ Jeg tog derfor de tredive sølvstykker og kastede dem ind i skatkammeret ved Jehovas hus.+ 14  Derpå brækkede jeg min anden stav, Bånd,+ over for at bryde broderskabet+ mellem Juda og Israel.+ 15  Og Jehova sagde videre til mig: „Tag dig denne gang en dåragtig hyrdes redskaber.+ 16  For se, jeg lader en hyrde fremstå i landet;+ dem der løber bort,* vil han ikke være opmærksom på;+ de unge vil han ikke lede efter, og de kvæstede vil han ikke helbrede.+ Dem der holder sig oprejst,* vil han ikke sørge for føde til, men han vil æde de fedes kød+ og rive deres* klove af.+ 17  Ve den uduelige hyrde+ som forlader fårene!+ Der er et sværd mod hans arm og mod hans højre øje. Hans arm skal visselig tørre ind,+ og hans højre øje skal visselig blive svagt.“

Fodnoter

El.: „befæstede“, „utilgængelige“. Mmargen: „forbudte“.
„stolte [krat]“. El.: „høje [træer]“. Ordr.: „stolthed“.
Jehova min Gud“, M(hebr.: Jehwah′ ’Ælohaj′)TSyVg; gr.: ky′rios pantokra′tōr, „Jehova den Almægtige“.
El.: „jordiske menneske“. Hebr.: ha’adham′.
If. M; ved en ændret placering og vokalisation: „for dem der handler med hjorden (med fårene)“.
El.: „Forening (Forbund)“. Hebr.: Chovelīm′, plur.; om det der binder noget sammen.
„jer“, mask.
„hjordens nødstedte“, M. Se v. 7, fdn. til „for jeres skyld, I hjordens nødstedte“.
„dem“, mask.
Ordr.: „afvejede“.
„ind i skatkammeret“, ved en tekstrettelse; M: „hen til støberen (metalsmelteren)“, el. „hen til pottemageren“; LXX: „ind i smelteovnen“; Vg: „hen til billedstøberen“.
„dem der løber bort“, fem., sigter til får, forstået billedligt.
„De syge“, ved en tekstrettelse; ved en anden tekstrettelse: „De sultne“.
„deres“, fem.