Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Vælg sprog Dansk

Salme 74:1-23

En masʹkil.* Af Aʹsaf.+ 74  Hvorfor, Gud, har du forstødt [os] for bestandig?+[Hvorfor] hviler din rygende vrede over din græsgangs hjord?+   Husk din forsamling som du frikøbte for længe siden,+stammen du genløste som din arv,+dette Zions Bjerg som du boede på.+   Styr dine skridt op til de trøstesløse ruiner.+Alt har fjenden handlet ondt med på det hellige sted.+   De der modstod dig brølede i dit mødesteds midte.+De har sat deres egne tegn som tegn.+   Han kendes som den der løfter økser i vejret mod træers krat.   Og nu slår de løs på alle dets udskæringer med skovøkse og stænger med jernspids.+   De har stødt din helligdom ind i ilden.+De har vanhelliget dit navns bolig [og slængt den] til jorden.+   Alle som én af deres afkom har sagt i deres hjerte:„Alle Guds* mødesteder i landet må brændes.“+   Vore tegn ser vi ikke; der er ikke mere nogen profet,+og der er ingen hos os som ved hvor længe. 10  Hvor længe, Gud, vil modstanderen blive ved med at smæde?+Vil fjenden behandle dit navn respektløst for bestandig?+ 11  Hvorfor holder du din hånd, ja, din højre, tilbage,+inde på dit bryst, for at gøre ende [på os]? 12  Men Gud er dog min konge fra gammel tid,+den der udvirker storslået frelse midt på jorden.+ 13  Du bragte havet i oprør med din styrke;+du knuste havuhyrernes hoveder i vandene.+ 14  Du slog Livʹjatans*+ hoveder i stykker.Du gav den som føde til folket, til ørkenboerne.+ 15  Du kløvede kildevæld og regnflod;+du udtørrede stedserindende floder.+ 16  Dig hører dagen til; dig hører også natten til.+Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.+ 17  Du fastsatte alle jordens grænser;+sommer og vinter — du dannede dem.+ 18  Husk dette: Fjenden har smædet [dig], Jehova,+og et uforstandigt folk har behandlet dit navn respektløst.+ 19  Giv ikke det vilde dyr din turteldues sjæl.+Glem ikke dine nødstedtes liv for bestandig.+ 20  Se nøje på pagten,+for jordens mørke kroge er fyldt med hjemsteder for vold.+ 21  Måtte den undertrykte ikke vende tilbage ydmyget.+Måtte den nødstedte og den fattige lovsynge dit navn.+ 22  Stå frem, Gud; før din sag.+Husk forsmædelsen mod dig fra den uforstandige dagen lang.+ 23  Glem ikke røsten af dem der modstår dig.+Larmen af dem der rejser sig mod dig, stiger til stadighed op.+

Fodnoter

Se 32:0, fdn.
„Guds“. Hebr.: ’El.
„Livjatans“, MSy; T: „Faraos stærkes“; LXXVg(iuxta LXX): „dragens“.