Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 74:1-23

En mas′kil.* Af A′saf.+ 74  Hvorfor, Gud, har du forstødt [os] for bestandig?+ [Hvorfor] hviler din rygende vrede over din græsgangs hjord?+   Husk din forsamling som du frikøbte for længe siden,+ stammen du genløste som din arv,+ dette Zions Bjerg som du boede på.+   Styr dine skridt op til de trøstesløse ruiner.+ Alt har fjenden handlet ondt med på det hellige sted.+   De der modstod dig brølede i dit mødesteds midte.+ De har sat deres egne tegn som tegn.+   Han kendes som den der løfter økser i vejret mod træers krat.   Og nu slår de løs på alle dets udskæringer med skovøkse og stænger med jernspids.+   De har stødt din helligdom ind i ilden.+ De har vanhelliget dit navns bolig [og slængt den] til jorden.+   Alle som én af deres afkom har sagt i deres hjerte: „Alle Guds* mødesteder i landet må brændes.“+   Vore tegn ser vi ikke; der er ikke mere nogen profet,+ og der er ingen hos os som ved hvor længe. 10  Hvor længe, Gud, vil modstanderen blive ved med at smæde?+ Vil fjenden behandle dit navn respektløst for bestandig?+ 11  Hvorfor holder du din hånd, ja, din højre, tilbage,+ inde på dit bryst, for at gøre ende [på os]? 12  Men Gud er dog min konge fra gammel tid,+ den der udvirker storslået frelse midt på jorden.+ 13  Du bragte havet i oprør med din styrke;+ du knuste havuhyrernes hoveder i vandene.+ 14  Du slog Liv′jatans*+ hoveder i stykker. Du gav den som føde til folket, til ørkenboerne.+ 15  Du kløvede kildevæld og regnflod;+ du udtørrede stedserindende floder.+ 16  Dig hører dagen til; dig hører også natten til.+ Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.+ 17  Du fastsatte alle jordens grænser;+ sommer og vinter — du dannede dem.+ 18  Husk dette: Fjenden har smædet [dig], Jehova,+ og et uforstandigt folk har behandlet dit navn respektløst.+ 19  Giv ikke det vilde dyr din turteldues sjæl.+ Glem ikke dine nødstedtes liv for bestandig.+ 20  Se nøje på pagten,+ for jordens mørke kroge er fyldt med hjemsteder for vold.+ 21  Måtte den undertrykte ikke vende tilbage ydmyget.+ Måtte den nødstedte og den fattige lovsynge dit navn.+ 22  Stå frem, Gud; før din sag.+ Husk forsmædelsen mod dig fra den uforstandige dagen lang.+ 23  Glem ikke røsten af dem der modstår dig.+ Larmen af dem der rejser sig mod dig, stiger til stadighed op.+

Fodnoter

Se 32:0, fdn.
„Guds“. Hebr.: ’El.
„Livjatans“, MSy; T: „Faraos stærkes“; LXXVg(iuxta LXX): „dragens“.