Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 71:1-24

71  Hos dig, Jehova, har jeg søgt tilflugt.+ Måtte jeg aldrig blive til skamme.+   Ville du blot i din retfærdighed udfri mig og bringe mig i sikkerhed.+ Bøj dit øre til mig og frels mig.+   Vær mig en klippefæstning til at gå ind i når som helst.+ Du må give påbud om at frelse mig,+ for du er mit klippebjerg og min borg.+   Min Gud, bring mig i sikkerhed for den ugudeliges hånd,+ for den uretfærdiges og undertrykkerens næve.+   For du er mit håb,+ suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.+   Dig har jeg støttet mig til fra [moders] liv;+ du var den der skar mig af fra min moders indre.+ Om dig [handler] min lovsang til stadighed.+   Som et mirakel er jeg blevet for mange;+ men du er min stærke tilflugt.+   Min mund er fyldt med din lovsang,+ dagen lang med din hæder.+   Kast mig ikke bort i alderdommens tid;+ forlad mig ikke når min kraft svinder hen.+ 10  For mine fjender har taget til orde mod mig,+ og de der vogter på min sjæl har sammen lagt råd op,+ 11  idet de siger: „Gud har forladt ham.+ Forfølg og fang ham, for der er ingen befrier.“+ 12  Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+ Min Gud, kom mig hurtigt til hjælp.+ 13  Lad dem der modstår min sjæl, blive til skamme [og] møde deres endeligt.+ Lad dem der søger min ulykke, hylle sig i forsmædelse og ydmygelse.+ 14  Men jeg vil vente uophørligt,+ og jeg vil øge al lovsangen til dig. 15  Min mund vil berette om din retfærdighed,+ dagen lang om din frelse,+ for jeg kender ikke [dine gerningers] antal.+ 16  Jeg kommer med stor styrke,+ suveræne+ Herre Jehova; jeg minder om din retfærdighed, din alene.+ 17  Gud, du har oplært mig fra min ungdom,+ og endnu denne [dag] fortæller jeg om dine undergerninger.+ 18  End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud,+ før jeg har fortalt [næste] generation om din arm,+ alle som kommer, om din styrke.+ 19  Og din retfærdighed, Gud, [når] til det høje;+ eftersom du har gjort store ting,+ Gud, hvem er som du?+ 20  Eftersom du har ladet mig* se mange kvaler og ulykker,+ måtte du bringe mig til live igen;+ ja, måtte du hente mig op igen fra jordens våde dyb.*+ 21  Måtte du øge min storhed,+ og måtte du slå kreds om [mig og] trøste mig.+ 22  Da priser jeg dig på harpe+ for din sandfærdighed, min Gud.+ Jeg vil spille på lyre for dig, Israels Hellige.+ 23  Mine læber råber af glæde når jeg synger og spiller for dig,+ ja, min sjæl som du har løskøbt.+ 24  Også min tunge vil dagen lang tale dæmpet om din retfærdighed,+ for de der søger min ulykke, er blevet til skamme, ja, de er blevet beskæmmet.+

Fodnoter

„mig“, MmargenLXXSyVg; M: „os“.
„våde dyb“. El.: „brusende vande“. Ved en korrektion af M: „dybder“, som i 63:9.