Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 69:1-36

Til dirigenten; på Liljerne.*+ Af David. 69  Frels mig, Gud, for vandene er nået helt til sjælen.*+   Jeg er sunket ned i afgrundsdybt slam, og der er intet fodfæste.+ Jeg er kommet ud på dybt vand, og en strøm* har skyllet mig bort.+   Jeg er udmattet af at kalde;+ min strube er hæs. Mine øjne har svigtet mens jeg ventede på min Gud.+   De der hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved.+ De som gør mig tavs [og] som uberettiget er mine fjender, er talrige.+ Hvad jeg ikke havde røvet, det måtte jeg give tilbage.   Gud, du kender min dårskab, og min skyld har ikke været skjult for dig.+   Måtte de der håber på dig, ikke blive til skamme på grund af mig,+ du suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova.+ Måtte de der søger dig, ikke blive ydmyget på grund af mig,+ du Israels Gud.+   For din skyld har jeg jo båret forsmædelse;+ ydmygelse har dækket mit ansigt.+   Jeg er gjort fremmed for mine brødre,+ ja, er blevet en udlænding for min moders sønner.+   For nidkærhed for dit hus har fortæret mig,+ og forsmædelserne fra dem som smæder dig er faldet på mig.+ 10  Og græd jeg ved min sjæls faste,+ da blev det til forsmædelser mod mig.+ 11  Og gjorde jeg sækkelærred til min klædning, da blev jeg dem et mundheld.+ 12  De der sidder i porten drøftede mig,+ og de som drikker stærke drikke havde viser [om mig].+ 13  Men jeg [rettede] min bøn til dig, Jehova,*+ i en velviljens tid, Gud.+ Svar mig i din store loyalitet med sand frelse ved dig.+ 14  Udfri mig af dyndet, så jeg ikke synker ned.+ Måtte jeg blive udfriet fra dem der hader mig+ og fra de dybe vande.+ 15  Måtte vandstrømmen ikke skylle mig bort,+ og måtte afgrunden ikke opsluge mig, og måtte brønden ikke lukke sin mund over mig.+ 16  Svar mig, Jehova, for din loyale hengivenhed er god.+ Vend dig til mig i din store barmhjertighed,+ 17  og skjul ikke dit ansigt for din tjener.+ Jeg er jo hårdt trængt; svar mig hurtigt.+ 18  Kom min sjæl nær; genløs den;+ løskøb mig på grund af mine fjender.+ 19  Du kender min forsmædelse og min skam og min ydmygelse.+ Foran dig er alle der modstår mig.+ 20  Forsmædelsen har sønderbrudt mit hjerte, og [såret] er uhelbredeligt.+ Og jeg håbede at nogen ville vise deltagelse, men der var ingen,+ eller at nogen ville trøste, men jeg fandt ikke [nogen].+ 21  Og som mad gav de mig* en giftplante,*+ og for min tørst gav de mig eddike at drikke.+ 22  Lad deres bord* foran dem blive en fælde,+ og deres velfærd en snare.+ 23  Lad deres øjne formørkes så de ikke kan se;+ ja, få deres lænder til at ryste ustandselig.+ 24  Udøs din fordømmelse over dem,+ ja, måtte din glødende vrede indhente dem.+ 25  Måtte deres indhegnede lejr blive øde;+ lad der ikke være nogen som bor i deres telte.+ 26  For ham som du selv har slået, har de forfulgt,+ og dem du har gennemboret, deres lidelser beretter de om. 27  Lad misgerning føjes til misgerning hos dem,+ og lad dem ikke gå ind til din retfærdighed.+ 28  Lad dem blive slettet af de levendes bog,*+ og lad dem ikke blive indskrevet sammen med de retfærdige.+ 29  Men jeg er nødstedt og lidende.+ Måtte din frelse, Gud, beskytte mig.+ 30  Jeg vil lovsynge Guds* navn med sang,+ ja, jeg vil lovprise ham med taksigelse.+ 31  Og det er bedre for Jehova* end en okse,+ en tyr med horn [og] spaltede klove.+ 32  De sagtmodige skal se det; de vil fryde sig.+ I som søger Gud, bevar da jeres hjerte i live.+ 33  For Jehova hører på de fattige,+ og sine fangne* ringeagter han ikke.+ 34  Lad himmelen og jorden lovsynge ham,+ havene og alt hvad der myldrer i dem.+ 35  For Gud frelser Zion+ og bygger Judas byer;+ ja, de skal bo der og tage landet* i besiddelse.+ 36  Og hans tjeneres afkom* arver det,+ og de der elsker hans navn tager bolig i det.+

Fodnoter

Se 45:0, fdn. til „Liljerne“.
El.: „livet“. Hebr.: naʹfæsj; T(aram.)syr.: nafsja’; gr.: psychēsʹ mou, „min sjæl“, „mit liv“; Vg(iuxta LXX; lat.): aʹnimam meʹam.
„og en strøm“. Hebr.: wesjibboʹlæth.
„Jehova“. Hebr.: Jehwahʹ; fragment SymP. Vindob. G. 39777: , tetragrammet med gamle hebr. bogstaver. Se Till. 1C, § 9.
Ordr.: „Og som min mad (el.: mit trøstens brød) gav de“.
El.: „gav de mig gift“.
Dvs. offerbord. El.: „festmåltid“.
El.: „livets bog“.
„Guds“. Hebr.: ’Ælohīmʹ. Fragment SymP. Vindob. G. 39777 har her „Jehova Guds“, med tetragrammet skrevet med gamle hebr. bogstaver . Se Till. 1C, § 9.
Se Till. 1C, § 9.
El.: „de fangne af dem der hører ham til“.
Ordr.: „det“, på hebr. fem., med tanke på landet.
El.: „sæd“.