Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 35:1-28

Af David. 35  Før sag, Jehova,* mod dem der fører sag mod mig;+ kæmp mod dem der kæmper mod mig.+   Grib det lille og det store skjold,+ og stå frem, [kom] mig til hjælp,+   og tag spyd og dobbeltøkse frem, for at møde dem der forfølger mig.+ Sig til min sjæl: „Jeg er din frelse.“+   Lad dem der efterstræber min sjæl blive til skamme og blive ydmyget.+ Lad dem der udtænker en ulykke for mig, trække sig tilbage og blive beskæmmede.+   Lad dem blive som avner for vinden,+ når Jehovas engel fordriver [dem].+   Lad deres vej være [i] mørke og [på] glatte steder,+ når Jehovas engel forfølger dem.   For uden grund lagde de skjult deres faldgrube med net for mig;+ uden grund gravede de den for min sjæl.*+   Lad ødelæggelse komme over ham uden at han ved det,+ og lad hans net som han skjulte, fange ham selv;+ lad ham falde deri ved [sin] ødelæggelse.+   Men måtte min sjæl juble over Jehova;+ måtte den glæde sig over hans frelse.+ 10  Måtte alle mine knogler sige:+ „Jehova, hvem er som du,+ der udfrier den nødstedte fra den der er stærkere end han,+ og den nødstedte og fattige fra den der plyndrer ham med magt?“+ 11  Voldsvidner står frem;+ hvad jeg ikke har haft kendskab til, det spørger de mig om.+ 12  De gengælder mig med ondt for godt,+ tab for min sjæl.+ 13  Men når de var syge, var min klædning af sækkelærred;+ med faste spægede jeg min sjæl,+ og min bøn vendte tilbage til mit bryst.+ 14  Som for min ven, som for min broder,+ har jeg gået [sørgende] omkring, som en der sørger over [sin] moder.+ Bedrøvet bøjede jeg mig. 15  Men ved min halten har de frydet sig og samlet sig;+ de samlede sig mod mig,+ de der slog [mig] ned da jeg ikke vidste det;+ de sønderrev [mig] og tav ikke stille.+ 16  Blandt frafaldne der gør nar for en kage,*+ skar* man tænder ad mig.+ 17  Jehova,* hvor længe vil du se [på dette]?+ Bring min sjæl tilbage fra deres ødelæggelser,+ min eneste*+ fra unge løver med manke. 18  Jeg vil prise dig i den store menighed;*+ jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.+ 19  Lad ikke dem der uberettiget er mine fjender, fryde sig over mig;+ lad ikke dem der hader mig uden grund, blinke med øjet.+ 20  For det er ikke fred de taler;+ men mod de stilfærdige på jorden udtænker de svigefulde ting.+ 21  Og mod mig lukker de munden vidt op.+ De har sagt: „Aha! Aha! vort øje har set det.“+ 22  Du har set det, Jehova.*+ Vær ikke tavs.*+ Jehova,* hold dig ikke langt borte fra mig.+ 23  Lad dig vække,* ja, vågn op for [at hævde] min ret,+ min Gud, ja, Jehova,* for [at føre] min sag.+ 24  Døm mig efter din retfærdighed, Jehova,* min Gud,+ og lad dem ikke fryde sig over mig.+ 25  Lad dem ikke sige i deres hjerte: „Aha, vor sjæl!“*+ Lad dem ikke sige: „Vi har opslugt ham.“+ 26  Lad dem der fryder sig over min ulykke,+ blive til skamme og beskæmmes hver og én.+ Lad dem der hoverer over mig,+ blive klædt i skam og ydmygelse.+ 27  Måtte de der har behag i min retfærdighed, råbe af glæde og fryde sig,+ og måtte de til stadighed sige:+ „Lad Jehova* være stor, han som har behag i sin tjeners fred.“+ 28  Og måtte min tunge tale dæmpet om din retfærdighed,+ hele dagen [nynne] din lovsang.+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 10.
„for min sjæl“. Hebr.: lenafsjī′; gr.: tēn psychēn′ mou; Vg(iuxta LXX; lat.): a′nimam me′am. Se Till. 4A.
„frafaldne der gør nar for en kage“, dvs. ugudelige spasmagere.
„skar“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„min eneste“, fem., viser tilbage til „min sjæl“, fem.
„i . . . menighed“. Hebr.: beqahal′; gr.: en ekklēsi′ai; lat.: in eccle′sia.
Se Till. 1C, § 10.
El.: „Vær ikke døv“.
Se v. 17, fdn. til „Jehova“.
LXX tilføjer: „Jehova“.
Se v. 17, fdn. til „Jehova“.
Se Till. 1C, § 10.
Dvs.: „netop hvad vor sjæl ønskede!“
Se Till. 1C, § 10.