Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salme 31:1-24

Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David. 31  Hos dig, Jehova,* har jeg søgt tilflugt.+ Måtte jeg aldrig blive til skamme.+ Bring mig i din retfærdighed bort i sikkerhed.+   Bøj dit øre til mig.+ Udfri mig hurtigt.+ Bliv en klippefæstning for mig,+ et hus der er som en borg, til frelse for mig.+   For du er mit klippebjerg og min borg;+ og for dit navns skyld+ vil du føre mig og lede mig.+   Du vil bringe mig ud af nettet som de har anbragt skjult for mig,+ for du er min fæstning.+   I din hånd betror jeg min ånd.+ Du har løskøbt mig,+ Jehova,* du sandhedens Gud.*+   Jeg hader dem der ærer værdiløse, tomme guder;*+ men jeg har sat min lid til Jehova.*+   Lad mig juble og fryde mig over din loyale hengivenhed,+ da du har set min nød;+ du kendte min sjæls kvaler,+   og du overgav mig ikke i fjendens hånd.+ Du lod mine fødder stå på et sted med rigelig plads.+   Vis mig din gunst, Jehova,* for jeg er hårdt trængt.+ Af græmmelse er mit øje blevet svagt+ — min sjæl og min mave.+ 10  For af sorg er mit liv svundet hen,+ og mine år af at sukke.+ På grund af min misgerning er min kraft segnet,+ og mine knogler er blevet svage.+ 11  Over for alle mine modstandere+ er jeg en der smædes,+ ja, for mine naboer især,+ og en rædsel for dem der kender mig.+ De der så mig på gaden, flygtede for mig.+ 12  Jeg er blevet glemt som en der er død [og] ude af hjertet[s tanker];+ jeg er blevet som et beskadiget kar;*+ 13  for jeg har hørt mange tale dårligt [om mig];+ der er gru til alle sider.+ Når de samler sig som én imod mig,+ pønser de på at tage min sjæl.*+ 14  Men jeg har sat min lid til dig, Jehova.+ Jeg har sagt: „Du er min Gud.“*+ 15  I din hånd er mine tider.+ Udfri mig fra mine fjenders hånd og fra dem der forfølger mig.+ 16  Lad dit ansigt lyse over din tjener.+ Frels mig i din loyale hengivenhed.+ 17  Jehova, måtte jeg ikke blive til skamme, for jeg har kaldt på dig.+ Måtte de ugudelige blive til skamme;+ måtte de blive tavse i Sheʹol.+ 18  Måtte falske læber blive stumme,+ de der taler mod den retfærdige,+ frækt i hovmod og foragt.+ 19  Hvor er din godhed stor,+ den du har gemt til dem der frygter dig,+ [den] du har vist mod dem der søger tilflugt hos dig, i menneskesønnernes* påsyn.+ 20  Du vil skjule dem i din nærheds* skjul+ for mænd* der rotter sig sammen.+ Du vil gemme dem i [din] hytte for tunger der ypper kiv.+ 21  Velsignet være Jehova,*+ for han har på underfuld måde vist sin loyale hengivenhed+ mod mig i en belejret by.+ 22  Og jeg sagde da jeg var opskræmt:+ „Jeg afskæres fra [en plads] foran dine øjne.“+ I sandhed, du hørte al min højlydte tryglen, da jeg råbte til dig om hjælp.+ 23  Elsk Jehova,* alle I hans loyale.+ De trofaste, dem værner Jehova,*+ men han gengælder til overmål den der viser hovmod.+ 24  Vær modige, og lad jeres hjerte være stærkt,+ alle I der venter på Jehova.*+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
„sandhedens Gud“. El.: „den sande Gud“. Hebr.: ’El ’æmæthʹ.
Ordr.: „tomheder“.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
El.: „et kar der er gået til grunde (gået tabt)“.
El.: „mit liv“. Hebr.: nafsjīʹ; gr.: tēn psychēnʹ mou; lat.: aʹnimam meʹam.
„min Gud“. Hebr.: ’Ælohajʹ.
El.: „jordiske menneskers [hebr.: adhamʹ] sønners“.
El.: „dit personlige“. Ordr.: „dit ansigts“. Jf. 2Sa 17:11, fdn. til „personligt“.
„mænd“. Hebr.: ’īsj.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.