Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 17:1-15

En bøn af David. 17  Hør, Jehova, på en retfærdig sag; giv agt på mit bedende råb;+ lyt til min bøn, som ikke er på svigefulde læber.+   Måtte min dom udgå fra dig;+ måtte dine øjne se retskaffenhed.+   Du har ransaget mit hjerte; du har set efter om natten;+ du har lutret mig; du vil ikke finde [at] jeg har pønset på ondt.+ Min mund går ikke for vidt.+   Med hensyn til de ting menneskene* gør, har jeg, ved dine læbers ord, vogtet mig for røverens stier.+   Lad mine skridt holde sig* til dine spor,+ [hvor] mine fødder ikke bliver bragt til at vakle.+   Jeg, ja jeg kalder på dig, for du vil svare mig, Gud.*+ Bøj dit øre til mig. Hør hvad jeg siger.+   Vis din loyale hengivenhed på underfulde måder,*+ du som frelser dem der søger tilflugt for dem der rejser sig mod din højre hånd.+   Vogt mig som selve pupillen i øjet;+ måtte du skjule mig i dine vingers skygge+   for de ugudelige som har voldt mig fortræd. Fjenderne af min sjæl indeslutter mig.+ 10  Med deres fedt har de lukket [sig] til;+ med deres mund har de talt i hovmod;+ 11  [hvorhen vi styrer] vore skridt, har de nu slået kreds om os;+ deres øjne retter de mod at bøje [os] til jorden.+ 12  Han ligner en løve der tragter efter at sønderrive+ og en ungløve der sidder på skjulte steder. 13  Rejs dig, Jehova; mød ham ansigt til ansigt;+ tving ham i knæ; bring min sjæl i sikkerhed for den ugudelige, med dit sværd,+ 14  for mænd, med din hånd, Jehova,+ for mænd af [denne] tingenes ordning,*+ [mænd] hvis andel er i [dette] liv,+ og hvis mave du fylder med det du har gemt hen,+ som er mætte af sønner+ og lægger det de levner til side til deres børn.+ 15  Jeg, derimod, skal i retfærdighed betragte dit ansigt;+ lad mig mættes når jeg vågner [og ser] din skikkelse.*+

Fodnoter

Ordr.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adham′.
Den hebr. verbalform er en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„Gud“. Hebr.: ’El.
Ordr.: „Gør dine udtryk for loyal hengivenhed [hebr.: chæ′sædh i plur.] underfulde“.
„af [denne] tingenes ordning“. El.: „af levetid“. Hebr.: mechæ′lædh.
El.: „når jeg vågner ved din skikkelse“, M; ved en tekstrettelse: „ved at se din skikkelse“; LXX: „når din herlighed ses“.