Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salme 147:1-20

147  I skal lovsynge Jah,*+ for det er godt at synge og spille for vor Gud;+ for det er lifligt — lovsang sømmer sig.+   Jehova bygger Jerusalem;+ Israels fordrevne samler han.+   Han helbreder+ dem der har et sønderbrudt hjerte,+ og han forbinder deres smertende sår.+   Han har tal på stjernernes mængde;+ han kalder dem alle ved navn.+   Vor Herre* er stor og vældig i kraft;+ hans forstand rækker uden for det der kan tælles.+   Jehova bringer de sagtmodige på fode;+ han fornedrer de ugudelige til jorden.+   Svar Jehova med taksigelse;+ spil for vor Gud på lyre,+   han som dækker himmelen med skyer,+ bereder regn til jorden,+ får bjergene til at spire med grønt græs.+   Han giver dyrene deres føde,+ ravneungerne* som kalder.+ 10  Han har ikke behag i hestens styrke;+ han bryder sig ikke om mandens* [stærke] ben.+ 11  Jehova bryder sig om dem der frygter ham,+ dem der venter på hans loyale hengivenhed.+ 12  Pris Jehova,+ Jerusalem. Lovsyng din Gud, Zion.+ 13  For han har gjort dine portslåer stærke; han har velsignet dine sønner i din midte.+ 14  Han giver dit område fred;+ med hvedens fedme* mætter han dig.+ 15  Han sender sin befaling til jorden;+ hurtigt løber hans ord. 16  Han giver sne som uld;+ rim spreder han som aske.+ 17  Han kaster sin is som brødsmuler.+ Hvem kan bestå for hans kulde?+ 18  Han sender sit ord+ og smelter dem. Han lader sin vind* blæse;+ vandet pibler af sted. 19  Han meddeler sit ord til Jakob,+ sine forordninger+ og sine lovbud til Israel.+ 20  Han har ikke handlet sådan mod nogen anden nation;+ og [hans] lovbud kender de ikke.*+ I skal lovsynge Jah!+

Fodnoter

Se 104:35, fdn.
„Vor Herre“. Hebr.: ’Adhōnēʹnu, plur. af ’Adhōnʹ, majestætsflertal. De tilhørende adjektiver, „stor“ og „vældig“, er sing.
Ordr.: „ravnens sønner“.
mandens“. Hebr.: ha’īsjʹ.
El.: „bedste del“.
„sin vind“. Hebr.: ruchōʹ; gr.: to pneuʹma autouʹ; Vg(iuxta LXX; lat.): spiʹritus eiʹus. Jf. 146:4, fdn. til „ånd“; 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„og sine lovbud har han ikke gjort kendt for dem“, TLXXSyVg(iuxta LXX).