Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salme 109:1-31

Til dirigenten. Af David. En sang med musikledsagelse. 109  Min lovsangs Gud,+ vær ikke tavs.+   For den ugudeliges mund og svigagtigheds mund har åbnet sig mod mig.+De har talt om mig med falskheds tunge;+   og med hadefulde ord har de omringet mig,+og de kæmper mod mig uden grund.+   Til gengæld for min kærlighed står de mig imod;+men jeg [svarer med] bøn.+   Og de bringer ondt over mig til gengæld for godt+og had til gengæld for min kærlighed.+   Sæt en ugudelig over ham,og lad en modstander*+ stå ved hans højre.   Lad ham, når han dømmes, træde frem som ugudelig;og lad endog hans bøn være en synd.+   Lad hans dage blive få;+lad en anden overtage hans tilsynshverv.*+   Lad hans sønner blive faderløse+og hans hustru enke.+ 10  Og måtte hans sønner virkelig komme til at strejfe om;+ja, de skal tigge,og de skal søge [efter føde] i deres ruiner.+ 11  Lad ågerkarlen lægge snare for alt hvad han har,+og lad fremmede+ røve [frugten af] hans slid.+ 12  Lad ham ikke have nogen hvis loyale hengivenhed varer ved,+og lad der ikke være nogen som viser hans faderløse sin gunst. 13  Måtte hans efterkommere blive udryddet.+Lad deres navn blive slettet i næste generation.+ 14  Lad hans fædres brøde blive husket hos Jehova,+og lad ikke hans moders+ synd blive slettet.+ 15  Lad dem være foran Jehova til stadighed;+og lad ham udrydde mindet om dem* fra jorden;+ 16  fordi han ikke huskede at vise loyal hengivenhed,+men forfulgte den nødstedte og fattige mand*+og ham med nedslået hjerte, for at bringe død [over ham];+ 17  og han elskede forbandelsen,+ så den kom over ham,+og han havde ikke lyst til velsignelsen,+så den blev langt borte fra ham;+ 18  og han blev klædt i forbandelse som sin dragt,+og den kom ind i hans indre som vand+og ind i hans knogler som olie. 19  Måtte den blive ham som en klædning han hyller sig i+og som et bælte han til stadighed har bundet om sig.+ 20  Dette er gengældelsen fra Jehova over den der står mig imod+og over dem der taler ondt mod min sjæl.+ 21  Men du er Jehova, den suveræne+ Herre.Tag dig af mig for dit navns skyld.+Udfri mig, fordi din loyale hengivenhed er god.+ 22  For jeg er nødstedt og fattig,+og mit hjerte er gennemboret* i mit indre.+ 23  Som skyggen der bliver lang, tvinges jeg bort;+jeg rystes af som en græshoppe. 24  Mine knæ vakler af faste,+og mit kød er svundet ind, uden olie.+ 25  Og jeg er blevet en der smædes af dem.+De ser mig; de ryster på hovedet.+ 26  Hjælp mig, Jehova min Gud;+frels mig i din loyale hengivenhed.+ 27  Og måtte de vide at det er din hånd,+at du, Jehova, har gjort det.+ 28  Lad blot dem forbande,+men du, måtte du velsigne.+De har rejst sig, men lad dem blive til skamme,+og lad din tjener fryde sig.+ 29  Lad dem der står mig imod blive klædt i ydmygelse,+og lad dem hylle sig i deres skam som i en overklædning.+ 30  Jeg vil prise Jehova i rigt mål med min mund,+og midt blandt mange vil jeg lovsynge ham.+ 31  For han stiller sig ved den fattiges højre+for at frelse [ham] fra dem der dømmer hans sjæl.

Fodnoter

„og . . . en modstander“. Hebr.: wesatanʹ; LXXVg(iuxta LXX): „og . . . Djævelen“.
„hans tilsynshverv“. Hebr.: pequddathōʹ; gr.: tēn episkopēnʹ autouʹ; lat.: episcopaʹtum eiʹus. Se 2Kg 11:18; Apg 1:20.
El.: „deres nævnelse (ihukommelse)“.
„mand“. Hebr.: ’īsj.
Ordr.: „har han (man) gennemboret“.