Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salme 107:1-43

(Salme 107 – 150) 107  Tak Jehova, for han er god;+ for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+   Måtte Jehovas genløste sige [sådan],+ de som han har genløst af modstanderens hånd,+   og som han har samlet fra landene,+ fra solopgang og fra solnedgang,+ fra nord og fra syd.*+   De flakkede om i ørkenen, i ødemarken;+ de fandt ikke vej til en by at bo i.+   De var sultne, også tørstige;+ deres sjæl blev svag i dem.+   Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+ fra deres trængsler udfriede han dem+   og lod dem gå ad den lige vej,+ så de kom til en by at bo i.+   Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+ og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+   For han har mættet den udtørrede sjæl;+ og den sultne sjæl har han fyldt med godt.+ 10  Nogle boede i mørke og dunkelhed,+ var bundet i nød og jern.+ 11  For de havde sat sig op imod+ hvad Gud sagde;*+ ja, den Højestes råd havde de behandlet respektløst.+ 12  Derfor kuede han deres hjerte med modgang;+ de snublede, og der var ingen hjælper.+ 13  Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+ fra deres trængsler frelste han dem.+ 14  Han førte dem ud af mørke og dunkelhed,+ og deres bånd rev han itu.+ 15  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+ og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+ 16  For han har knust kobberdørene,+ og jernslåerne har han hugget af.+ 17  Nogle som var dårer bragte ved deres overtrædelses vej+ og ved deres misgerninger sig selv i nød til sidst.+ 18  Deres sjæl kom til at afsky al slags føde,+ og de kom dødens porte nær.+ 19  Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+ fra deres trængsler frelste han dem.+ 20  Han sendte sit ord og helbredte dem+ og lod dem undslippe gravens dyb.*+ 21  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+ og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+ 22  Og lad dem ofre takofre*+ og forkynde hans gerninger med glædesråb.+ 23  De som drager til havs i skibe,+ som driver forretning på store* vande+ 24  de har set Jehovas gerninger+ og hans undere på havdybet:+ 25  at han siger til og får en stormvind* til at rejse sig,+ så den løfter dets bølger.+ 26  De stiger mod himmelen, synker mod dybet.* Deres sjæl mister modet på grund af ulykken.+ 27  De tumler rundt og raver som en beruset,+ ja, al deres visdom forvirres.+ 28  Så råber de til Jehova om hjælp i deres kval,+ og fra deres trængsler fører han dem ud.+ 29  Han gør stormen til vindstille,+ så havets bølger* lægger sig.+ 30  Da fryder de sig over at de falder til ro, og han fører dem til den havn de ønskede.+ 31  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+ og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+ 32  Og lad dem ophøje ham i folkets menighed;*+ og lad dem lovsynge ham dér hvor de ældste har sæde.+ 33  Han gør floder til ørken,+ og vandkilder til tørstig jord,+ 34  frugtbart land til saltland,+ på grund af sletheden hos dem der bor i det. 35  Han gør ørken til rørbevokset vanddam,+ og tørt land til vandkilder.+ 36  Og dér lader han de sultne bo,+ og de grundfæster en by at bo i.+ 37  Og de tilsår marker og planter vingårde,+ så de kan bære frugtbare afgrøder.+ 38  Og han velsigner dem så de bliver meget talrige;+ og han lader ikke deres husdyr blive få.+ 39  På ny bliver de få og bøjer sig+ på grund af undertrykkelse, ulykke og sorg.+ 40  Han udøser foragt over de fornemme,+ og lader dem flakke om i det tomme land uden vej.+ 41  Men han beskytter* den fattige mod nød+ og gør [hans] slægter [så talrige] som en hjord.+ 42  De retskafne ser det og fryder sig;+ men al uret må lukke sin mund.+ 43  Hvem er vís? Han vil mærke sig dette+ og give agt på al Jehovas loyale hengivenhed.+

Fodnoter

Ordr.: „havet“, dvs. Det Røde Hav mod syd.
El.: „det jordiske menneskes (hebr.: ’adhamʹ) sønner“.
„hvad Gud sagde“. Hebr.: ’imrē-’Elʹ.
Ordr.: „lod [dem] undslippe deres graves dyb“. Ved en korrektion måske: „udfriede deres liv fra gravens dyb“.
Se v. 8, fdn.
Ordr.: „lad dem slagte taksigelses slagtofre“.
El.: „mange“.
„-vind“. Hebr.: ruʹach. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „dybene“. Hebr.: thehōmōthʹ; LXXVg: „afgrundene“.
„havets bølger“, Sy; MT: „deres bølger“; LXXVg: „dets bølger“.
Se v. 8, fdn.
„i . . . menighed“. Hebr.: biqhalʹ; gr.: en ekklēsiʹai; lat.: in eccleʹsia.
Ordr.: „anbringer . . . højt“, dvs. uden for rækkevidde.