Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salme 105:1-45

105  Tak Jehova, påkald hans navn,+gør hans gerninger kendt blandt folkene!+   Syng for ham, syng og spil for ham,+tal om alle hans undere!+   Ros jer af hans hellige navn.+Måtte hjertet fryde sig hos dem der søger Jehova.+   Ty til Jehova og hans styrke.+Søg til stadighed hans ansigt.+   Husk de undere som han har udført,+hans mirakler og dommene* fra hans mund,+   [I der er] hans tjener Abrahams afkom,+Jakobs sønner, hans udvalgte.+   Han er Jehova vor Gud.+Hans domme er på hele jorden.+   Han husker sin pagt til fjerne tider,+det ord han påbød, i tusind generationer,+   den [pagt] han sluttede* med Abraham,+og sin ed til Isak,+ 10  ja, den* som han stadfæstede for Jakob som en forordning,for Israel som en pagt til fjerne tider,+ 11  idet han sagde: „Til dig giver jeg Kaʹna’ans land+som jeres arvelod.“+ 12  [Det var] dengang de* var få i tal,+ja, meget få, og boede som udlændinge i det.+ 13  Så vandrede de omkring fra nation til nation,+fra et rige her til et folk dér.+ 14  Han tillod intet menneske* at udbytte dem,+men for deres skyld retledte han konger:+ 15  „Rør ikke mine salvede,*+og gør ikke mine profeter noget ondt.“+ 16  Så kaldte han hungersnød over landet;+han brækkede hver stav til de ringformede brød.*+ 17  Han sendte en mand* foran dem,solgt som træl, Josef.+ 18  Med fodjern mishandlede de hans fødder;+hans sjæl blev lagt i jern;+ 19  indtil den tid da hans ord* gik i opfyldelse+blev han lutret af det Jehova havde sagt.*+ 20  Kongen sendte bud og løslod ham;+folkeslagenes hersker [sendte bud] og slap ham fri. 21  Han gjorde ham til herre over sin husstand+og til hersker over hele sin ejendom,+ 22  så han kunne binde hans fyrster efter sin sjæls ønske,*+og hans ældste skulle han lære visdom.+ 23  Så kom Israel til Ægypten,+ja, Jakob boede som udlænding i Kams land.+ 24  Derpå gjorde Han sit folk meget frugtbart+og gjorde det mægtigere end dets modstandere.+ 25  Han lod deres hjerte slå om til at hade hans folk,+til at optræde lusket mod hans tjenere.+ 26  Han sendte sin tjener Moses,+Aron som han havde udvalgt.+ 27  De* gjorde blandt dem nogle af hans tegn,+ja, mirakler i Kams land.+ 28  Han sendte mørke, så det blev mørkt;+og de satte sig ikke op imod hans ord.+ 29  Han forvandlede deres vand til blod,+så han bragte død over deres fisk.+ 30  Deres land vrimlede af frøer,+i deres kongers inderste kamre. 31  Han sagde at klægerne skulle komme,+myg i hele deres område.+ 32  Han gjorde deres regnskyl til hagl,+flammende ild i deres land.+ 33  Derpå slog han deres vinstokke og deres figentræerog splintrede træerne på deres område.+ 34  Han sagde at vandregræshopperne skulle komme,+og vingeløse græshopper,* ja, uden tal.+ 35  Så åd de alle planterne i deres land,+og de åd frugten af deres agerjord. 36  Til sidst slog han hver førstefødt i deres land ihjel,+al deres manddoms første [frugt].+ 37  Derpå førte han dem ud med sølv og guld;+og der var ingen i hans stammer der snublede. 38  Ægypten frydede sig da de drog ud,for en rædsel for dem var faldet over dem.+ 39  Han udspændte en sky som en skærm,+og en ild til at lyse om natten.+ 40  De* bad [ham], hvorpå han kom med vagtler,+og med brød fra himmelen mættede han dem.+ 41  Han åbnede klippen, så der flød vand;+det strømmede frem i ørkenegnene som en flod.+ 42  For han huskede sit hellige ord* til sin tjener Abraham.+ 43  Således førte han sit folk ud med glæde,+sine udvalgte med glædesråb.+ 44  Efterhånden gav han dem nationernes lande,+og [frugten af] folkestammernes møje tog de i besiddelse,+ 45  for at de skulle overholde hans forordninger+og rette sig efter hans love.+I skal lovsynge Jah!+

Fodnoter

El.: „lovbudene“.
Ordr.: „skar“.
Hebr.: ha, pronominalsuffiks (fem.) på verbet; henviser til „ed“ (fem.) i v. 9.
„de“, MLXXVg; TSy, mange hebr. mss. og 1Kr 16:19: „I“.
El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
„mine salvede“. Hebr.: vimsjīchajʹ; gr.: tōn christōnʹ mou; syr.: lamsjichaj; lat.: chriʹstos meʹos.
Ordr.: „hver brødstav“.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
„hans ord“. Hebr.: dhevarōʹ.
„det . . . havde sagt“. Hebr.: ’imrathʹ.
„efter sin sjæls ønske“. Ordr.: „i (ved) sin sjæl“. Hebr.: benafsjōʹ.
„De“, MT; LXXSyVg: „Han“.
„vingeløse græshopper“. Hebr.: jæʹlæq. Se Joel 1:4, fdn.
„De“, TLXXSyVg; M: „Han“, med kollektiv betydning.
El.: „løfte“. Jf. v. 8.