Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Salmerne 104:1-35

104  Velsign Jehova, min sjæl.+ Jehova min Gud, du er såre stor.+ I værdighed og pragt har du klædt dig;+   du hyller dig i lys som en klædning,+ udspænder himmelen som en teltdug;+   han bygger af tømmer sine tagkamre i vandene,+ gør skyerne til sin vogn,+ vandrer på vindens vinger,+   gør sine engle til ånder,*+ sine tjenere til en fortærende ild.+   Han har grundlagt jorden på dens fundamenter;+ den skal aldrig i evighed rokkes.+   Med havdybet* som en klædedragt dækkede du den.+ Vandet stod over bjergene.+   Ved din revsende tale måtte det flygte;+ ved lyden af din torden skræmtes det bort —   bjerge steg,+ sletter sank — til det sted som du havde fastlagt til det.   En grænse har du sat, så det ikke overskrider den,+ så det ikke igen vil dække jorden.+ 10  Han sender kilder af sted i regnflodsdalene;+ mellem bjergene løber de. 11  De giver alle det åbne lands vilde dyr noget at drikke;+ zebraerne+ slukker deres tørst. 12  Over dem har himmelens flyvende skabninger bolig;+ inde fra det tætte løv lader de stemmen lyde.+ 13  Han vander bjergene fra sine tagkamre.+ Med frugten af dine værker* mættes jorden.+ 14  Han lader grønt græs spire frem til dyrene,+ og planter til menneskenes* tjeneste,+ så han frembringer brød* af jorden,+ 15  og vin der fryder det dødelige menneskes* hjerte,+ ja, han lader ansigtet glinse af olie,+ og [giver] brød der styrker det dødelige menneskes hjerte.+ 16  Jehovas træer bliver mætte, Libanons cedre som han har plantet,+ 17  hvor fuglene bygger rede.+ Storken har enebærtræerne som sit hus.+ 18  De høje bjerge+ er til stenbukkene;+ de stejle klipper er tilflugtssted for klippegrævlingerne.+ 19  Han har frembragt månen til afmærkning af tider;+ solen kender sin nedgang.+ 20  Du fastsætter mørke, så det bliver nat;+ i den myldrer alle skovens vilde dyr frem. 21  Ungløverne med manke brøler efter bytte+ og for at kræve deres føde af Gud.*+ 22  Solen står op+ — de trækker sig tilbage og lægger sig i deres boliger.* 23  Mennesket* går ud til sin dont,+ ja, til sit arbejde indtil aften.+ 24  Hvor er dine værker mange, Jehova!+ Dem alle har du udført med visdom.+ Jorden er fuld af hvad du har frembragt.+ 25  Havet dér, stort og vidtstrakt,*+ dér er et mylder uden tal,+ levende skabninger, små såvel som store.+ 26  Dér sejler skibene af sted;+ Liv′jatan,*+ ham har du dannet til at lege deri.+ 27  Alle håber de på dig,+ at [du skal] give [dem] deres føde til tiden.+ 28  Du giver dem [føden] — de samler den sammen.+ Du åbner din hånd — de mættes med gode sager.+ 29  Du skjuler dit ansigt — de forfærdes.+ Du tager deres ånd* bort — de udånder,+ og til det støv de kommer fra, vender de tilbage.+ 30  Du sender din ånd — de skabes,+ og du gør agerjordens ansigt nyt. 31  Jehovas herlighed forbliver evindelig.+ Jehova fryder sig over sine værker.+ 32  Han betragter jorden, og den skælver;+ han rører ved bjergene, og de ryger.+ 33  Jeg vil synge for Jehova i [hele] mit liv;+ jeg vil synge og spille for min Gud så længe jeg er til.+ 34  Måtte mine tanker om ham være til behag.+ Jeg fryder mig over Jehova.+ 35  Synderne vil blive udryddet fra jorden,+ og de ugudelige skal ikke mere være til.+ Velsign Jehova, min sjæl. I skal lovsynge Jah!*+

Fodnoter

El.: „vinde“. Hebr.: ruchōth′, plur. Jf. v. 3: „vindens“ (ru′ach), sing.
El.: „brusende vande“. Hebr.: tehōm′; LXXVg: „afgrunden“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
El.: „Med væde fra dine forrådslagre“, ved en korrektion af M.
Ordr.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ha’adham′.
El.: „mad“.
„det dødelige menneskes“. Hebr.: ’ænōsj′.
„af Gud“. Hebr.: me’El′.
El.: „skjulesteder“.
El.: „Det jordiske menneske“. Hebr.: ’adham′.
Ordr.: „og bredt til begge sider (hænder)“.
„Livjatan“. Hebr.: liwjathan′; LXXVg(iuxta LXX): „dragen (slangen)“.
„deres ånd (ånde)“. Hebr.: rucham′; gr.: to pneu′ma autōn′; lat.: spi′ritum eo′rum.
„I skal lovsynge Jah!“ Hebr.: Halelu-Jah′; gr.: Allēlou′ia; lat.: Allelu′ia. „Jah“ er en kort form af Guds navn. Jf. 68:4, fdn. Se Till. 1D.