Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Rut 1:1-22

1  Engang i de dage da dommerne+ dømte, blev der hungersnød+ i landet, og en mand tog af sted fra Betlehem+ i Juda for at tage ophold i Mo′abs område,*+ han og hans hustru samt hans to sønner.  Mandens navn var Elime′lek,* og hans hustrus navn var No’o′mi, og hans to sønners navne var Ma′lon og Kil′jon, efratitter*+ fra Betlehem i Juda. De kom så til Mo′abs område og blev dér.  Nu døde Elime′lek, No’o′mis mand, og hun blev ladt tilbage med sine to sønner.  Med tiden tog mændene sig hustruer, moabitiske kvinder.+ Den enes navn var Or′pa, og den andens navn var Rut.+ De blev så boende dér i omkring ti år.  Nu døde også de to, Ma′lon* og Kil′jon,* og kvinden blev ladt tilbage uden sine to børn og uden sin mand.  Derpå brød hun op sammen med sine svigerdøtre og vendte tilbage fra Mo′abs område, for hun havde hørt i Mo′abs område at Jehova havde vendt sin opmærksomhed mod* sit folk+ ved at give det brød.+  Hun tog altså bort fra det sted hvor hun havde været,+ og hendes to svigerdøtre var med hende, og de vandrede af sted på vejen tilbage til Judas land.  Da sagde No’o′mi til sine to svigerdøtre: „Tag af sted, vend tilbage, hver især til sin moders hus. Måtte Jehova vise loyal hengivenhed mod jer,+ ligesom I har vist mod dem der er døde, og mod mig.+  Måtte Jehova lade jer finde* et trygt hjem,+ hver især i sin mands hus.“ Derpå kyssede+ hun dem, men de brød ud i højlydt gråd 10  og sagde til hende: „Nej, vi vil vende tilbage til dit folk sammen med dig.“+ 11  No’o′mi sagde imidlertid: „Vend tilbage, mine døtre. Hvorfor skulle I gå med mig? Har jeg stadig sønner i mit indre som kan blive jeres mænd?+ 12  Vend tilbage, mine døtre, tag af sted, for jeg er for gammel til at blive en mands [hustru]. Selv om jeg sagde at der var håb for mig så jeg både blev en mands [hustru] i nat og også fødte sønner,+ 13  ville I så vente på dem* til de voksede op? Ville I for deres skyld leve afsondret uden at blive en mands [hustru]? Nej, mine døtre; men det er meget bittert for mig på jeres vegne at Jehovas hånd har gjort udfald imod mig.“+ 14  Da brød de atter ud i højlydt gråd, og Or′pa kyssede så sin svigermoder. Rut, derimod, blev hos hende.+ 15  Derfor sagde hun: „Se! Din svigerinde* er vendt tilbage til sit folk og sine guder.+ Følg med din svigerinde tilbage.“+ 16  Da sagde Rut: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig;* for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte.+ Dit folk skal være mit folk,+ og din Gud skal være min Gud.+ 17  Dér hvor du dør, vil jeg dø,+ og dér vil jeg begraves. Måtte Jehova gøre således mod mig og føje mere til,+ hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.“ 18  Da hun så at hun stod fast på at ville gå med hende,+ holdt hun op med at tale til hende [om det]. 19  Så fortsatte de begge rejsen indtil de kom til Betlehem.+ Så snart de nu kom til Betlehem, kom hele byen i bevægelse på grund af dem,+ og kvinderne sagde: „Er det No’o′mi?“+ 20  Men hun sagde til dem: „Kald mig ikke No’o′mi.* Kald mig Ma′ra,* for den Almægtige*+ har gjort det meget bittert for mig.+ 21  Jeg havde fuldt op da jeg tog af sted,+ men Jehova bringer mig tomhændet tilbage.+ Hvorfor skulle I kalde mig No’o′mi, når Jehova har ydmyget mig+ og den Almægtige har voldt mig ulykke?“+ 22  Således vendte No’o′mi tilbage, og sammen med hende moabitterinden Rut, hendes svigerdatter, da hun vendte tilbage fra Mo′abs område;+ og de kom til Betlehem+ ved byghøstens+ begyndelse.

Fodnoter

El.: „på Moabs marker“.
Betyder „Gud er konge“.
El.: „indbyggere i (fra) Efrat“. Se 1Mo 35:16, 19.
Betyder „sygelig“, „svagelig“.
Betyder „skrøbelighed“.
El.: „havde besøgt“.
Ordr.: „Måtte Jehova give til jer og find“.
„dem“, mask., LXXSyVg.
El.: „din mands broders enke“. Se 5Mo 25:5, 7.
„og ikke følge dig“. Ordr.: „fra efter dig“. Hebr.: me’achara′jikh. Jf. 1Mo 16:13, fdn. til „set på ham“; Dom 13:11, fdn.
Betyder „min liflighed“.
Betyder „bitter“.
„den Almægtige“. Hebr.: Sjaddaj′; syr.: ’ElSjaddaj, „Gud den Almægtige“; lat.: Omni′potens. Se Åb 1:8, fdn. til „den Almægtige“.