Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Romerne 9:1-33

9  Jeg siger sandheden+ i Kristus; jeg lyver ikke,+ da min samvittighed vidner sammen med mig i hellig ånd,  at jeg i mit hjerte har stor bedrøvelse og uophørlig smerte.+  For jeg kunne ønske at jeg selv som bandlyst* var skilt fra Messias til gavn for mine brødre,+ mine slægtninge efter kødet,+  der, som sådanne, er israelitter,+ hvem antagelsen som sønner+ og herligheden+ og pagterne+ og lovgivningen+ og den hellige tjeneste*+ og løfterne+ tilhører,  hvem forfædrene+ tilhører og fra hvem Messias [stammede] efter kødet+ — Gud,+ som er over alle,* [være] velsignet for evigt. Amen.  Dog er det ikke sådan at Guds ord har slået fejl.+ For ikke alle som [stammer] fra Israel er virkelig „Israel“.+  Heller ikke er de alle børn fordi de er Abrahams afkom,+ men: „Det der skal kaldes ’dit afkom’ vil komme gennem Isak.“+  Det vil sige, børnene ifølge kødet+ er ikke virkelig Guds børn,+ men børnene ifølge løftet+ bliver regnet for afkommet.  For løftets ord lød som følger: „Ved denne tid vil jeg komme, og så har Sara en søn.“+ 10  Dog ikke det tilfælde alene, men også da Rebekka undfangede tvillinger+ ved den ene [mand], Isak, vor forfader: 11  da de endnu ikke var født og ikke havde gjort noget godt eller slet,+ blev der nemlig, for at Guds forsæt med hensyn til udvælgelsen kunne forblive afhængigt, ikke af gerninger, men af den som kalder,+ 12  sagt til hende: „Den ældste skal trælle for den yngste.“+ 13  Sådan som der står skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.“+ 14  Hvad skal vi da sige? Er der uretfærdighed hos Gud?+ Måtte det aldrig blive sådan! 15  Han siger jo til Moses: „Jeg vil have barmhjertighed med hvem jeg end vælger at have barmhjertighed med, og jeg vil have medlidenhed med hvem jeg end vælger at have medlidenhed med.“+ 16  Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud,+ som har barmhjertighed.+ 17  Skriften siger jo til Farao: „Af netop denne grund har jeg ladet dig bestå,* for at jeg i forbindelse med dig kan vise min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“+ 18  Derfor, hvem han vil, viser han altså barmhjertighed,+ og hvem han vil, lader han blive forhærdet.+ 19  Du vil så sige til mig: „Hvorfor dadler han da? Hvem har nemlig kunnet modstå hans udtrykkelige vilje?“+ 20  Menneske,+ hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud?+ Skal det der er formet, sige til ham som formede det: „Hvorfor har du lavet mig sådan?“+ 21  Hvad? Har pottemageren+ ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug?+ 22  Hvis nu Gud, skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse,+ 23  for at han kunne gøre sin herligheds rigdom+ kendt over for barmhjertighedens kar,+ som han forud har beredt til herlighed,+ 24  nemlig os, som han kaldte, ikke blot blandt jøderne men også blandt nationerne,+ [hvad så]? 25  Det er som han også siger hos Hoseas: „Dem som ikke var mit folk,+ vil jeg kalde ’mit folk’, og hende som ikke var elsket, ’den elskede’;+ 26  og på det sted hvor der blev sagt til dem: ’I er ikke mit folk,’ dér skal de kaldes ’den levende Guds sønner’.“+ 27  Og om Israel råber Esajas: „Selv om tallet på Israels sønner var som sandet ved havet,+ er det kun en rest der bliver frelst.+ 28  For Jehova* vil holde regnskab på jorden idet han afslutter og afkorter det.“*+ 29  Og, ganske som Esajas forud havde sagt: „Hvis ikke Hærstyrkers+ Jehova* havde efterladt os et afkom, ville vi være blevet som Soʹdoma, og vi ville have lignet Gomorʹra.“+ 30  Hvad skal vi da sige? At folk fra nationerne, skønt de ikke jagede efter retfærdighed, opnåede retfærdighed,+ den retfærdighed der følger af tro;+ 31  men Israel, som jagede efter en lov der leder til retfærdighed, nåede ikke frem til en sådan lov.+ 32  Af hvilken grund? Fordi de ikke jagede efter den ved tro, men som [de mente de kunne,] ved gerninger.+ De snublede over „snublestenen“;+ 33  som der står skrevet: „Se, jeg lægger i Zion en snublesten+ og en anstødsklippe,+ og den der tror på ham* vil ikke blive skuffet.“*+

Fodnoter

Gr. og lat.: anaʹthema, „en (noget) som er bandlyst“.
„hellige tjeneste“. Gr.: latreiʹa; J17(hebr.): weha‛avōdhahʹ, „og tjenesten (tilbedelsen)“. Se 2Mo 12:25, fdn.
Udtrykket „Gud, som er over alle“ behandles i Till. 6D.
„har jeg ladet dig bestå“, J17,18,22; אAB: „har jeg oprejst dig (ladet dig fremstå)“; 2Mo 9:16 i LXX, som Paulus her citerer: „er du blevet bevaret“.
Se Till. 1D.
El.: „afslutter det og gør det hurtigt (kort)“.
Se Till. 1D.
El.: „den“.
El.: „blive til skamme“.