Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Romerne 8:1-39

8  Nu er der altså ingen fordømmelse for dem der er i samhørighed med Kristus Jesus.+  For åndens+ lov,+ [den ånd] der giver liv+ i samhørighed med Kristus Jesus, har frigjort+ dig fra syndens og dødens lov.+  For det som loven ikke magtede,+ idet den var svag+ på grund af kødet, det kunne Gud: ved at sende sin egen søn+ i syndigt køds lighed+ og med henblik på synden,+ fordømte han synden i kødet,  for at lovens retfærdige krav kunne blive opfyldt+ i os som ikke vandrer i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden.+  For de der er i overensstemmelse med kødet, retter deres sind mod det der hører kødet til,+ men de der er i overensstemmelse med ånden, mod det der hører ånden til.+  At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død,+ men at holde sindet rettet mod ånden+ betyder liv og fred;  for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab+ med Gud, for det er ikke underordnet+ Guds lov, og kan jo heller ikke være det.  Så de der er i harmoni med kødet+ kan ikke behage Gud.  I er imidlertid ikke i harmoni med kødet men med ånden,+ hvis ellers Guds ånd bor i jer.+ Men hvis nogen ikke har Kristi ånd,+ så tilhører han ham ikke. 10  Men hvis Kristus er i samhørighed med jer,+ er legemet rigtignok dødt på grund af synd, men ånden er liv+ på grund af retfærdighed. 11  Hvis nu hans ånd som oprejste Jesus fra de døde bor i jer, vil han der oprejste Kristus Jesus fra de døde+ også gøre jeres dødelige legemer levende+ gennem sin ånd, som bor i jer. 12  Så er vi altså forpligtede, brødre, [men] ikke over for kødet til at leve i overensstemmelse med kødet;+ 13  for hvis I lever i overensstemmelse med kødet, er døden jer vis;+ men hvis I ved ånden bringer død over legemets forehavender,+ skal I leve. 14  For alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner.+ 15  I modtog nemlig ikke en ånd der hører trældom til og igen vækker frygt,+ men I modtog en ånd+ der hører dem til der antages+ som sønner;* ved den ånd råber vi: „Ab′ba,*+ Fader!“ 16  Ånden+ selv vidner+ sammen med vor egen ånd+ om at vi er Guds børn.+ 17  Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger,+ forudsat vi lider+ sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.+ 18  Følgelig regner jeg ikke den nuværende tids lidelser+ for noget i sammenligning med den herlighed+ der skal åbenbares på os. 19  Skabningen+ venter jo med spændt forventning+ på at Guds sønner+ skal åbenbares. 20  Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed,+ ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb+ 21  om at* også skabningen+ selv vil blive frigjort+ fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. 22  For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu. 23  Og ikke det alene, men også vi selv, som har førstegrøden,+ nemlig ånden, ja vi selv sukker+ ved os selv, mens vi ivrigt venter på antagelse som sønner,*+ udfrielsen fra vort legeme ved en løsesum. 24  For i [dette] håb blev vi frelst;+ men et håb som ses, er ikke et håb, for når man ser en ting, håber man så på den? 25  Men når vi håber+ på det vi ikke ser,+ så bliver vi ved med at vente på det med udholdenhed.+ 26  På samme måde kommer ånden+ også vor svaghed til hjælp;+ for hvad vi skal bede om i forhold til hvad der er fornødent, ved vi ikke,+ men ånden+ selv går i forbøn for os med uudtalte* suk. 27  Dog ved han der ransager hjerterne+ hvad ånden+ mener,* for den beder, i overensstemmelse med Gud, for hellige.+ 28  Nu ved vi at Gud* lader alle sine gerninger+ samvirke til bedste for dem som elsker Gud, dem som i overensstemmelse med hans forsæt er kaldede;+ 29  fordi dem han gav sin første anerkendelse,*+ dem forudbestemte+ han også til at blive formet+ efter hans søns billede,+ for at han kunne være den førstefødte+ blandt mange brødre.+ 30  Og dem han forudbestemte,+ dem kaldte+ han også; og dem han kaldte, dem erklærede han også retfærdige.+ Og dem han erklærede retfærdige, dem herliggjorde+ han også. 31  Hvad skal vi da sige til dette? Når Gud er for os, hvem vil da være* imod os?+ 32  Han som end ikke skånede sin egen søn+ men overgav ham for os alle,+ hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?+ 33  Hvem vil rejse anklage mod Guds udvalgte?+ Gud er den som erklærer [dem] retfærdige.+ 34  Hvem er den som vil fordømme? Kristus Jesus* er den som døde, eller rettere, den som blev oprejst fra de døde,* som er ved Guds højre hånd,+ som også går i forbøn for os.+ 35  Hvem vil skille os fra Messias’ kærlighed?*+ Vil trængsel eller nød eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd?+ 36  Sådan som der står skrevet: „For din skyld bliver vi dagen lang slået ihjel; vi er blevet regnet for slagtefår.“+ 37  Tværtimod, i alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige+ ved ham som har elsket os. 38  For jeg er overbevist om at hverken død eller liv+ eller engle+ eller regeringer+ eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter+ 39  eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.+

Fodnoter

„der hører dem til der antages (adopteres) som sønner“. Ordr.: „der sætter en som søn“. Gr.: huiothesi′as; lat.: adoptio′nis filio′rum.
„Abba“. Et aram. ord der betyder „faderen“ el. „o fader!“
„om at“. El.: „fordi“.
„antagelse som sønner“, אABCVgSyh,p; mangler i P46D.
El.: „uudtalelige“.
El.: „hvad ånden har i tanke“. Ordr.: „hvad åndens tanke (sind) er“.
„Gud“, P46AB; mangler i אCDVgSyp.
El.: „dem han forud kendte“.
El.: „hvem er da“, „hvem kan da være“.
„Jesus“, אAC; mangler i BDSyp.
„fra de døde“, AC; mangler i P46BDVgSyp.
„Messias’ kærlighed“, CDItVgSyh,p; א: „Guds kærlighed“; B: „Guds kærlighed som er i Kristus Jesus“.