Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Romerne 4:1-25

4  Når det forholder sig sådan, hvad skal vi da sige om Abraham, vor forfader+ efter kødet?*  Hvis for eksempel Abraham blev erklæret retfærdig som følge af gerninger,+ havde han grund til at rose sig; dog ikke over for Gud.  For hvad siger skriftstedet? „Abraham troede på Jehova,* og det blev tilregnet ham som retfærdighed.“+  Men den der har gerninger+ får ikke lønnen tilregnet* som en ufortjent godhed+ men som en skyldighed.+  På den anden side får den der ikke har gerninger men tror+ på ham der erklærer den ugudelige retfærdig, sin tro tilregnet som retfærdighed.+  På samme måde taler også David om lykke* for det menneske som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:  „Lykkelige er de hvis lovløse gerninger er tilgivet+ og hvis synder er dækket;+  lykkelig er den mand som Jehova* slet ikke tilregner synd.“+  Kommer denne lykke da [kun] til omskårne eller også til uomskårne?+ Vi siger jo: „Troen blev tilregnet Abraham som retfærdighed.“+ 10  Under hvilke omstændigheder blev den da tilregnet? Da han var omskåren eller uomskåren?+ Ikke da han var omskåren, men uomskåren. 11  Og han fik et tegn,+ nemlig omskærelse, som segl* på retfærdigheden af den tro han havde mens han var uomskåren, for at han kunne blive fader+ til alle som tror+ mens de er uomskårne, for at retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12  og fader til omskårne, til dem som ikke blot er af omskærelsen men som også vandrer regelret i fodsporene efter den tro som vor fader+ Abraham havde mens han var uomskåren. 13  For det var ikke ved loven at Abraham eller hans afkom fik løftet+ om at han skulle blive arving til en verden, men det var ved retfærdigheden af tro.+ 14  For hvis de der holder sig til loven er arvinger, er troen gjort nytteløs og løftet blevet ophævet.+ 15  Loven fremkalder jo vrede,+ men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse.+ 16  Af den grund skete det som følge af tro, for at det kunne være i overensstemmelse med ufortjent godhed,+ så løftet+ kunne stå fast for hele hans afkom,+ ikke blot for den der holder sig til loven, men også for den der holder sig til Abrahams tro. (Han er fader+ til os alle, 17  som der står skrevet: „Jeg har sat dig som fader til mange nationer.“)+ Det skete for øjnene af Ham han havde tro på, ja for Gud, som gør de døde levende+ og benævner* det der ikke er, som om det var.+ 18  Skønt uden for håb troede han dog,+ på grundlag af håb, for at han kunne blive fader til mange nationer,+ efter hvad der var blevet sagt: „Således vil dit afkom blive.“+ 19  Og uden at blive svag i troen betragtede han sit eget legeme som nu allerede var så godt som dødt,+ da han var omkring et hundrede år gammel,+ og det at Saras moderliv var dødt.+ 20  Men på grund af Guds løfte+ vaklede han ikke af mangel på tro,+ men fik kraft ved sin tro,+ idet han gav Gud ære 21  og var fuldt ud overbevist om at det [Gud] havde lovet, var han også i stand til at gøre.+ 22  Derfor „blev det tilregnet ham som retfærdighed“.+ 23  At „det blev tilregnet+ ham“ blev imidlertid ikke kun skrevet for hans skyld,+ 24  men også for vor skyld, os som det skal tilregnes, fordi vi tror på ham som oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde.+ 25  Han blev overgivet for vore overtrædelsers skyld+ og blev oprejst for at vi kunne blive erklæret retfærdige.+

Fodnoter

„sige om Abraham, . . . kødet“, B; אADVg: „sige at Abraham, vor forfader efter kødet, har opnået“.
Se Till. 1D.
„får . . . tilregnet“. Gr.: logi′zetai; lat.: inputa′tur.
El.: „udtaler også David saligprisningen“.
Se Till. 1D.
El.: „bekræftelse“.
El.: „kalder på“.