Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Romerne 11:1-36

11  Jeg spørger så: Gud har da ikke forskudt sit folk?+ Måtte det aldrig ske! Også jeg er jo israelit,+ af Abrahams afkom, af Benjamins stamme.+  Gud har ikke forskudt sit folk, som han først anerkendte.*+ Eller ved I ikke hvad Skriften siger i forbindelse med Elias, da han beder til Gud imod Israel?+  „Jehova,* de har dræbt dine profeter, de har nedbrudt dine altre, og jeg alene er tilbage, og de efterstræber min sjæl.“*+  Ja, hvad siger det guddommelige udsagn+ til ham? „Jeg har ladet syv tusind mænd som tilhører mig og som ikke har bøjet knæ for Baʹal, blive tilbage.“+  Således er der da også i den nuværende tid fremkommet en rest+ ifølge en udvælgelse+ der skyldes ufortjent godhed.  Når det nu er ved ufortjent godhed,+ er det ikke længere som følge af gerninger;+ ellers er den ufortjente godhed ikke længere ufortjent godhed.+  Hvad da? Netop det Israel ivrigt søger, har det ikke opnået,+ men de udvalgte*+ har opnået det. De øvrige blev gjort uimodtagelige,+  sådan som der står skrevet: „Gud* har givet dem en dyb søvns ånd,+ øjne som ikke ser og ører som ikke hører, frem til den dag i dag.“+  Og David siger: „Lad deres bord* blive til en snare og en fælde og en snublesten og en gengældelse for dem;+ 10  lad deres øjne formørkes så de ikke ser, og bøj altid deres ryg.“+ 11  Derfor spørger jeg: Snublede de, så de faldt+ fuldstændigt? Måtte det aldrig ske! Men ved deres fejltrin+ kom frelsen til folk fra nationerne,+ for at ægge dem til skinsyge.+ 12  Hvis nu deres fejltrin betyder rigdom for verden, og deres tilbagegang betyder rigdom for folk fra nationerne,+ hvor meget mere vil da ikke deres fulde antal*+ betyde det! 13  Nu taler jeg til jer folk fra nationerne. For så vidt som jeg jo er apostel+ for nationerne,+ ærer+ jeg min tjeneste,+ 14  om jeg dog kan ægge [dem som er] mit eget kød, til skinsyge og frelse+ nogle af dem.+ 15  For hvis deres forkastelse+ betyder forligelse+ for verden, hvad vil så deres antagelse betyde andet end liv fra de døde? 16  Endvidere, hvis [den del der tages som] førstegrøden+ er hellig, er hele dejen det også; og hvis roden er hellig,+ er grenene det også. 17  Men når nogle af grenene blev brudt af, og du, skønt du er et vildt oliventræ, blev indpodet blandt dem+ og fik del i fedmen+ fra oliventræets+ rod, 18  da triumfér ikke over grenene. Men hvis du triumferer over dem,+ da [vid at] det ikke er dig der bærer roden,+ men roden [der bærer] dig.+ 19  Du vil så sige: „Der blev brudt grene af+ for at jeg kunne blive indpodet.“+ 20  Udmærket! Som følge af mangel på tro+ blev de brudt af, men som følge af tro+ sidder du der. Hold op med at tænke hovmodigt,+ men frygt.+ 21  For når Gud ikke har skånet de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig.+ 22  Se derfor Guds venlighed+ og strenghed.+ Strenghed mod dem som faldt,+ men Guds venlighed mod dig, forudsat du forbliver+ i hans venlighed; ellers vil du også blive hugget af.+ 23  Og de vil blive indpodet hvis de ikke forbliver i deres mangel på tro;+ for Gud er i stand til at indpode dem igen. 24  For når du blev hugget af fra det oliventræ der af natur er vildt, og i modstrid med naturen blev indpodet+ i det ædle oliventræ, hvor langt snarere skal da ikke disse som af natur hører til dér, blive indpodet i deres eget oliventræ!+ 25  Jeg ønsker nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hellige hemmelighed,+ for at I ikke skal være kloge i egne tanker: at der delvis er kommet uimodtagelighed+ over Israel indtil det fulde antal*+ af folk fra nationerne er kommet ind,+ 26  og på denne måde vil hele Israel+ blive frelst. Som der står skrevet: „Befrieren skal komme fra Zion+ og fjerne ugudeligheder fra Jakob.+ 27  Og dette er min side af pagten med dem,+ når jeg tager deres synder bort.“+ 28  Sandt nok er de med hensyn til den gode nyhed fjender for jeres skyld,+ men med hensyn til udvælgelsen* er de elskede for forfædrenes skyld.+ 29  Gaverne og kaldelsen fra Gud er nemlig ikke noget han fortryder.+ 30  For ligesom I engang var ulydige+ mod Gud men nu har opnået barmhjertighed+ på grund af deres ulydighed,+ 31  således har også disse nu været ulydige med barmhjertighed for jer til følge,+ for at også de nu kan opnå barmhjertighed. 32  For Gud har spærret dem alle inde i ulydighedens fængsel,+ for at han kunne vise dem alle barmhjertighed.+ 33  O dyb af Guds rigdom+ og visdom+ og kundskab!+ Hvor uransagelige hans domme+ og usporlige hans veje! 34  For „hvem har lært Jehovas* sind at kende,+ eller hvem er blevet hans rådgiver?“+ 35  Eller: „Hvem har givet ham noget først, så det skal gengældes ham?“+ 36  Fra ham og ved ham og til ham er jo alle ting.+ Ham tilkommer herligheden for evigt.+ Amen.

Fodnoter

El.: „han forud kendte“.
Se Till. 1D.
El.: „mit liv“. Se Till. 4A.
„de udvalgte“. Ordr.: „udvælgelsen“.
„Gud“, אABVgSyp; J7,8,10,13-15,20: „Jehova“.
Dvs. offerbord. El.: „festmåltid“.
El.: „deres fylde“.
El.: „fylden“.
„udvælgelsen“. El.: „[Guds] udvælgelse“, „de udvalgte“.
Se Till. 1D.