Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Romerne 1:1-32

1  Paulus, en Jesu Kristi træl,+ kaldet+ til at være apostel+ og udtaget til at forkynde Guds gode nyhed+  som han forud har lovet gennem sine profeter+ i de hellige skrifter,  [nyheden] om hans søn, som efter kødet+ er kommet af Davids afkom,*+  men som efter helligheds ånd+ med kraft+ er blevet fastslået at være* Guds søn+ ved opstandelse fra de døde+ — ja, Jesus Kristus vor Herre,  gennem hvem vi* har modtaget ufortjent godhed+ og et apostelhverv+ for at fremme lydighed af tro for hans navns skyld blandt alle nationerne,+  blandt hvem også I er kaldede til at tilhøre Jesus Kristus —   til alle der er i Rom som Guds elskede, kaldede+ til at være hellige:+ Måtte I have ufortjent godhed og fred+ fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.+  Først og fremmest takker+ jeg min Gud gennem Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro bliver omtalt i hele verden.+  Gud, som jeg med min ånd yder hellig tjeneste* i forbindelse med den gode nyhed om hans søn, er nemlig mit vidne+ på hvordan jeg altid, uden ophør, nævner jer i mine bønner,+ 10  idet jeg beder om at det dog nu ved Guds vilje+ endelig må lykkes mig at komme til jer. 11  For jeg længes efter at se jer,+ så jeg kan give jer del i en eller anden åndelig gave+ for at I kan styrkes; 12  eller rettere, for at vi hos jer sammen kan opmuntres+ ved hinandens tro,+ både jeres og min. 13  Men jeg ønsker ikke at I skal være uvidende om, brødre,+ at jeg mange gange har sat mig for at komme til jer+ — men hidtil er jeg blevet hindret — for også at kunne få nogen frugt+ blandt jer ligesom blandt de andre nationer. 14  Både over for grækere og over for barbarer,* både over for vise+ og over for uforstandige er jeg forpligtet: 15  derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed+ også for jer i Rom.+ 16  For jeg skammer mig ikke over den gode nyhed;+ den er nemlig en Guds kraft+ til frelse for enhver som tror,+ for jøde først*+ og så for græker;+ 17  i den bliver nemlig Guds retfærdighed+ åbenbaret som følge af tro+ og til fremme af tro, sådan som der står skrevet: „Men den retfærdige skal leve som følge af tro.“+ 18  For Guds vrede+ åbenbares fra himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed+ hos mennesker som undertrykker sandheden+ ved uretfærdighed,+ 19  for det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem;+ Gud har jo gjort det kendt for dem.+ 20  Hans usynlige+ [egenskaber] ses nemlig klart fra verdens* skabelse af,+ både hans evige kraft+ og hans guddommelighed,*+ idet de fornemmes i de ting der er frembragt,+ så de er uden undskyldning;+ 21  for skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke,+ men blev tomhjernede+ i deres overvejelser, og deres uforstandige hjerte blev formørket.+ 22  Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige+ 23  og byttede den uforgængelige Guds herlighed+ ud med noget der lignede billedet+ af et forgængeligt menneske og af fugle og firføddede skabninger og krybdyr.+ 24  Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed,+ så deres legemer+ kunne vanæres iblandt dem,+ 25  ja, dem der ombyttede Guds sandhed+ med løgnen+ og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste frem for Skaberen, som er velsignet for evigt. Amen.* 26  Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber,+ for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige,+ 27  og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden+ og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd+ øvede hvad der er uanstændigt*+ og pådrog sig den fulde løn+ som deres vildfarelse+ fortjente. 28  Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab,+ sådan overgav Gud dem til en sindstilstand+ [han] ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig,+ 29  fyldt som de var med al slags uretfærdighed,+ ondskab,+ havesyge,+ slethed;+ fulde af misundelse,+ mord,+ strid,+ svig,+ ondsindethed;+ sladderagtige,+ 30  bagtalere,+ gudshadere, uforskammede,+ hovmodige,+ pralende,+ opfindsomme med hensyn til at gøre fortræd,+ ulydige mod forældre,+ 31  uden forstand,+ ikke ordholdende,*+ uden naturlig hengivenhed,+ ubarmhjertige.+ 32  Skønt disse fuldt ud kender Guds retfærdige bestemmelse,+ at de som øver sådanne ting fortjener døden,+ bliver de ikke alene ved med at gøre dem, men giver også dem der øver dem deres bifald.+

Fodnoter

El.: „sæd“.
El.: „erklæret for“.
Redaktionelt „vi“ i stedet for „jeg“.
„jeg . . . yder hellig tjeneste“. Gr.: latreuʹō; J17,18(hebr.): ’anīʹ ‛ovedhʹ, „jeg . . . tjener (dyrker, tilbeder)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
El.: „udlændinge“.
„først“. Mangler i B.
„verdens“. Gr.: kosʹmou; lat.: munʹdi; J17,22(hebr.): ha‛ōlamʹ.
„guddommelighed“. Gr.: theioʹtēs, beslægtet med theosʹ, „Gud“; lat.: diviʹnitas. Jf. Apg 17:29, fdn.
El.: „Lad det være sådan.“ Gr.: amēnʹ; lat.: aʹmen; J17,18,22(hebr.): ’amenʹ. Se Ne 5:13.
„hvad der er uanstændigt“. Ordr.: „usømmeligheden“, „uanstændigheden“.
„ikke ordholdende“. El.: „aftalebrydere“, „imod enhver overenskomst“.