Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 5:1-23

5  Min søn, lyt opmærksomt til min visdom.+ Bøj dit øre til min dømmekraft,+  så du tager vare på evnen til at tænke;+ og måtte dine læber værne om kundskab.+  For den fremmede kvindes læber drypper af flydende honning,+ og hendes gane er glattere end olie.+  Men eftervirkningen er bitter som malurt;+ den er skarp som et tveægget sværd.+  Hendes fødder stiger ned til døden;+ hendes skridt styrer mod Sheʹol.*+  Hun agter ikke på livets sti.+ Hendes spor går hid og did; hun ved ikke [hvor].+  Så hør nu på mig,+ I sønner, og vend jer ikke fra min munds ord.+  Lad din vej være langt fra hende, og kom ikke indgangen til hendes hus nær,+  så du ikke giver andre din værdighed,*+ eller dine år til det der er grusomt;+ 10  så fremmede ikke skal mætte sig af din kraft,+ eller det du møjsommeligt har samlet, skal være i en udlændings hus,+ 11  eller du skal stønne i fremtiden+ når dit kød og din krop hentæres,+ 12  og du må sige: „Hvor har jeg dog hadet tugt+ og mit hjerte ringeagtet retledning!+ 13  Ja, jeg har ikke hørt på mine vejlederes røst+ eller bøjet mit øre til mine lærere.+ 14  Jeg kom let med i al slags ondt,+ midt i menigheden og forsamlingen.“+ 15  Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd.+ 16  Skal dine kilder løbe ud på gaden,+ [dine] vandstrømme på torvene? 17  Lad dem tilhøre dig alene og ingen fremmede sammen med dig.+ 18  Lad dit kildevæld være velsignet,+ og fryd dig over din ungdoms hustru,+ 19  den elskelige hind, den yndefulde stenbuk.+ Lad det altid være hendes barm der beruser dig.+ Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed.+ 20  Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn?+ 21  For mandens* veje er for Jehovas øjne,+ og han agter på alle hans spor.+ 22  Den ugudelige indfanges af sine egne misgerninger*+ og holdes fast af sin egen synds reb.+ 23  Han vil dø af mangel på tugt,+ og han farer vild* i sin store dårskab.+

Fodnoter

„Sheol“. Hebr.: sje’ōlʹ; gr.: haiʹdēn; lat.: inʹferos.
„din værdighed“, M; TSy: „din livskraft“; LXX: „dit liv“; Vg: „din ære“.
„mandens“. Hebr.: ’īsj.
Ordr.: „Hans [dvs. mandens] egne misgerninger vil indfange ham sammen med den ugudelige“.
„han rives bort“, ved en korrektion af M; LXX: „han er gået til grunde“.