Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 27:1-27

27  Ros dig ikke af dagen i morgen,+ for du ved ikke hvad dagen bærer i sit skød.+  Lad en anden rose dig, og ikke din egen mund, en fremmed, og ikke dine egne læber.+  En sten er tung, og sand vejer meget,+ men tungere end begge er græmmelse forvoldt af en dåre.+  Forbitrelse er grusom, og vrede er som en oversvømmelse,+ men hvem kan holde stand over for skinsyge?+  Åbenlys retledning+ er bedre end kærlighed der skjules.  Trofaste er de sår man får af den der elsker én,*+ men man må bønfalde om* kys fra den der hader én.+  Den mætte sjæl tramper på flydende honning, men for den sultne sjæl er alt bittert sødt.+  Som en fugl der flygter fra sin rede,+ sådan er en mand der flygter fra sit hjem.+  Olie og røgelse+ fryder hjertet; ligeså den sødme som en ven bereder med et råd fra sjælen.+ 10  Svigt ikke din ven eller din faders ven, og gå ikke ind i din broders hus på din ulykkes dag. En nabo i nærheden er bedre end en broder langt borte.+ 11  Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig,+ så jeg kan svare den der smæder mig.+ 12  Den kloge ser ulykken og skjuler sig;+ de uerfarne der går videre, må bøde.+ 13  Tag hans klædning, for han har stillet sikkerhed for en fremmed;+ tag et pant af ham på grund af en fremmed kvinde.+ 14  Den der tidligt om morgenen med høj røst velsigner sin næste, vil det blive tilregnet som en forbandelse.+ 15  Et dryppende tag der driver én bort på en regnvejrsdag og en splidagtig kvinde ligner hinanden.+ 16  Den der giver hende ly, giver vinden ly, og hans højre griber i olie.* 17  Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand* den andens ansigt.*+ 18  Den der værner om et figentræ spiser dets frugt,+ og den der vogter sin herre* æres.+ 19  Som ansigt svarer til ansigt i vand, sådan svarer det ene menneskes hjerte* til det andet. 20  She′ol og Ødelæggelsen*+ kan ikke mættes;+ heller ikke menneskets øjne kan mættes.+ 21  Digelen er til sølv+ og ovnen til guld,+ og en mand er som sin ros.+ 22  Selv om du stødte dåren med en støder blandt det knuste korn i en morter, ville hans dårskab ikke vige fra ham.+ 23  Du bør vide nøjagtigt hvordan dit småkvæg ser ud; ret dit hjerte mod dine flokke;+ 24  for et forråd varer ikke for stedse,+ eller et diadem generation efter generation. 25  Græsset er borte, og det friske græs har vist sig, og foderet på bjergene er indsamlet.+ 26  Vædderlammene vil tjene dig til klæder,+ og gedebukkene som betaling for en mark. 27  Og der er gedemælk nok til føde for dig, til føde for din husstand, og til opretholdelse af livet+ for dine piger.

Fodnoter

„den der elsker én“. El.: „en ven“. Hebr.: ’ōhev′.
El.: „men rigelige er“. Ved korrektion af M: „men uredelige er“.
El.: „og olien i hans højre hånd råber (røber sig selv)“.
„Således . . . den ene mand“. Hebr.: we’īsj′.
Således kan verset læses ved ubetydelige ændringer i vokalisationen i M, i overensstemmelse med TLXXSyVg.
„sin herre“. Hebr.: ’adhonaw′, plur. af ’adhōn′, majestætsflertal.
„sådan . . . det ene menneskes hjerte“. Hebr.: ken lev-ha’adham′.
„og Ødelæggelsen“, dvs. ødelæggelsens sted. Hebr.: wa’avaddoh′, „og Abaddon“. Jf. Job 26:6, fdn.