Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 25:1-28

25  Dette er også ordsprog af Salomon,+ som Judas konges, Ezekiʹas’,+ mænd afskrev:  Det er Guds ære at holde en sag skjult,+ og kongers ære at udforske en sag.+  Hverken himmelen, så høj den er,+ eller jorden, så dyb den er,+ eller kongers hjerte kan udforskes.+  Fjern* slaggerne fra sølvet, så vil det alt sammen fremstå lutret.*+  Fjern den ugudelige fra kongen,+ så grundfæstes hans trone ved retfærdighed.+  Ær ikke dig selv foran kongen,+ og stil dig ikke på de stores plads,+  for det er bedre at man siger til dig: „Kom herop,“+ end at man ydmyger dig foran den fornemme som dine øjne har set.+  Kast dig ikke forhastet ud i en retssag; hvad vil du ellers gøre bagefter når din næste ydmyger dig?+  Før selv den sag du har med din næste,+ men røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed;+ 10  ellers kan den der hører det gøre dig til skamme, og hvad du har sagt af dårligt om andre, kan ikke kaldes tilbage. 11  Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.+ 12  En ørenring af guld, ja, et smykke af udsøgt guld,* sådan er den vise retleder for det hørende øre.+ 13  Som sneens+ kølighed på en dag i høsten er en trofast udsending for dem der sender* ham, for han giver sine herrers* sjæl* ny styrke.+ 14  Som vandtunge skyer og vind, men ingen nedbør, er en mand* der roser sig af en gave som er løgn.+ 15  En anfører kan overtales med tålmodighed,* og en mild tunge kan bryde ben.+ 16  Har du fundet honning?+ Spis efter dit behov, så du ikke får for meget af den og må kaste den op.+ 17  Sæt sjældent din fod i din næstes hus; ellers får han for meget af dig og hader dig. 18  Som en stridskølle og et sværd og en hvæsset pil er den mand der optræder som et falsk vidne imod sin næste.+ 19  Som en brækket tand og en vaklende fod er tillid til en forræder på trængselens dag.+ 20  Den der lægger tøjet en dag det er koldt, er som eddike på soda og som den der synger sange for et nedtrykt hjerte.+ 21  Hvis den der hader dig sulter, så giv ham brød at spise, og hvis han tørster, så giv ham vand at drikke,+ 22  for derved samler du gloende kul på hans hoved,+ og Jehova vil belønne dig.+ 23  Nordenvind afføder nedbør,+ og en tunge [der røber] en hemmelighed, et ansigt som er under fordømmelse.+ 24  Det er bedre at bo i et hjørne på taget end at dele hus med en splidagtig kvinde.+ 25  Som køligt vand for den trætte sjæl+ er et godt budskab fra et fjernt land.+ 26  Som en snavset kilde og en ødelagt brønd er den retfærdige som vakler over for den ugudelige.+ 27  At spise for meget honning er ikke godt,+ og at nogle søger deres egen ære — er det ære?+ 28  Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.+

Fodnoter

„Fjern“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
„så vil det alt sammen fremstå lutret“, ved korrektion af M og i overensstemmelse med LXX; M: „så vil et kar fremkomme til smelteren“.
„udsøgt guld“. Hebr.: khaʹthæm, et ægyptisk låneord.
El.: „den der sender“. I M plur., muligvis majestætsflertal.
El.: „sin herres“. Hebr.: ’adhonawʹ, plur., muligvis majestætsflertal.
El.: „for . . . liv“. Hebr.: wenæʹfæsj.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
El.: „ved at man er langsom til vrede“. Ordr.: „med næsebors (vredes) længde (langsomhed)“.