Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 20:1-30

20  Vinen er en spotter,+ den stærke drik larmer op,+ og ingen der farer vild ved den er vís.+  Den skræk en konge indgyder, er som en ungløves knurren.+ Den der pådrager sig hans heftige vrede, synder mod sin sjæl.+  Det er til ære for en mand at han afholder sig fra strid,+ men enhver dåre styrter sig ud [i den].+  På grund af vinteren pløjer den dovne ikke;+ han tigger i høst, men der er intet.+  Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt,+ men en mand med dømmekraft kan trække det op.+  Mange mennesker* udråber deres egen loyale hengivenhed,+ men hvem finder en pålidelig mand?*+  Den retfærdige vandrer i sin uangribelighed.+ Lykkelige er hans sønner efter ham!+  Kongen sidder på domstronen;*+ han spreder alt ondt med sine øjne.+  Hvem kan sige: „Jeg har renset mit hjerte.+ Jeg er ren for synd“?+ 10  To slags lodder og to slags efa+ — de er begge en vederstyggelighed for Jehova.+ 11  Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.+ 12  Øret der hører og øjet der ser — Jehova har frembragt dem begge.+ 13  Elsk ikke søvn, ellers kommer du i nød.+ Luk dine øjne op; bliv mæt af brød.+ 14  „Dårligt, dårligt!“ siger køberen; men når han går sin vej+ — da praler han af sig selv.+ 15  Der findes guld og mange koraller, men kundskabens læber er et kostbart kar.+ 16  Tag hans klædning, for han har stillet sikkerhed for en fremmed;+ tag et pant af ham på grund af en fremmed kvinde.+ 17  Brød erhvervet ved løgn smager manden godt,+ men bagefter fyldes hans mund med grus.+ 18  Ved rådslagning fastlægges planer,+ og krig bør føres under kyndig ledelse.+ 19  Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed;+ hav derfor intet at gøre med den der lader sig lokke* af sine læber.+ 20  Den der nedkalder ondt over sin fader og moder,+ hans lampe går ud ved mørkets frembrud.+ 21  Først får man en arv ved begærlighed,*+ men den velsignes ikke til sidst.+ 22  Sig ikke: „Jeg vil gengælde med ondt!“+ Sæt dit håb til Jehova,+ og han vil frelse dig.+ 23  To slags lodder er en vederstyggelighed for Jehova;+ det er heller ikke godt med svigefulde vægtskåle.+ 24  En våbenfør mands skridt er fra Jehova.+ Hvordan kan et jordisk menneske da forstå sin vej?+ 25  Det er en snare for mennesket når det overilet siger: „Helligt!“+ og først efter løfterne+ skal til at tænke sig om.+ 26  En vís konge spreder de ugudelige+ og lader så et hjul* køre over dem.+ 27  Menneskets ånde*+ er Jehovas lampe som nøje undersøger alle lønkamre i dets indre.+ 28  Loyal hengivenhed og sandhed* er værn for kongen,+ og han opretholder sin trone ved loyal hengivenhed.+ 29  Unge mænds hæder er deres styrke,+ og gamle mænds prydelse er deres grå hår.+ 30  Mærker [og] sår skurer det onde bort,+ og slag [renser] det indres lønkamre.+

Fodnoter

Ordr.: „En mængde mennesker“. Hebr.: råv-’adham′.
Ordr.: „men . . . en trofastheders mand“. Hebr.: we’īsj′ ’æmunīm′.
„på domstronen“. Hebr.: ‛al-kisse’-dhīn′; lat.: in so′lio iudi′cii.
„er vidt åben (med)“, ved en anden afledning.
„får . . . ved begærlighed“, M; TSyVg: „får . . . i hast“.
„et hjul“, M; ved en lille tekstrettelse: „deres egen ondskab“.
„ånde“. Hebr.: nisjmath′ (af nesjamah′), som i 1Mo 2:7.
El.: „og sandfærdighed“. Hebr.: ’æmæth′.