Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 19:1-29

19  Det er bedre at have få midler og vandre uangribeligt+ end at have uredelige læber* og være en tåbe.+  Endvidere er det ikke godt for sjælen at være uden kundskab,+ og den der har hastværk med fødderne synder.*+  Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje,+ men det er mod Jehova dets hjerte raser.+  Velstand giver mange venner,+ men den ringe bliver skilt fra den ven han har.+  Det falske vidne slipper ikke for straf,+ og den der udspyr løgne vil ikke undslippe.+  Mange formilder den fornemmes ansigt,+ og alle er ven med en mand der giver gaver.+  Alle den ubemidledes brødre hader ham.+ Hvor langt snarere vil da ikke hans nære venner holde sig borte fra ham!+ Han forfølger dem med noget at sige; de er der ikke.+  Den der erhverver sig [et forstandigt] hjerte*+ elsker sin sjæl. Den der bevarer dømmekraften vil finde lykken.+  Det falske vidne slipper ikke for straf,+ og den der udspyr løgne forgår.+ 10  Overdådighed passer sig ikke for tåben;+ langt mindre for en tjener at herske over fyrster.+ 11  Et menneskes indsigt* bremser hans vrede,+ og det er til hæder for ham at han bærer over med [andres] overtrædelse.+ 12  En konges flammende vrede er som en ungløves knurren,+ men hans velvilje er som dug på planter.+ 13  En tåbelig søn er til megen fortræd for sin fader,+ og kvindekiv er som et dryppende tag der driver én bort.+ 14  Hus og velstand er arv fra fædre,+ men en hustru med indsigt er fra Jehova.+ 15  Dovenskab lader én falde i dyb søvn,+ og den sjæl der er ugidelig må sulte.+ 16  Den der tager vare på budet, tager vare på sin sjæl;+ den der viser foragt for sine veje, vil lide døden.+ 17  Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova,+ og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.+ 18  Tugt din søn mens der er håb,+ og lad ikke din sjæl ønske at sende ham i døden.+ 19  Den der nærer stor forbitrelse bliver pålagt bøde;+ hvis du udfrier [ham], må du gøre det igen og igen.+ 20  Hør på råd og tag imod tugt,+ så du kan blive vís i fremtiden.+ 21  Der er mange planer i en mands hjerte,*+ men dét Jehova har besluttet — dét står fast.+ 22  Det attråværdige hos et menneske* er dets loyale hengivenhed,+ og det er bedre at have få midler end at være en mand der lyver.+ 23  Frygt for Jehova fører til liv,+ og mæt kan man hvile om natten;+ man hjemsøges ikke af ondt.+ 24  Den dovne har stukket sin hånd i fadet,+ men kan ikke engang føre den tilbage til munden.+ 25  Spotteren bør du slå,+ så den uerfarne kan blive klog;+ og den forstandige bør man retlede, så han kan få indblik i kundskab.+ 26  Den der behandler sin fader dårligt [og] jager sin moder bort,+ er en søn der handler skammeligt og skændigt.+ 27  Min søn, hold op med at høre på tugt og du vil fare vild fra kundskabens ord.+ 28  Et vidne der er en usling* spotter retten,+ og de ugudeliges mund sluger ondskab.+ 29  Straffedomme er beredt for spotterne,+ og prygl for tåbernes ryg.+

Fodnoter

„læber“, MVg; TSy og ca. 50 hebr. mss.: „veje“.
El.: „forfejler målet“. Se Ro 3:23.
El.: „Den der erhverver sig et godt motiv“. Hebr.: qonæh-lev′.
El.: „Et jordisk menneskes indsigt“. Hebr.: se′khæl ’adham′.
„i en mands hjerte“. Hebr.: belæv-’īsj′.
„Det attråværdige hos et menneske (et jordisk menneske)“. Hebr.: ta’awath′ ’adham′.
Ordr.: „Et belials vidne“. Hebr.: ‛edh belīja′‛al.