Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 14:1-35

14  Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus,+ men den dåragtige river det ned med sine hænder.+  Den der vandrer retskaffent frygter Jehova,+ men den hvis veje er krogede foragter Ham.+  Hovmods kæp er i dårens mund,+ men de vises læber vogter dem.+  Hvor der ikke er kvæg er krybben ren, men ved oksens kraft bliver afgrøden stor.  Det pålidelige vidne lyver ikke,+ men det falske vidne udspyr løgne.+  Spotteren har søgt visdom, og den var der ikke, men kundskab er en let sag for den forstandige.+  Gå bort fra den tåbelige mand,+ for [dér] lærer du ikke kundskabens læber at kende.+  Den kloges visdom er at forstå sin vej,+ men tåbernes dårskab er svig.+  De der gør nar af skyld er dårer,+ men blandt de retskafne er der gensidig forståelse.*+ 10  Kun hjertet kender sjælens bitterhed,+ og ingen fremmed har del i dets fryd. 11  De ugudeliges hus vil blive tilintetgjort,+ men de retskafnes telt vil blomstre.+ 12  Der er en vej der synes ret for en mand+ — dens ende er dog dødens veje.+ 13  Selv under latter kan hjertet lide,+ og fryden ender i sorg.+ 14  Den der har et troløst hjerte mættes af sine egne veje,+ og den gode mand af sine gerninger.+ 15  Den uerfarne tror hvert ord,*+ men den kloge overvejer sine skridt.+ 16  Den vise frygter og vender sig fra ondt,+ men tåben raser og er selvsikker.+ 17  Den der er hurtig til vrede handler dåragtigt,+ men en mand der ejer evnen til at tænke, bliver hadet.+ 18  De uerfarne får dårskab i eje,+ men de kloge krones med kundskab.+ 19  De onde skal bøje sig for de gode,+ ja, de ugudelige ved den retfærdiges porte. 20  Den der har få midler hades endog af sin næste,+ men den riges venner er mange.+ 21  Den som foragter sin næste synder,+ men lykkelig er den der viser de nødstedte sin gunst.+ 22  Mon ikke de der udtænker ondt farer vild?+ Men der er loyal hengivenhed og sandhed til dem der udtænker godt.+ 23  Ved al slags slid er der fordel,+ men læbernes ord alene fører til armod. 24  De vises krone er deres rigdom; tåbernes dårskab er og bliver dårskab.+ 25  Sandfærdigt vidne* udfrier sjæle,+ men det svigefulde* udspyr løgne.+ 26  I frygt for Jehova er der stærk fortrøstning,+ og der er tilflugt for ens sønner.+ 27  Frygt for Jehova er en livets kilde+ der holder én borte fra dødens snarer.+ 28  En talrig befolkning er til pryd for en konge,+ men mangel på folk er en magthavers undergang.+ 29  Den der er sen til vrede har stor dømmekraft,+ men den utålmodige* ophøjer dårskab.+ 30  Et roligt hjerte er liv for legemet,+ men skinsyge er råddenskab i knoglerne.+ 31  Den der udbytter den ringe smæder Ham der har frembragt ham,+ men den der viser den fattige sin gunst ærer Ham.+ 32  Den ugudelige stødes omkuld for sin ondskab,+ men den retfærdige finder tilflugt i sin uangribelighed.*+ 33  I den forstandiges hjerte hviler visdommen,+ og midt iblandt tåber bliver den kendt. 34  Retfærdighed ophøjer en nation,+ men synd er skændigt for folkestammer.+ 35  Kongen nærer velvilje for den tjener der viser indsigt,+ men hans heftige vrede rammer den der handler skammeligt.+

Fodnoter

„gensidig forståelse“. El.: „velvilje“.
El.: „(hver en) ting“. Hebr.: davarʹ.
Ordr.: „Et sandhedsvidne“. Hebr.: ‛edh ’æmæthʹ.
Ordr.: „svig“, „svigefuldhed“, dvs. et svigefuldt vidne. Hebr.: mirmahʹ.
Ordr.: „men en der er kort af ånd“. Hebr.: uqetsar-ruʹach.
„uangribelighed“, ved en lille korrektion af M, i overensstemmelse med LXXSy; M: „død“.