Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ordsprogene 13:1-25

13  En søn er vís hvor der er en faders tugt,+ men spotteren har ikke hørt irettesættelse.+  En mand nyder godt af sin munds frugt,+ men forrædernes sjæl* vil vold.+  Den der vogter sin mund bevarer sin sjæl.+ Den der lukker læberne vidt op — for ham er der undergang.+  Den dovne begærer, men hans sjæl får intet;+ de flittiges sjæl, derimod, bliver fed.+  Den retfærdige hader falsk tale,+ men den ugudelige handler skammeligt og skændigt.+  Retfærdighed værner den hvis vej er uangribelig,+ men ugudelighed vælter synderen over ende.*+  Der er nogle der foregiver at være rige uden at have noget som helst;+ andre foregiver at have få midler, men [har] mange ting af værdi.  En mands rigdom er løsesum for hans sjæl,+ men den der har få midler hører ingen trussel.+  De retfærdiges lys fryder sig,+ men de ugudeliges lampe går ud.+ 10  Ved overmod gives kun kamp,+ men hos dem der rådslår er der visdom.+ 11  Velstand der er opnået på et tomt grundlag svinder ind til ingenting,+ men den der samler med hånden har fremgang.+ 12  Langvarig forventning gør hjertet sygt,+ men et ønske der opfyldes er et livets træ.+ 13  Den der foragter ordet+ vil blive udpantet,* men den der frygter budet, han bliver belønnet.+ 14  Den vises lov er en livets kilde*+ der holder én borte fra dødens snarer.+ 15  God indsigt vinder yndest,+ men forrædernes vej er ujævn.*+ 16  Enhver der er klog handler med kundskab,+ men tåben udbreder sin dårskab.+ 17  Et ugudeligt sendebud falder i ulykke,+ men en trofast udsending bringer lægedom.+ 18  Fattigdom og vanære rammer den der skyr tugt,+ men den der giver agt på retledning æres.+ 19  Et ønske der går i opfyldelse er sødt for sjælen,+ men det er tåberne en vederstyggelighed at vende sig fra ondt.+ 20  Den der vandrer med de vise bliver vís,+ men den der omgås tåber går det dårligt.+ 21  Ulykke forfølger synderne,+ men de retfærdige lønnes med godt.+ 22  Den gode efterlader en arv til sønners sønner, men synderens velstand er gemt hen til den retfærdige.+ 23  De ubemidledes nyopdyrkede jord [giver] rigeligt at spise,+ men der er den der rives bort ved uret.+ 24  Den der sparer sin kæp hader sin søn,+ men den der elsker ham er efter ham med tugt.+ 25  Den retfærdige spiser så hans sjæl er mæt,+ men de ugudeliges mave er slunken.+

Fodnoter

„men . . . sjæl (person, inderste ønske)“. Hebr.: wenæ′fæsj; gr.: psychai′ (plur.) de; lat.: a′nima au′tem.
Ved en lille tekstrettelse; M tilsyneladende: „men ugudelighed fordrejer et syndoffer (synd)“.
El.: „vil blive frataget pantet (et pant)“.
„kilde“. El.: „brønd“. Hebr.: meqōr′.
„ujævn“, if. forslag i BDB, s. 451; ved en tekstrettelse: „deres ulykke“.