Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Nehemias 8:1-18

8  Hele folket samledes nu som én mand+ på torvet+ foran Vandporten.+ Så bad de Ezʹra,+ den skriftlærde, om at bringe bogen+ med Mose lov,+ som Jehova havde påbudt Israel.+  Da bragte præsten+ Ezʹra loven frem for menigheden*+ bestående af både mænd og kvinder og alle der kunne forstå det de hørte,+ på den første dag i den syvende måned.+  Derpå læste+ han op af den foran torvet der er foran Vandporten, fra det blev lyst+ til midt på dagen, i overværelse af mændene og kvinderne og de [øvrige] der kunne forstå det; og hele folket lyttede+ til lovbogen.  Og Ezʹra, den skriftlærde, stod på en tribune+ af træ,* som man havde lavet til lejligheden;* og ved siden af ham stod Mattitʹja og Sjeʹma og Anaʹja og Uriʹja og Hilkiʹja og Ma’aseʹja på hans højre side, og til venstre [stod] Pedaʹja og Miʹsjael og Malkiʹja+ og Haʹsjum+ og Hasjbaddaʹna, Zekarʹja [og] Mesjulʹlam.  Så åbnede+ Ezʹra bogen for øjnene af hele folket, for han befandt sig oppe over hele folket; og idet han åbnede den, rejste hele folket sig.+  Da velsignede Ezʹra Jehova,+ den [sande] Gud, den store, hvorpå hele folket svarede: „Amen! Amen!“+ idet de løftede deres hænder.+ Derpå bøjede de sig+ og kastede sig ned for Jehova med ansigtet mod jorden.+  Og Jeʹsjua og Baʹni og Sjerebʹja,+ Jaʹmin, Akʹkub, Sjabʹbetaj, Hodiʹja, Ma’aseʹja, Keliʹta, Azarʹja, Joʹzabad,+ Haʹnan, Pelaʹja,+ ja, levitterne, forklarede loven for folket,*+ mens folket blev [stående] hvor det stod.+  Og de blev ved med at læse+ op af bogen, af den [sande] Guds lov, samtidig med at den blev fortolket* og man gav* [det læste] mening; således forklarede de det oplæste.+  Nehemiʹas,+ det er tirsjaʹtaen,+ og præsten Ezʹra,+ den skriftlærde, og levitterne, der underviste folket, sagde nu til hele folket: „Denne dag er hellig for Jehova jeres Gud.+ Sørg ikke og græd ikke.“+ Hele folket græd nemlig da de hørte lovens ord.+ 10  Han sagde videre til dem: „Gå hen og spis fede retter og drik søde drikke og send noget af maden+ til dem der ikke er tilberedt noget til; for denne dag er hellig for vor Herre,* og vær ikke kede af det, for Jehovas glæde er jeres fæstning.“ 11  Og levitterne tyssede på hele folket, idet de sagde: „Vær stille! for denne dag er hellig; og vær ikke kede af det.“ 12  Da gik hele folket hen for at spise og drikke og sende noget af maden+ [til andre] og holde fest med stor fryd,+ for de havde forstået de ord der var blevet gjort kendt for dem.+ 13  Og på den anden dag samledes overhovederne for alle folkets fædrenehuse, præsterne og levitterne hos Ezʹra, den skriftlærde, for at få indsigt i lovens ord.+ 14  Da fandt de skrevet i loven som Jehova havde påbudt ved Moses,+ at Israels sønner skulle bo i løvhytter+ under højtiden i den syvende måned,+ 15  og at de skulle lade følgende opråb+ lyde og gå gennem alle deres byer og Jerusalem:+ „Gå ud i bjerglandet+ og kom ind med blade af oliventræer+ og blade af olietræer og myrteblade og palmeblade og blade af træer med tætte grene til at lave løvhytter af, som der står skrevet.“ 16  Så gik folket ud og kom ind med [dette] og lavede sig løvhytter, hver på sit eget tag+ og i deres forgårde og i forgårdene+ til den [sande] Guds hus og på torvet+ ved Vandporten+ og på torvet ved Eʹfraimsporten.+ 17  Hele menigheden af dem der var kommet tilbage fra fangenskabet lavede således løvhytter og boede i løvhytterne; sådan havde Israels sønner nemlig ikke gjort fra Josuas,* Nuns søns,+ dage indtil den dag, så der blev meget stor fryd.+ 18  Og der blev læst op af bogen med den [sande] Guds lov dag efter dag,+ fra den første dag til den sidste dag; og de holdt højtid i syv dage, og på den ottende dag var der højtidsstævne, som foreskrevet.+

Fodnoter

menigheden“. Hebr.: haqqahalʹ; gr.: tēs ekklēsiʹas.
„på en tribune af træ“. Hebr.: ‛al-mighdal-‛etsʹ; gr.: epiʹ bēʹmatos xyliʹnou.
Ordr.: „ordet (tingen, sagen, begivenheden)“.
El.: „underviste folket i loven“.
El.: „udlagt (forklaret)“. Hebr.: meforasjʹ; Vg: „(og de læste) tydeligt (op af bogen . . .).
„man gav“. På hebr. en infinitivus absolutus, en verbalform der ikke har relation til nogen tid el. person.
„for vor Herre“. Hebr.: la’Adhonēʹnu.
„Josuas“. Hebr.: Jesjuʹa‛; LXX: „Jesu“. Jf. Jos 1:1, fdn. til „Josua“.