Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mika 7:1-20

7  Ve mig,+ for jeg er blevet som frugthøsten, som eftersankningen under vinhøsten!+ Der er ingen drueklase at spise, ingen tidlig figen som min sjæl kunne længes efter!+  Den loyale* er forsvundet fra jorden,* og der er ingen retskaffen blandt menneskene.*+ Alle ligger de på lur efter blod.+ De jager hinanden med net.+  Begge hænder er [udrakt] mod det onde for at gøre [det] grundigt;+ fyrsten beder [om noget], og den der dømmer [beder] om noget til gengæld,+ og stormanden udtaler hvad hans sjæl begærer,+ og så snor de det sammen.  Den bedste af dem er som en tornebusk, den mest retskafne er værre end en tjørnehæk.+ Dine vægteres dag, din hjemsøgelse, kommer.+ Nu gribes de af bestyrtelse.+  Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig.+ Vogt dig for at åbne din mund over for hende der ligger i din favn.+  For en søn foragter sin fader; en datter sætter sig op mod sin moder;+ en svigerdatter mod sin svigermoder;+ en mands husfolk er hans fjender.*+  Men jeg vil spejde efter Jehova.+ Jeg vil vente på min frelses Gud.+ Min Gud vil høre mig.+  Fryd dig ikke over mig, min fjende.*+ Skønt jeg er faldet, rejser jeg mig;+ skønt jeg bor i mørket,+ er Jehova et lys for mig.+  Jehovas flammende vrede vil jeg bære — for jeg har syndet mod ham+ — indtil han fører min sag og tager sig af min ret.+ Han fører mig ud i lyset; jeg får hans retfærd at se.+ 10  Og min fjende skal se det, og skam skal dække hende,+ hun som siger til mig: „Hvor er han, Jehova din Gud?“+ Mine øjne skal se på hende.+ Nu bliver hun til noget der trampes ned, som gadesnavs.+ 11  Den dag dine* stenmure bygges, den dag vil forordningen* være langt borte.+ 12  Den dag vil de* komme til dig helt fra Assyrien og Ægyptens* byer, og fra Ægypten [og landene] helt til Floden;+ og fra hav til hav, og [fra] bjerg til bjerg.+ 13  Og landet skal blive en ødemark på grund af dets indbyggere, på grund af deres gerningers frugt.+ 14  Vogt dit* folk med din stav,+ din arvelods hjord, som boede for sig selv i en skov, midt i en frugthave.+ Lad dem græsse i Ba′san og Gi′lead+ som i fortids dage.+ 15  „Som i de dage da du gik ud af Ægyptens land, vil jeg lade ham se undere.+ 16  Nationer skal se [det] og beskæmmes over al deres vælde.+ De skal lægge hånden på munden;+ deres ører skal blive døve. 17  De skal slikke støv som slangen;+ som jordens kryb kommer de bævende ud af deres forskansninger.+ Til Jehova vor Gud* kommer de rædselsslagne, og de skal frygte dig.“+ 18  Hvem er en Gud* som du,+ der tilgiver brøde og forbigår overtrædelse+ hos sin arvelods rest?+ Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed.*+ 19  Han vil igen vise os barmhjertighed;+ han vil betvinge vore misgerninger.+ Og du vil kaste alle deres* synder i havets dyb.+ 20  Du vil vise Jakob trofasthed, Abraham loyal hengivenhed, som du tilsvor vore forfædre fra fortids dage.+

Fodnoter

El.: „Den der ejer loyal hengivenhed“. Hebr.: chasīdh′.
El.: „landet“. Hebr.: ha’a′ræts.
El.: „blandt de jordiske mennesker“. Hebr.: ba’adham′.
Ordr.: „en mands fjender er hans husfolk“. „-folk“, hebr.: ’ansjē′, plur. konstruktform af ’īsj, „mand“, som forekommer umiddelbart foran i skriftstedet.
El.: „fjendinde“; på hebr. fem. sing.
„dine“, på hebr. fem. sing.
El.: „[den] fastsatte grænse“.
„de“, LXX; MSyVg: „han“ el. „man“.
„Ægyptens“. Hebr.: Matsōr′.
„dit“, på hebr. mask. sing.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohē′nu.
„en Gud“. Hebr.: ’El; gr.: theos′; lat.: De′us.
„loyal hengivenhed“. Hebr.: chæ′sædh.
„deres“, M; LXXSyVg: „vore“; T: „Israels“.