Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 9:1-50

9  Og han fortsatte med at sige til dem: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser at Guds rige er kommet i magt.“+  Seks dage senere tog Jesus så Peter og Jakob og Johannes med og førte dem op på et højt bjerg hvor de var alene, for sig selv. Og han blev forvandlet for øjnene af dem,+  og hans yderklæder blev skinnende, langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden ville kunne få dem.+  Og Elias viste sig for dem, sammen med Moses, og de var i samtale med Jesus.+  Det fik Peter til at sige til Jesus: „Rab′bi, det er godt at vi er her, så lad os rejse tre telte, ét til dig og ét til Moses og ét til Elias.“+  Han vidste nemlig ikke hvad han skulle sige; så bange var de blevet.  Og en sky dannedes og overskyggede dem, og en stemme+ lød ud fra skyen: „Dette er min søn,+ den elskede; hør på ham.“+  Men pludselig, da de så sig om, så de ikke længere nogen hos sig uden Jesus alene.+  Mens de var på vej ned fra bjerget gav han dem udtrykkeligt påbud om ikke at fortælle+ nogen hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde.+ 10  Og de tog ordet til sig,* men diskuterede indbyrdes hvad det at opstå fra de døde betød. 11  Og de begyndte at spørge ham, idet de sagde: „Hvordan kan det være at de skriftlærde siger at Elias+ nødvendigvis først må komme?“+ 12  Han sagde til dem: „Elias kommer ganske rigtigt først og genopretter alt;+ men hvordan er det der står skrevet om Menneskesønnen, at han nødvendigvis må gennemgå mange lidelser+ og blive regnet for intet?+ 13  Men jeg siger jer at Elias+ faktisk er kommet, og de gjorde alt det ved ham de ville, ganske som der står skrevet om ham.“+ 14  Da de nu kom hen til de andre disciple, så de en stor folkemængde omkring dem og skriftlærde i diskussion med dem.+ 15  Men straks da alle de mange mennesker fik øje på ham, blev de bestyrtede, og idet de løb hen mod ham hilste de ham velkommen. 16  Og han spurgte dem: „Hvad diskuterer I med dem?“ 17  Og en fra folkemængden svarede ham: „Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han har en stum ånd;+ 18  og hvor den end griber ham, river den ham omkuld, og han fråder og skærer tænder og bliver kraftesløs. Og jeg sagde til dine disciple at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke.“+ 19  Som svar sagde han til dem: „Åh, du generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom hen til mig med ham.“+ 20  Så kom de hen til ham med ham. Og da ånden så ham gav den straks [drengen]* et krampeanfald, og han faldt om på jorden og blev ved at rulle rundt, frådende.+ 21  Og [Jesus] spurgte hans fader: „Hvor længe har dette stået på med ham?“ Han sagde: „Fra han var lille; 22  og mange gange har den kastet ham både i ild og i vand for at gøre det af med ham.+ Men hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.“ 23  Jesus sagde til ham: „Dette udtryk: ’Hvis du kan’! Alt er jo muligt for den der har tro.“+ 24  Straks råbte barnets fader og sagde: „Jeg har tro! Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“*+ 25  Jesus, som nu så at en folkemængde var ved at strømme til, talte strengt+ til den urene ånd idet han sagde til den: „Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: kom ud af ham og gå ikke mere ind i ham.“ 26  Og den skreg, og efter at have givet [drengen] voldsom krampe kom den ud;+ og han blev som død, så de fleste sagde: „Han er død!“ 27  Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op, og han kom op at stå.+ 28  Efter at han var kommet ind i et hus begyndte hans disciple så at spørge ham privat: „Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?“+ 29  Og han sagde til dem: „Den slags kan ikke komme ud ved noget andet end ved bøn.“+ 30  Så tog de derfra og gik gennem Galilæ′a, og han ønskede ikke at nogen fik det at vide. 31  Han var nemlig ved at undervise sine disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen skal overgives* i menneskers hænder, og de vil dræbe ham,+ men når han er dræbt vil han opstå tre dage senere.“+ 32  De forstod imidlertid ikke hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.+ 33  Så kom de til Kaper′naum. Og da han var inde i huset spurgte han dem: „Hvad diskuterede I på vejen?“+ 34  De tav, for på vejen havde de diskuteret med hinanden hvem der var størst.+ 35  Så satte han sig ned, kaldte på de tolv og sagde til dem: „Hvis nogen ønsker at være først, må han være sidst af alle og alles tjener.“+ 36  Og han tog et lille barn og stillede det midt iblandt dem, lagde armene om det og sagde til dem:+ 37  „Enhver som tager imod et af disse små børn på grundlag af mit navn, tager imod mig; og enhver som tager imod mig, tager ikke [blot] imod mig, men [også] imod den som har udsendt mig.“+ 38  Johannes sagde til ham: „Lærer, vi så en som uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi søgte at hindre ham,+ da han jo ikke fulgtes med os.“+ 39  Men Jesus sagde: „Søg ikke at hindre ham, for der er ingen som vil gøre en kraftig gerning på grundlag af mit navn og som snart efter vil kunne håne mig;+ 40  for den der ikke er imod os, er for os.+ 41  For enhver som giver jer et bæger+ vand at drikke af den grund at I tilhører Kristus+ — jeg siger jer sandheden: han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning. 42  Men enhver som bringer en af disse små som tror, til snublen og fald, for ham ville det være bedre om en af de møllesten der drejes af et æsel, var lagt om halsen på ham og han var kastet i havet.+ 43  Og hvis din hånd nogen sinde bringer dig til snublen og fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå invalid ind til livet end at have de to hænder og gå til Gehen′na,* til ilden der ikke kan slukkes.+ 44*  ——  45  Og hvis din fod bringer dig til snublen og fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå halt ind til livet+ end at have de to fødder og blive kastet i Gehen′na.+ 46*  ——  47  Og hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så kast det bort;+ det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehen′na,+ 48  hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes.+ 49  For enhver skal saltes+ med ild. 50  Salt er udmærket; men hvis saltet nogen sinde mister sin kraft,* hvormed vil I da krydre det?+ Hav salt+ i jer selv, og hold fred+ med hinanden.“

Fodnoter

El.: „de beholdt ordet hos sig“, dvs. de fortalte det ikke til andre.
Ordr.: „ham“.
Ordr.: „Hjælp min mangel på tro!“
El.: „forrådes“.
Se Till. 4C.
Mangler i אBCW; AD: „hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes“. (Jf. v. 48.)
Mangler i אBCW; AD: „hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes“. (Jf. v. 48.)
El.: „bliver saltløst (uden salthed)“.