Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 8:1-38

8  Da der i de dage igen var en stor folkemængde og den intet havde at spise, kaldte han disciplene til sig og sagde til dem:+  „Jeg har inderligt ondt+ af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og de har ikke noget at spise;  og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de blive helt udmattede på vejen. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.“  Men hans disciple svarede ham: „Hvorfra vil nogen her, på et øde sted, kunne få brød at mætte disse med?“+  Alligevel spurgte han dem: „Hvor mange brød har I?“ De sagde: „Syv.“+  Og han gav de mange mennesker besked om at lejre sig på jorden, og han tog de syv brød, takkede,+ brækkede dem i stykker og begyndte at give dem til sine disciple så de kunne byde dem rundt, og de bød dem rundt til folkemængden.+  De havde også nogle få småfisk; og efter at have velsignet dem sagde han at de også skulle byde dem rundt.+  De spiste så og blev mætte, og de samlede de stykker der blev tilovers, syv proviantkurve fulde.+  Der var endda omkring fire tusind [mænd]. Til sidst sendte han dem bort.+ 10  Og straks gik han sammen med sine disciple om bord i båden og kom til Dalmanuʹtas områder.+ 11  Her kom farisæerne ud og begyndte at diskutere med ham, idet de søgte at få et tegn fra himmelen af ham for at sætte ham på prøve.+ 12  Så sukkede han dybt+ i sin ånd og sagde: „Hvorfor søger denne generation at få et tegn? Jeg siger som sandt er: Intet tegn skal gives denne generation.“+ 13  Dermed forlod han dem, gik om bord igen og tog over til den anden side. 14  Imidlertid glemte de at tage brød med, og bortset fra ét brød havde de intet med sig i båden.+ 15  Han begyndte nu at give dem udtrykkeligt påbud idet han sagde: „Hold øjnene åbne, tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.“+ 16  Så gav de sig til at diskutere med hinanden at de ingen brød havde.+ 17  Da han blev klar over det, sagde han til dem: „Hvorfor diskuterer I at I ingen brød har?+ Ser I endnu ikke meningen, og fatter I den ikke? Er jeres hjerter sløve til at fatte?+ 18  ’Har I øjne men ser ikke, og har I ører men hører ikke?’+ Og husker I ikke, 19  da jeg brækkede de fem brød+ i stykker til de fem tusind [mænd], hvor mange kurve fulde af rester I samlede?“ De sagde til ham: „Tolv.“+ 20  „Da jeg brækkede de syv i stykker til de fire tusind [mænd], hvor mange proviantkurve fulde af rester samlede I da?“ Og de sagde til ham: „Syv.“+ 21  Så sagde han til dem: „Fatter I endnu ikke meningen?“+ 22  Nu lagde de til ved Betsajʹda. Her kom folk til ham med en blind mand, og de bad ham indtrængende om at røre+ ved ham. 23  Og han tog den blinde ved hånden, førte ham uden for landsbyen, og efter at have spyttet+ på hans øjne lagde han hænderne på ham og begyndte at spørge ham: „Ser du noget?“ 24  Og manden så op* og sagde: „Jeg ser mennesker, for jeg ser noget der ligner træer, men de går omkring.“ 25  Så lagde han igen hænderne på mandens øjne, og manden så klart, og han var rask igen, og han kunne se alt tydeligt. 26  Så sendte han ham hjem, idet han sagde: „Men gå ikke ind i landsbyen.“+ 27  Jesus og hans disciple tog nu af sted til landsbyerne ved Cæsareʹa Filipʹpi, og på vejen gav han sig til at spørge sine disciple idet han sagde til dem: „Hvem siger folk jeg er?“+ 28  De sagde til ham: „Johannes Døber;*+ og andre siger: Elias;+ og andre igen: En af profeterne.“+ 29  Og han stillede dem spørgsmålet: „Men I, hvem siger I jeg er?“ Som svar sagde Peter* til ham: „Du er Messias.“*+ 30  Så pålagde han dem strengt ikke at sige noget til nogen om ham.+ 31  Han begyndte også at lære dem at Menneskesønnen nødvendigvis måtte gennemgå mange lidelser og forkastes af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og dræbes,+ og opstå tre dage senere.+ 32  Ja, han sagde dette rent ud. Men Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham.+ 33  Han vendte sig imidlertid om, så på sine disciple og irettesatte Peter og sagde: „Forsvind om bag mig, Satan, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“*+ 34  Han kaldte nu folkemængden til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl* op og følge mig til stadighed.+ 35  For enhver som ønsker at redde sin sjæl,* vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min og den gode nyheds skyld, vil redde den.+ 36  Hvad gavner det nemlig et menneske at erhverve sig hele verden og sætte sin sjæl til?+ 37  Hvad vil et menneske nemlig give i bytte for sin sjæl?+ 38  For enhver som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige generation, ham vil Menneskesønnen også skamme sig ved+ når han kommer i sin Faders herlighed sammen med de hellige engle.“+

Fodnoter

El.: „fik sit syn igen“, „så igen“.
El.: „Nedsænker“, „Dypper“. Gr.: baptistēnʹ.
„Peter“, אAB; Syp: „Simon“; Sys: „Kefa“. Se Mt 16:18, fdn. til „. . . klippe“.
Se Mt 2:4, fdn.
El.: „du har ikke Guds sind, men menneskers“.
Se Till. 5C.
„(sin) sjæl“. El.: „(sit) liv“. Gr.: psychēnʹ; J17,18,22(hebr.): nafsjōʹ (af næʹfæsj). Se Till. 4A.