Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 4:1-41

4  Og han begyndte igen at undervise ved søen.+ Og en meget stor folkemængde samledes om ham, så han gik om bord i en båd og sad ude på søen, og hele folkemængden ved søen var inde på land.+  Han begyndte så at lære dem mange ting ved hjælp af billedtale,+ og i sin undervisning sagde han til dem:+  „Hør godt efter. Se! Sædemanden gik ud for at så.+  Og som han såede, faldt noget langs vejen, og fuglene kom og åd det op.+  Og noget faldt på stedet med klippegrund, hvor det naturligvis ikke havde megen jord, og det skød straks op fordi det ikke havde dyb jord.+  Men da solen stod op blev det svedet, og fordi det ikke havde rod visnede det.+  Og noget andet faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte det, og det gav ingen frugt.+  Men andre [sædekorn] faldt i den gode jord,+ og de kom op og voksede og begyndte at give frugt, og de bar tredive, tres og hundrede fold.“+  Så tilføjede han: „Lad den der har ører at høre med, høre efter.“+ 10  Da han så blev alene, begyndte de der var omkring ham sammen med de tolv at spørge ham ud angående billedtalen.+ 11  Og han gav sig til at sige til dem: „Jer er Guds riges hellige hemmelighed+ blevet givet, men for dem udenfor fremstilles alt i billeder,+ 12  for at de, skønt de ser og ser, dog ikke skal indse, og skønt de hører og hører, dog ikke skal få fat i meningen, og heller ikke nogen sinde skal vende om og få tilgivelse.“+ 13  Endvidere sagde han til dem: „I fatter ikke dette billede, så hvordan vil I forstå alle de andre billeder? 14  Dét sædemanden sår er ordet.+ 15  Disse her er da dem langs vejen hvor ordet bliver sået; men så snart de har hørt [det], kommer Satan+ og fjerner ordet som er blevet sået i dem.+ 16  På samme måde er disse her dem der er sået på stederne med klippegrund: så snart de har hørt ordet, tager de imod det med glæde.+ 17  De har dog ikke rod i sig, men de fortsætter for en tid; når der så opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes de straks til snublen og fald.+ 18  Der er andre igen som er sået blandt de tornede planter; det er dem der har hørt ordet,+ 19  men de bekymringer+ der hører denne tingenes ordning* til, og rigdommens bedragende magt+ samt begæret+ efter alle andre ting trænger ind og kvæler ordet, og det bliver uden frugt.+ 20  Endelig er de der blev sået i den gode jord dem der hører ordet og tager velvilligt imod det og bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold.“+ 21  Og han fortsatte med at sige til dem: „Man kommer ikke med en lampe for at sætte den under målekarret eller under sengen, vel? Nej, man kommer med den for at sætte den på standeren, ikke sandt?+ 22  Der er nemlig intet skjult uden at hensigten er at det skal gøres kendt; intet er omhyggeligt gemt uden at hensigten er at det skal komme frem i lyset.+ 23  Enhver som har ører at høre med, lad ham høre efter.“+ 24  Han sagde yderligere til dem: „Vær opmærksomme på hvad I hører.+ Med det mål som I udmåler med, vil I få udmålt,+ ja, I vil få noget i tilgift.+ 25  For den der har, ham skal der gives mere; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“+ 26  Så fortsatte han med at sige: „Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden,+ 27  og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan.+ 28  Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset. 29  Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.“ 30  Og han fortsatte med at sige: „Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller under hvilket billede skal vi fremstille det?+ 31  Som et sennepsfrø, der, når det sås i jorden, er det mindste af alle frø på jorden+ —  32  men når det er sået kommer det op og bliver større end alle andre urter og får store grene,+ så at himmelens fugle+ kan tage bolig i dets skygge.“+ 33  Ved hjælp af mange sådanne billeder+ talte han ordet til dem, så vidt som de nu var i stand til at høre efter. 34  Ja, han talte ikke til dem uden [at bruge] et billede, men han forklarede sine disciple alt, når de var for sig selv.+ 35  Samme dag, da det var blevet aften, sagde han til dem: „Lad os tage over til den anden side.“+ 36  Efter at have ladet folkemængden gå tog de ham så med i båden, ganske som han var, og der var andre både med ham.+ 37  Så blev det pludselig et voldsomt stormvejr, og bølgerne blev ved med at slå ind over båden, så båden var lige ved at blive fyldt.+ 38  Men han lå i agterstavnen og sov på en pude. Så vækkede de ham og sagde til ham: „Lærer, tager du dig ikke af at vi er ved at gå under?“+ 39  Da rejste han sig og talte strengt til vinden og sagde til søen: „Ti! Vær stille!“+ Og vinden lagde sig, og der blev helt stille.+ 40  Så sagde han til dem: „Hvorfor er I frygtsomme? Har I endnu ingen tro?“ 41  Men de blev grebet af en usædvanlig frygt, og de sagde til hinanden: „Hvem er dette menneske egentlig, siden endog vinden og søen adlyder ham?“+

Fodnoter

El.: „tidsalderen“. Gr.: tou aiō′nos; lat.: sae′culi; J17,18,22(hebr.): ha‛ōlam′ hazzæh′, „denne tidsalder (tingenes ordning)“.