Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 16:1-20

16  Da sabbatten+ så var gået, købte Maria Magdalene+ og Maria, Jakobs moder, og Salo′me vellugtende stoffer for at gå ud og indgnide ham med olie.+  Og meget tidligt på ugens første dag+ kom de til mindegraven, da solen var stået op.+  Og de sagde til hinanden: „Hvem skal rulle stenen væk fra indgangen til mindegraven for os?“  Men da de kiggede op, så de at stenen var blevet rullet væk, skønt den var meget stor.+  Da de kom ind i mindegraven, så de en ung mand sidde ved den højre side iført en lang, hvid klædning, og de blev forfærdede.+  Han sagde til dem: „Vær ikke forfærdede. I søger Jesus Nazaræeren, som blev pælfæstet.*+ Han er blevet oprejst,+ han er ikke her. Se! Det er stedet hvor de lagde ham.+  Men gå hen og sig til hans disciple og Peter: ’Han går forud for jer til Galilæ′a;+ dér vil I se ham, sådan som han har sagt jer.’“+  Og da de kom ud, flygtede de fra mindegraven, for de rystede og var stærkt bevægede. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.*+ KORT SLUTNING I nogle yngre håndskrifter og oversættelser findes følgende korte slutning efter Markus 16:8: Men alt det de havde fået befaling om, fortalte de i korthed til dem der var omkring Peter. Og efter dette udsendte Jesus selv gennem dem, fra øst og indtil vest, den hellige og uforgængelige bekendtgørelse om den evige frelse. LANG SLUTNING I nogle af de gamle håndskrifter (ACD) og oversættelser (VgSyc,p), men ikke i אBSysArm, findes følgende lange slutning:  Efter at han var opstået tidligt den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv dæmoner. 10  Hun gik hen og fortalte det til dem som havde været sammen med ham, og som sørgede og græd. 11  Men da de hørte at han igen var i live og var blevet set af hende, troede de det ikke. 12  Og efter dette viste han sig i en anden skikkelse for to af dem mens de kom gående, vej ud landet; 13  og de kom tilbage og fortalte det til de andre. Men dem troede de heller ikke på. 14  Senere viste han sig for de elleve selv, mens de til bords, og han bebrejdede [dem] deres mangel tro og deres hårdhjertethed, fordi de ikke troede dem som havde set ham, nu han var oprejst fra de døde. 15  Og han sagde til dem: „Gå ud i hele verden og forkynd den gode nyhed for al skabningen. 16  Den der tror og bliver døbt, vil blive frelst, men den der ikke tror, vil blive dømt skyldig. 17  Og disse tegn skal følge dem der tror: Ved hjælp af mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale i tunger, 18  og med deres hænder skal de tage slanger op, og hvis de drikker noget dødbringende, vil det overhovedet ikke skade dem. De skal lægge deres hænder syge, og de skal blive raske.“ 19  Derpå blev Herren Jesus, efter at have talt til dem, taget op til himmelen, og han satte sig ved Guds højre hånd. 20  Men de gik ud og forkyndte overalt, mens Herren arbejdede med og gav budskabet sin støtte gennem de ledsagende tegn.

Fodnoter

Se Till. 5C.
Håndskriftet L 019 (Codex Regius fra det 8. årh.) har både den lange og den korte slutning efter v. 8, med den korte slutning først. Foran hver slutning findes en note som oplyser at disse passager hver for sig er almindeligt udbredt i visse områder, uden dog tilsyneladende at sige noget om hvilken af dem der måtte anses for ægte.