Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 15:1-47

15  Og straks ved daggry holdt de øverste præster råd sammen med de ældste og de skriftlærde, ja hele Sanhedrinet,+ og de bandt Jesus og førte ham af sted og overgav ham til Pila′tus.+  Og Pila′tus stillede ham spørgsmålet: „Er du jødernes konge?“+ Som svar sagde han til ham: „Du siger [det] selv.“+  Men de øverste præster gav sig til at anklage ham for mange ting.+  Nu gav Pila′tus sig igen til at udspørge ham, idet han sagde: „Svarer du slet ikke?+ Se hvor mange ting de anklager dig for.“+  Men Jesus svarede ikke yderligere, så Pila′tus begyndte at undre sig.+  Nu plejede han ved hver højtid at give dem en fange fri, den de bad om.+  På den tid var han der blev kaldt Bar′abbas fængslet sammen med oprørerne, som under deres oprør havde begået mord.+  Folkemængden kom nu op og bad om det han plejede at gøre for dem.  Pila′tus svarede dem idet han sagde: „Ønsker I at jeg skal frigive jer jødernes konge?“+ 10  Han var nemlig klar over at det var af misundelse+ at de øverste præster havde udleveret ham.+ 11  Men de øverste præster hidsede folkemængden op for at opnå at han i stedet gav dem Bar′abbas fri.+ 12  Igen svarede Pila′tus idet han sagde til dem: „Hvad skal jeg da gøre+ med ham I kalder jødernes konge?“+ 13  De råbte atter: „Pælfæst* ham!“+ 14  Men Pila′tus fortsatte med at sige til dem: „Jamen hvad ondt har han da begået?“ Men de råbte blot endnu højere: „Pælfæst ham!“+ 15  Da Pila′tus ønskede at stille folkemængden tilfreds+ gav han dem så Bar′abbas fri, og efter at have ladet Jesus piske overgav han ham til at blive pælfæstet.+ 16  Soldaterne førte ham nu ind i gården, det vil sige ind i landshøvdingens palads; så sammenkaldte de hele hærafdelingen,+ 17  og de klædte ham i purpur og flettede en tornekrone og satte den på ham.+ 18  Og de begyndte at hilse ham: „Vær hilset,+ jødernes konge!“ 19  De slog ham også i hovedet med en rørkæp og spyttede på ham,+ og idet de lagde sig på knæ bøjede de sig ærbødigt for ham. 20  Til sidst, da de havde gjort nar af ham, tog de purpurklædningen af ham og gav ham hans egne yderklæder på. Og de førte ham ud for at pælfæste* ham.+ 21  Og en forbipasserende, Simon fra Kyre′ne, fader til Alexander og Ru′fus, der var på vej ind fra landet, pålagde de som tvungen tjeneste at bære hans marterpæl.*+ 22  De førte ham så til stedet Gol′gata, der oversat betyder: Hovedskalsted.*+ 23  Her prøvede de at give ham vin tilsat myrra som bedøvende middel,*+ men han ville ikke tage det.+ 24  De pælfæstede ham så og delte hans yderklæder+ ved at kaste lod om dem, om hvem der skulle tage hvad.+ 25  Det var nu den tredje time,*+ og de pælfæstede ham. 26  Og indskriften med beskyldningen+ mod ham var skrevet ovenover: „Jødernes konge.“+ 27  Desuden pælfæstede de to røvere sammen med ham, én ved hans højre side og én ved hans venstre side.+ 28*  ——  29  Og de forbipasserende begyndte at spotte+ ham, idet de rystede på hovedet og sagde: „Ha! Du som ville rive templet* ned og bygge det op på tre dage,+ 30  frels dig selv, stig ned fra marterpælen.“+ 31  På lignende måde begyndte også de øverste præster sammen med de skriftlærde indbyrdes at gøre nar og sige: „Andre har han frelst; sig selv kan han ikke frelse!+ 32  Lad nu Messias, Israels konge, stige ned fra marterpælen, så vi kan se og tro.“+ Endog de der var pælfæstet sammen med ham begyndte at skælde ham ud.+ 33  Da den sjette time* kom, blev der mørke over hele landet indtil den niende time.*+ 34  Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: „Eli′, Eli′, lama′ sabachtha′ni?“* der oversat betyder: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“+ 35  Og nogle af dem som stod ved siden af, sagde da de hørte det: „Se! Han kalder på Elias.“*+ 36  Men en løb hen, gennemvædede en svamp med sur vin, satte den på en rørkæp og lod ham drikke,+ idet han sagde: „Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at tage ham ned.“+ 37  Men Jesus udstødte et højt råb og udåndede.+ 38  Og forhænget+ i helligdommen* blev flænget i to dele fra øverst til nederst.+ 39  Da nu centurionen* som stod lige over for ham, så at han udåndede under disse omstændigheder, sagde han: „Dette menneske var virkelig Guds søn.“*+ 40  Der var også kvinder, som så til på afstand,+ og blandt dem var Maria Magdalene, og Maria, moderen til Jakob den Lille og Joses,* og Salo′me,+ 41  de som havde ledsaget ham+ og sørget for ham da han var i Galilæ′a, og mange andre kvinder som var kommet op til Jerusalem sammen med ham.+ 42  Da det nu allerede var sent på eftermiddagen, og fordi det var beredelsesdag, det vil sige dagen før sabbatten, 43  kom Josef fra Arimatæ′a, et agtet medlem af rådet, som også selv ventede på Guds rige.+ Han tog mod til sig og gik ind til Pila′tus og bad om at få Jesu legeme.+ 44  Men Pila′tus undrede sig over at han allerede skulle være død, og han tilkaldte centurionen og spurgte ham om han allerede var død. 45  Og da han havde skaffet sig vished gennem centurionen, lod han Josef få liget.+ 46  Han købte så fint linned og tog ham ned, svøbte ham ind i det fine linned og lagde ham+ i en grav+ der var hugget ud i en klippe; og han rullede en sten for indgangen til mindegraven.+ 47  Men Maria Magdalene og Maria, Joses’* moder, blev ved at betragte stedet hvor han var blevet lagt.+

Fodnoter

„Pælfæst“. Se Till. 5C.
Se Till. 5C.
Se Till. 5C.
„Hovedskalsted“. Gr.: Krani′ou To′pos; lat.: Calva′riae lo′cus.
„tilsat myrra som bedøvende middel“. Jf. Greek-English Lexicon of the New Testament based on Semantic Domains, bd. 1, s. 78.
„den tredje time“, dvs. ca. kl. 9 om morgenen.
Mangler i אABCD; VgSyh,p: „Og det skriftsted blev opfyldt som siger: ’Og han blev regnet blandt lovløse.’“ Jf. Lu 22:37.
Se 14:58, fdn.
„den sjette time“, dvs. ca. kl. 12 middag.
„den niende time“, dvs. omkring kl. 15.
„Eli′, Eli′, lama′ sabachtha′ni?“ Jf. Sl 22:1, fdn. til „Min Gud . . . forladt mig?“
Betyder „min Gud er Jehova“. J17,18(hebr.): ’Elīja′hu.
Se 14:58, fdn.
„centurionen“. Gr.: ho kentyri′ōn; en romersk befalingsmand med kommando over 100 soldater.
El.: „en søn af Gud“, „en søn af en gud“.
„Joses“, אABCDSyh,p; ItVgSys: „Josef“.
„Joses’“, אcBCSyh,p; AVg: „Josefs“.