Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 14:1-72

14  Nu var der to dage+ til påsken+ og de usyrede brød[s højtid].+ Og de øverste præster og de skriftlærde var i færd med at undersøge hvordan de med list kunne pågribe ham og dræbe ham;+  de blev nemlig ved med at sige: „Ikke i højtiden; der kunne måske blive folkeoptøjer.“+  Og mens han var i Beta′nia i Simon den Spedalskes hus+ og lå til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke med vellugtende olie, ægte og meget dyr nardussalve. Hun brød hul på alabastkrukken og gav sig til at gyde den ud over hans hoved.+  Da var der nogle som indbyrdes gav udtryk for harme: „Hvorfor skal der ødsles sådan med den vellugtende olie?+  Denne vellugtende olie kunne jo have været solgt for mere end tre hundrede denarer* og givet til de fattige!“ Og de følte stor uvilje mod hende.+  Men Jesus sagde: „Lad hende være. Hvorfor prøver I at volde hende besvær? Det er en smuk gerning hun har gjort mod mig.+  De fattige har I jo altid+ hos jer, og når som helst I ønsker det, kan I altid gøre godt mod dem, men mig har I ikke altid.+  Hun har gjort hvad hun kunne; hun har på forhånd kommet vellugtende olie på mit legeme med henblik på min begravelse.+  Jeg skal sige jer en sandhed: Overalt hvor den gode nyhed forkyndes i hele verden,+ skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“+ 10  Og Judas Iskario′t, en af de tolv, gik til de øverste præster for at forråde ham til dem.+ 11  Da de hørte det, frydede de sig og lovede at give ham sølvpenge.+ Så begyndte han at undersøge hvordan han kunne forråde ham på et belejligt tidspunkt.+ 12  Og på den første af* de usyrede+ brøds dage, hvor man plejede at slagte påske[offeret], sagde hans disciple+ til ham: „Hvor ønsker du at vi skal gå hen og træffe forberedelser til at du kan spise påske[måltidet]?“+ 13  Han sendte så to af sine disciple af sted og sagde til dem: „Gå ind i byen, og en mand som bærer en lerkrukke med vand vil møde jer.+ Følg ham, 14  og dér hvor han går ind, siger I til husets herre: ’Læreren siger: „Hvor er gæsteværelset til mig, hvor jeg kan spise påske[måltidet]+ sammen med mine disciple?“’+ 15  Og han vil vise jer et stort rum ovenpå, udstyret og parat; og dér skal I tilberede [det] til os.“+ 16  Så gik disciplene ud, og de kom ind i byen og fandt at det var ganske som han havde sagt dem; og de traf forberedelser til påsken.+ 17  Efter at det var blevet aften kom han med de tolv.+ 18  Og da de lå til bords og spiste, sagde Jesus: „Jeg skal sige jer en sandhed: En af jer, en som spiser+ sammen med mig, vil forråde mig.“+ 19  De begyndte at blive bedrøvede og at sige til ham, den ene efter den anden: „Det er ikke mig, vel?“+ 20  Han sagde til dem: „Det er en af de tolv, en som dypper sammen med mig i den fælles skål.+ 21  Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet om ham, men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“+ 22  Og mens de fortsatte med at spise, tog han et brød, udtalte en velsignelse, brækkede det i stykker, gav dem det og sagde: „Tag det, dette betyder mit legeme.“+ 23  Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav han dem det, og de drak alle af det.+ 24  Og han sagde til dem: „Dette betyder* mit blod,+ ’pagtens+ blod’, der skal udgydes+ til gavn for mange.+ 25  Jeg vil sige jer en sandhed: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag da jeg drikker den ny* i Guds rige.“+ 26  Til sidst, efter at have sunget lovsange,*+ gik de ud til Oliebjerget.+ 27  Og Jesus sagde til dem: „I vil alle blive bragt til snublen og fald, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden,+ og fårene skal spredes.’+ 28  Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæ′a.“+ 29  Men Peter sagde til ham: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald, så vil jeg dog ikke.“+ 30  Så sagde Jesus til ham: „Jeg skal sige dig sandheden: I dag, ja i denne nat, før hanen galer to gange, vil selv du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ 31  Men han begyndte at tale endnu ivrigere: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Sådan sagde alle de andre også.+ 32  Så kom de til et sted som hedder Getse′mane, og han sagde til sine disciple: „Sæt jer her mens jeg beder.“+ 33  Og han tog Peter og Jakob og Johannes+ med sig, og han begyndte at blive forfærdet og at ængstes.+ 34  Og han sagde til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet,+ ja til døden. Bliv her og hold jer vågne.“+ 35  Og han gik lidt videre, lod sig falde ned på jorden og begyndte at bede om at den time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt.+ 36  Og han fortsatte med at sige: „Ab′ba,* Fader,+ alt er muligt for dig; tag dette bæger bort fra mig. Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“+ 37  Og han kom og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: „Simon, sover du? Magtede du ikke at holde dig vågen én time?+ 38  Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.+ Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“+ 39  Og han gik igen væk og bad, idet han sagde de samme ord.+ 40  Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var tunge, og de vidste ikke hvad de skulle svare ham.+ 41  Og han kom tredje gang og sagde til dem: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Det er nok! Timen er kommet!+ Se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder.+ 42  Stå op, lad os gå.+ Se! Den der forråder mig er kommet nær.“+ 43  Og straks, endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en skare med sværd og køller, fra de øverste præster og de skriftlærde og de ældste.+ 44  Den der forrådte ham havde aftalt et tegn med dem og sagt: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham og før ham sikkert* bort.“+ 45  Og han gik lige hen, nærmede sig ham og sagde: „Rab′bi!“ og kyssede+ ham meget ømt. 46  Så lagde de hånd på ham og anholdt ham.+ 47  Men en af dem som stod der, trak sit sværd og slog efter ypperstepræstens træl og huggede øret af ham.+ 48  Det fik Jesus til at sige til dem: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig?+ 49  Dag efter dag var jeg hos jer i templet og underviste,+ og dog anholdt I mig ikke. Det er imidlertid for at Skrifterne+ kan blive opfyldt.“+ 50  Og de forlod+ ham alle og flygtede.+ 51  Men en ung mand som bar en klædning af fint linned på den nøgne [krop] begyndte at følge lige efter ham; og man prøvede at gribe ham,+ 52  men han efterlod linnedklædningen og slap nøgen* bort. 53  De førte nu Jesus af sted til ypperstepræsten, og alle de øverste præster og de ældste og de skriftlærde samledes.+ 54  Men Peter fulgte i god afstand efter ham+ helt ind i ypperstepræstens gård; og han sad sammen med husets tjenere og varmede sig ved en klar ild. 55  I mellemtiden søgte de øverste præster og hele Sanhedrinet at finde et vidnesbyrd mod Jesus for at bringe død over ham,+ men de fandt intet.+ 56  Mange vidnede ganske vist falsk imod ham,+ men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.+ 57  Og nogle rejste sig og vidnede falsk imod ham idet de sagde: 58  „Vi har hørt ham sige: ’Jeg vil nedrive dette tempel* der er gjort med hænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet der ikke er gjort med hænder.’“+ 59  Men heller ikke her stemte deres vidnesbyrd overens. 60  Da rejste ypperstepræsten sig i deres midte og spurgte Jesus, idet han sagde: „Svarer du slet ikke? Hvad er det de vidner imod dig?“+ 61  Men han tav og gav slet intet svar.+ Ypperstepræsten begyndte igen at spørge ham ud og sagde til ham: „Er du Messias, søn af den Velsignede?“+ 62  Så sagde Jesus: „Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme* med himmelens skyer.“+ 63  Da sønderrev ypperstepræsten sine underklæder+ og sagde: „Hvad brug har vi mere for vidner?+ 64  I har hørt [guds]bespottelsen.+ Hvad synes I?“ De dømte ham alle skyldig til døden. 65  Og nogle begyndte at spytte+ på ham og tilhylle hans ansigt og slå ham med knytnæver og sige til ham: „Profetér!“ Og retsbetjentene tog ham idet de gav ham lussinger.+ 66  Mens Peter var nedenunder i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger,+ 67  og da hun fik øje på Peter der varmede sig, så hun nøjere på ham og sagde: „Du var også sammen med Nazaræeren, denne Jesus.“+ 68  Men han benægtede det og sagde: „Jeg kender ham ikke og jeg forstår ikke* hvad du siger,“ og han gik udenfor i forhallen.+ 69  Og da tjenestepigen så ham dér sagde hun igen til de omkringstående: „Det er en af dem.“+ 70  Men han benægtede det igen. Lidt efter sagde de omkringstående på ny til Peter: „Vist er du en af dem, for du er jo galilæer.“+ 71  Men han begyndte at bande og sværge:+ „Jeg kender ikke det menneske I snakker om.“+ 72  Og straks galede hanen anden gang;+ og Peter huskede hvad Jesus havde sagt til ham: „Før hanen galer to gange, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ Og han brød sammen og græd.+

Fodnoter

Se 6:37, fdn.
Se Mt 26:17, fdn.
El.: „er“, i betydningen „betegner, betyder, fremstiller“. Se Mt 26:26, fdn.
„den ny“, dvs. vintræets nye frugt.
El.: „hymner“, „salmer“. Uden tvivl hallelsalmerne. Se Sl 114:1, fdn.
Et aram. ord der betyder „faderen“ el. „o Fader!“ Gr.: Abba′; J17,22(hebr.): ’Abba’′.
El.: „med sikkerhed“, „bestemt“.
El.: „let påklædt“. Se Mt 25:36, fdn.
El.: „[denne] guddommelige bolig“. Gr.: naon′; lat.: tem′plum; J17,18,22(hebr.): ’æth-hahēkhal′ hazzæh′, „dette palads (tempel)“.
Ordr.: „kommende“. Gr.: ercho′menon.
El.: „Jeg hverken kender eller forstår“.