Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 12:1-44

12  Og han begyndte at tale til dem i billeder: „En mand plantede en vingård+ og satte et hegn omkring den og gravede et persekar og rejste et tårn,+ hvorpå han lejede den ud til vinavlere+ og rejste udenlands.+  Da tiden var inde, sendte han en træl hen til vinavlerne, for at han fra vinavlerne kunne få nogle af vingårdens frugter.+  Men de tog ham, pryglede ham og sendte ham tomhændet bort.+  Så sendte han en anden træl hen til dem; ham slog de i hovedet og vanærede.+  Og han sendte endnu en af sted, og ham dræbte de; og mange andre, hvoraf de pryglede nogle og dræbte nogle.  Han havde endnu én, en elsket søn.+ Til sidst sendte han ham hen til dem idet han sagde: ’Min søn vil de respektere.’+  Men vinavlerne dér sagde til hinanden: ’Dette er arvingen.+ Kom, lad os dræbe ham, så vil arven være vores.’+  Så tog de ham og dræbte ham,+ og de kastede ham ud af vingården.+  Hvad vil ejeren af vingården gøre? Han vil komme og gøre det af med vinavlerne, og han vil give vingården+ til andre.+ 10  Har I aldrig læst dette skriftsted: ’Den sten+ bygmestrene forkastede er blevet hovedhjørnesten.+ 11  Fra Jehova* er denne kommet, og den er underfuld for vore øjne’?“+ 12  Så begyndte de at undersøge hvordan de kunne gribe ham, men de var bange for folkemængden; for de var klar over at det var med henblik på dem han havde talt i billedtalen. Så forlod de ham og gik deres vej.+ 13  Derpå sendte de nogle af farisæerne og af tilhængerne af Herodes’ parti*+ hen til ham, så de kunne fange ham i ord.+ 14  Og da de var kommet sagde de til ham: „Lærer, vi ved at du er sandfærdig og ikke tager dig af nogen som helst, for du ser ikke på menneskers ydre, men du lærer andre Guds vej i overensstemmelse med hvad der er sandhed:+ Er det tilladt at betale kopskat til kejseren,* eller er det ikke? 15  Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?“+ Han gennemskuede imidlertid deres hykleri og sagde til dem: „Hvorfor sætter I mig på prøve? Kom med en denar* til mig, så jeg kan se den.“+ 16  De kom med en. Og han sagde til dem: „Hvis billede og indskrift er dette?“ De sagde til ham: „Kejserens.“+ 17  Så sagde Jesus: „Tilbagebetal* kejseren det der er kejserens,+ og Gud det der er Guds.“+ Og de undrede sig over ham.+ 18  Nogle saddukæere — det er dem som siger at der ikke er nogen opstandelse — kom nu til ham, og de stillede ham spørgsmålet:+ 19  „Lærer, Moses skrev til os at hvis en mand som har en broder, dør og efterlader sig en hustru men ikke efterlader sig noget barn, så skal hans broder+ tage hustruen og med hende oprejse sin broder afkom.+ 20  Der var syv brødre; og den første tog en hustru, men da han døde efterlod han sig ikke noget afkom.+ 21  Og den anden tog hende, og han døde uden at efterlade sig afkom; og på samme måde den tredje. 22  Ingen af de syv efterlod sig afkom. Til allersidst døde også hustruen.+ 23  Hvem af dem skal have hende til hustru i opstandelsen? De er jo syv der har haft hende til hustru.“+ 24  Jesus sagde til dem: „Er grunden til at I tager fejl mon ikke den at I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft?+ 25  For når de opstår fra de døde, gifter mænd sig ikke, og kvinder bortgiftes ikke, men de er som engle i himlene.+ 26  Men med hensyn til at de døde oprejses, har I da ikke læst i Moses’ bog, i beretningen om tornebusken, hvordan Gud sagde til ham: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’?+ 27  Han er ikke dødes men levendes Gud. I tager meget fejl.“+ 28  En af de skriftlærde, som var kommet hen og havde hørt dem diskutere og lagt mærke til at han svarede dem udmærket, spurgte ham nu: „Hvilket bud er det første af alle?“+ 29  Jesus svarede: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova* vor Gud er én Jehova,*+ 30  og du skal elske Jehova* din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl* og af hele dit sind og af hele din styrke.’+ 31  Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’+ Der er ikke noget andet bud som er større end disse.“ 32  Den skriftlærde sagde til ham: „Lærer, du fik sagt udmærket og i overensstemmelse med sandheden: ’Han er én, og der er ingen anden end ham’;+ 33  og dette at elske ham med hele sit hjerte og med hele sin forstand og med hele sin styrke, og dette at elske sin næste som sig selv, er langt mere værd end alle brændofre og slagtofre.“+ 34  Da Jesus så at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds rige.“ Men ingen turde stille ham spørgsmål mere.+ 35  Da Jesus underviste i templet begyndte han imidlertid i et svar at sige: „Hvordan kan de skriftlærde sige at Messias er Davids søn?+ 36  Ved den hellige ånd+ har David selv sagt: ’Jehova* sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder.“’+ 37  David selv kalder ham ’Herre’, så hvordan kan det gå til at han er hans søn?“+ Og den store folkemængde hørte med glæde på ham.+ 38  Og i sin undervisning fortsatte han med at sige: „Tag jer i agt for de skriftlærde,+ som gerne vil gå rundt i lange klæder og gerne vil at der hilses på dem på torvene* 39  og ønsker de forreste siddepladser i synagogerne og de fornemste pladser ved aftensmåltiderne.+ 40  Det er dem der opsluger enkernes hjem+ og som et skalkeskjul siger lange bønner; de vil få en strengere dom.“+ 41  Og han satte sig over for bidragsbøsserne+ og gav sig til at betragte hvordan folkemængden lagde penge* i bidragsbøsserne;* og mange rige lagde mange mønter i.+ 42  Nu kom der en fattig enke og lagde to småmønter* i af meget ringe værdi.*+ 43  Så kaldte han sine disciple til sig og sagde til dem: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne;+ 44  for de lagde alle i af deres overflod, men hun lagde i af sin armod alt hvad hun havde, alle sine midler at leve af.“+

Fodnoter

Se Till. 1D.
El.: „og af herodianerne“.
El.: „til Cæsar“. Gr.: Kaiʹsari.
Se 6:37, fdn.
Ordr.: „Giv . . . tilbage“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
El.: „dit liv“. Gr.: tēs psychēsʹ sou; J17,18,22(hebr.): nafsjekhaʹ.
Se Till. 1D.
El.: „forsamlingspladserne“.
Ordr.: „kobber[penge]“.
El.: „skatkisterne“, „[tempel]skatkammeret“.
Ordr.: „to lepta“. En lepton var den mindste jødiske kobber- el. bronzemønt. Se Till. 8A.
Ordr.: „som er en kvadrans“. En romersk kobber- el. bronzemønt som svarede til 1/64 denar. Se Till. 8A.