Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 10:1-52

10  Han brød op derfra og kom til Judæas grænseegne og den anden side af Jordan, og på ny samledes folkeskarer om ham, og som han plejede gav han sig igen til at undervise dem.+  Nu nærmede nogle farisæere sig, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham om det er tilladt en mand at skille sig fra en hustru.+  Som svar sagde han til dem: „Hvad har Moses befalet jer?“  De sagde: „Moses har tilladt at man skriver en skilsmisseattest og skiller sig [fra hende].“+  Men Jesus sagde til dem: „Af hensyn til jeres hårdhjertethed+ skrev han dette bud til jer.  Men fra skabelsens begyndelse ’gjorde Han* dem som mand og kvinde.+  Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder,  og de to skal være ét kød’;+ altså er de ikke længere to, men ét kød.  Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“+ 10  Da de igen var inde i huset+ spurgte disciplene ham om dette. 11  Og han sagde til dem: „Enhver som skiller sig fra* sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud+ mod hende, 12  og hvis en kvinde skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.“+ 13  Nu begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem; men disciplene talte strengt til dem.+ 14  Da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.+ 15  Jeg siger jer som sandt er: Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.“+ 16  Og han tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem.+ 17  Og da han gik ud og fortsatte på sin vej, løb en hen og faldt på knæ for ham og spurgte ham: „Gode lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“*+ 18  Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god?+ Ingen er god undtagen én, Gud.+ 19  Du kender budene: ’Myrd ikke,+ begå ikke ægteskabsbrud,+ stjæl ikke,+ aflæg ikke falsk vidnesbyrd,+ bedrag ikke,+ ær din fader og moder.’“+ 20  Manden sagde til ham: „Lærer, jeg har holdt alt dette fra min ungdom.“ 21  Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: „Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“+ 22  Men han blev mismodig ved denne udtalelse og gik bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.+ 23  Efter at have set sig omkring sagde Jesus til sine disciple: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge+ at komme ind i Guds rige!“+ 24  Men disciplene blev forbavsede+ over hans ord. Det fik Jesus til igen at sige: „Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! 25  Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“+ 26  De blev endnu mere forbløffede og sagde til ham: „Hvem kan så blive frelst?“+ 27  Jesus så dem i øjnene og sagde: „For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, da alle ting jo er mulige for Gud.“+ 28  Peter sagde til ham: „Se! Vi har forladt alle ting og har fulgt dig.“+ 29  Jesus sagde: „Jeg siger jer som sandt er: Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld,+ 30  uden at han vil få hundrede gange+ mere nu i denne tid, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser,+ og i den kommende tingenes ordning* evigt liv. 31  Dog vil mange af de første blive de sidste, og de sidste de første.“+ 32  De var nu på vejen der førte op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de var slået af forbavselse; men de der fulgte med begyndte at blive bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at fortælle dem om det der skulle ske med ham:+ 33  „Se, vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne,+ 34  og de vil gøre nar af ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.“+ 35  Og Jakob og Johannes, de to sønner af Zebedæ′us,+ trådte hen til ham og sagde til ham: „Lærer, vi ønsker at du skal gøre det for os vi vil bede dig om.“+ 36  Han sagde til dem: „Hvad er det I ønsker jeg skal gøre for jer?“ 37  De sagde til ham: „Giv os sæde, én ved din højre hånd og én ved din venstre, i din herlighed.“+ 38  Men Jesus sagde til dem: „I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg er ved at drikke, eller blive døbt med den dåb* jeg er ved at blive døbt med?“+ 39  De sagde til ham: „Det kan vi.“ Så sagde Jesus til dem: „Det bæger jeg er ved at drikke, skal I drikke, og den dåb som jeg er ved at blive døbt med, skal I døbes med.+ 40  Men sædet ved min højre hånd eller ved min venstre står det ikke til mig at give væk,+ men det tilhører dem for hvem det er beredt.“ 41  Da de ti andre hørte om det, begyndte de at harmes på Jakob og Johannes.+ 42  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde til dem: „I ved at de der synes at herske over nationerne, spiller herrer over dem, og deres store udøver myndighed over dem.+ 43  Men sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 44  og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl.+ 45  For selv Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene,+ men for at tjene og give sin sjæl* som en løsesum+ i bytte for mange.“+ 46  Og de kom til Jeriko. Men da han og hans disciple og en anselig folkemængde var ved at gå ud af Jeriko, sad Bartimæ′us (søn af Timæ′us), en blind tigger, ved vejen.+ 47  Da han hørte at det var Jesus Nazaræeren, begyndte han at råbe og sige: „Davids søn,+ Jesus, vis mig barmhjertighed!“+ 48  Så gav mange sig til at tale strengt til ham om at han skulle tie stille; men desto mere råbte han: „Davids søn, vis mig barmhjertighed!“+ 49  Så standsede Jesus og sagde: „Kald på ham.“ Og de kaldte på den blinde idet de sagde til ham: „Fat mod, rejs dig, han kalder på dig.“+ 50  Idet han kastede sin yderklædning fra sig sprang han op og kom hen til Jesus. 51  Og Jesus sagde som svar til ham: „Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?“+ Den blinde sagde til ham: „Rabbu′ni,* lad mig få mit syn igen.“+ 52  Og Jesus sagde til ham: „Gå blot, din tro har gjort dig rask.“*+ Og straks fik han synet igen,+ og han begyndte at følge ham på vejen.+

Fodnoter

„Han“, אBC; ADVgSyh,p,sArm: „Gud“.
Ordr.: „måtte løse“. Se Mal 2:16, fdn.
„evigt liv“. Gr.: zōēn′ aiō′nion; lat.: vi′tam aeter′nam; J17,18,22(hebr.): chajjē′ ‛ōlam′.
El.: „og i den . . . tidsalder“. Gr.: kai en tōi aiō′ni . . .; J17,22(hebr.): uva‛ōlam′ . . .
El.: „nedsænkning“, „neddypning“. Gr.: bap′tisma.
El.: „sit liv“. Se Mt 20:28, fdn. til „sin sjæl“.
„Rabbuni“. Se Joh 20:16.
El.: „har frelst dig“.