Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Markus 1:1-45

1  Begyndelsen til den gode nyhed* om Jesus Kristus:*  Som der står skrevet hos profeten Esajas: „(Se! foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud,* som vil berede din vej;)+  hør! der er en som råber i ørkenen: ’I må berede Jehovas* vej, gøre hans veje lige,’“+  således fremstod døberen* Johannes i ørkenen, og han forkyndte en dåb der [som symbol] betegner sindsændring til synders tilgivelse.+  Så gik hele Judæas land og alle Jerusalems indbyggere ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de åbent bekendte deres synder.+  Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et læderbælte om lænden,+ og han spiste græshopper+ og vild honning.+  Og han forkyndte og sagde: „Efter mig kommer en som er stærkere end jeg; jeg er ikke god nok til at bøje mig ned og løse remmen på hans sandaler.+  Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med hellig ånd.“+  Det var i de dage at Jesus kom fra Naʹzaret i Galilæʹa og blev døbt i Jordan af Johannes.+ 10  Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad og ånden som en due dale ned over* ham;+ 11  og der lød en stemme fra himlene: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“+ 12  Og straks drev ånden* ham ud i ørkenen.+ 13  Han var så i ørkenen i fyrre dage+ og blev fristet af Satan,+ og han var hos de vilde dyr, men englene sørgede for ham.+ 14  Og efter at Johannes var arresteret gik Jesus til Galilæʹa,+ og han forkyndte Guds gode nyhed+ 15  og sagde: „Den fastsatte tid er udløbet,+ og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind+ og I må tro på den gode nyhed.“ 16  Da han kom gående langs Galilæʹas Sø, så han Simon+ og Simons broder Andreas optaget af at kaste [fiskenet] i søen; de var nemlig fiskere.+ 17  Og Jesus sagde til dem: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“+ 18  Og straks forlod de nettene og fulgte ham.+ 19  Da han var gået lidt videre så han Zebedæʹus’ [søn] Jakob og hans broder Johannes, og de var i deres båd, optaget af at reparere deres net;+ 20  og uden tøven kaldte han på dem. Og så forlod de deres fader Zebedæʹus i båden med de lejede folk, og gik efter ham. 21  Og de gik ind til Kaperʹnaum.+ Så snart det var blevet sabbat gik han ind i synagogen og begyndte at undervise. 22  Og de var helt forbløffede over hans måde at undervise på,+ for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som de skriftlærde.+ 23  Og netop på det tidspunkt var der i deres synagoge en mand under en uren ånds magt, og han råbte højt+ 24  og sagde: „Hvad har vi med dig at gøre,* Jesus Nazaræer?+ Er du kommet for at rydde os af vejen? Jeg ved+ godt hvem du er: Guds Hellige.“+ 25  Men Jesus talte strengt til den og sagde: „Ti stille, og kom ud af ham!“+ 26  Og efter at den urene ånd havde påført ham krampe og råbt med høj røst, kom den ud af ham.+ 27  Og alle blev så forbavsede at de begyndte at diskutere indbyrdes idet de sagde: „Hvad er dette? En ny lære! Myndigt giver han endog de urene ånder ordrer, og de adlyder ham.“+ 28  Og rygtet om ham spredtes straks overalt i hele det omliggende land i Galilæʹa.+ 29  Og de gik straks ud af synagogen og gik ind i Simons+ og Andreas’ hjem, sammen med Jakob og Johannes. 30  Nu lå Simons svigermoder+ syg med feber,+ og de fortalte ham med det samme om hende. 31  Og han gik hen til hende og rejste hende op idet han tog hende i hånden; og feberen forlod hende,+ og hun begyndte at sørge for dem.+ 32  Men efter at det var blevet aften, da solen var gået ned, begyndte folk at komme til ham med alle dem som var syge+ og dem som var dæmonbesatte;+ 33  og hele byen var samlet lige uden for døren. 34  Så kurerede han mange som var plaget af forskellige sygdomme,+ og han uddrev mange dæmoner, men han ville ikke lade dæmonerne tale, fordi de vidste at han var Kristus.+ 35  Og tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik udenfor og gik bort til et øde sted,+ og dér begyndte han at bede.+ 36  Men Simon og de der var sammen med ham ledte ivrigt efter ham 37  og fandt ham, og de sagde til ham: „Alle søger efter dig.“ 38  Men han sagde til dem: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde+ dér, for det er med det formål jeg er gået ud.“+ 39  Og han gik, og han forkyndte i deres synagoger i hele Galilæʹa og uddrev dæmonerne.+ 40  Og en spedalsk kom hen til ham og bønfaldt ham idet han knælede ned og sagde til ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“+ 41  Da fik han inderligt ondt af ham,+ og han rakte sin hånd frem og rørte ved ham og sagde til ham: „Jeg vil. Bliv ren.“+ 42  Og straks forsvandt spedalskheden fra ham, og han blev ren.+ 43  Så gav han ham strenge påbud og sendte ham straks bort 44  idet han sagde til ham: „Se til at du ikke fortæller nogen noget, men gå hen og fremstil dig for præsten+ og bring de ofre for din renselse som Moses har fastsat,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.“+ 45  Men efter at manden var kommet ud begyndte han i stort omfang at bekendtgøre det og at udsprede beretningen, så at [Jesus]* ikke længere åbenlyst kunne gå ind i en by, men han blev ude på øde steder. Dog blev de ved med at komme til ham alle vegne fra.+

Fodnoter

„den gode nyhed“. El.: „evangeliet“. Gr.: tou euaggeliʹou; lat.: evangeʹlii.
El.: „Jesu Kristi gode nyhed“.
El.: „min engel“.
Se Till. 1D.
El.: „nedsænkeren“, „dypperen“. Gr.: ho baptiʹzōn.
El.: „i“, dvs. for at gå ind i ham.
El.: „den virksomme kraft“. Gr.: to pneuʹma; J17,18,22(hebr.): haruʹach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Et idiom; en afvisende måde at spørge på. Se Till. 7B.
Ordr.: „han“.