Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 9:1-62

9  Så sammenkaldte han de tolv og gav dem magt og myndighed over alle dæmonerne og til at kurere sygdomme.+  Og han sendte dem ud for at forkynde Guds rige og for at helbrede,  og han sagde til dem: „Tag ikke noget med til rejsen, hverken stav eller madpose eller brød eller sølvpenge; hav heller ikke to underklædninger.+  Men hvor I går ind i et hus, dér skal I blive, og derfra skal I rejse videre.+  Og hvor folk ikke tager imod jer, dér skal I gå ud af den by+ og ryste støvet af jeres fødder til et vidnesbyrd imod dem.“+  Så tog de ud og gennemgik distriktet fra landsby til landsby, idet de overalt forkyndte den gode nyhed og kurerede [folk].+  Nu hørte landsdelsherskeren* Herodes om alle de ting der skete, og han var helt i vildrede, fordi det blev sagt af nogle at Johannes var blevet oprejst fra de døde,+  men af andre at Elias havde vist sig, og af andre igen at en af fortidens profeter var opstået.  Herodes sagde: „Johannes har jeg halshugget.+ Hvem er det da jeg hører sådanne ting om?“ Så han søgte+ at få ham at se. 10  Og da apostlene vendte tilbage fortalte de ham hvad de havde gjort.+ Så tog han dem med og trak sig tilbage til en by der kaldes Betsajʹda, hvor de kunne være for sig selv.+ 11  Men da folkeskarerne blev klar over det, fulgte de efter ham. Og han modtog dem venligt og begyndte at tale til dem om Guds rige,+ og han helbredte dem der trængte til lægedom.+ 12  Men dagen begyndte at gå på hæld. De tolv kom nu hen og sagde til ham: „Send de mange mennesker bort, så de kan gå ind til landsbyerne og landbrugene heromkring og få husly og finde proviant, for herude er vi på et øde sted.“+ 13  Men han sagde til dem: „Giv I dem noget at spise.“+ De sagde: „Vi har ikke andet end fem brød og to fisk,+ medmindre vi da selv går hen og køber fødevarer til alle disse mennesker.“+ 14  De var nemlig hen ved fem tusind mænd.+ Men han sagde til sine disciple: „Lad dem lægge sig som man ligger til bords, i grupper på hen ved halvtreds.“+ 15  Og sådan gjorde de og fik dem alle til at tage plads. 16  Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himmelen, velsignede dem og brækkede dem i stykker og begyndte at give dem til disciplene for at de kunne byde dem rundt til mængden.+ 17  Så spiste de alle og blev mætte, og det de havde tilovers blev samlet sammen, tolv kurve [fulde] af stykker.+ 18  Senere, mens han var alene og bad, samledes disciplene hos ham,* og han spurgte dem idet han sagde: „Hvem siger folkeskarerne at jeg er?“+ 19  Som svar sagde de: „Johannes Døber;* men andre, Elias,* og andre igen, at en af fortidens profeter er opstået.“+ 20  Så sagde han til dem: „Men I, hvem siger I jeg er?“ Peter sagde som svar:+ „Guds Messias.“+ 21  Så talte han strengt til dem, idet han forbød dem at fortælle dette til nogen,+ 22  og han sagde: „Menneskesønnen må nødvendigvis gennemgå mange lidelser og forkastes af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og dræbes,+ og oprejses på den tredje dag.“+ 23  Så fortsatte han med at sige til alle: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv+ og tage sin marterpæl* op dag efter dag og følge mig til stadighed.+ 24  For enhver som ønsker at redde sin sjæl* vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld, han vil redde den.+ 25  Hvad gavner et menneske nemlig sig selv ved at erhverve sig hele verden, hvis han mister sig selv eller tager skade?+ 26  For enhver som skammer sig ved mig og mine ord, ham vil Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.+ 27  Men jeg siger jer som sandt er: Der er nogle af dem som står her, der slet ikke skal smage døden før de ser Guds rige.“+ 28  Og det var omkring otte dage efter at han havde sagt dette at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede.+ 29  Og mens han bad blev hans ansigts udseende+ anderledes, og hans klædning blev lysende hvid.*+ 30  Og se! to mænd talte med ham; det var Moses og Elias.+ 31  De viste sig med herlighed og begyndte at tale om hans bortgang,* som han skulle fuldføre i Jerusalem.+ 32  Nu var Peter og de der var sammen med ham tyngede af søvn; men da de blev helt vågne, så de hans herlighed+ og de to mænd som stod sammen med ham. 33  Og da disse var ved at skilles fra ham sagde Peter til Jesus: „Lærer, det er godt at vi er her, så lad os rejse tre telte, ét til dig og ét til Moses og ét til Elias;“ han vidste nemlig ikke hvad han sagde.+ 34  Mens han sagde dette, dannedes en sky, og den begyndte at overskygge dem. Og da de kom ind i skyen blev de bange.+ 35  Og fra skyen lød en stemme+ som sagde: „Dette er min søn, den udvalgte.+ Hør på ham.“+ 36  Og da stemmen lød, viste det sig at Jesus var alene.+ Men de forblev tavse og fortalte i de dage ikke noget til nogen om de ting de havde set.+ 37  Den følgende dag, da de kom ned fra bjerget, kom en stor folkemængde ham i møde.+ 38  Og se, en mand råbte fra mængden og sagde: „Lærer, jeg beder dig om at se på min søn, for han er min enestefødte,*+ 39  og se, en ånd+ griber ham, og pludselig skriger han, og den giver ham krampe med fråde, og den forlader ham næppe efter at den har mishandlet ham. 40  Og jeg bad dine disciple om at uddrive den, men de kunne ikke.“+ 41  Som svar sagde Jesus: „Åh, du forvildede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer og holde jer ud? Før din søn herhen.“+ 42  Men netop som han nærmede sig, rev dæmonen ham omkuld og gav ham et voldsomt krampeanfald. Jesus talte imidlertid strengt til den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans fader.+ 43  Og de var alle helt forbløffede over Guds majestætiske magt.*+ Mens de nu alle undrede sig over alt det han gjorde, sagde han til sine disciple: 44  „Gem disse ord i jeres ører, for Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.“+ 45  Men de forstod stadig ikke denne udtalelse. Nej, den var helt tildækket for dem for at de ikke skulle fatte den, og de var bange for at spørge ham om denne udtalelse.+ 46  Så opstod der et spørgsmål iblandt dem om hvem af dem der var* den største.+ 47  Men Jesus, som kendte deres hjertes spørgsmål, tog et lille barn, stillede det ved siden af sig+ 48  og sagde til dem: „Enhver som tager imod dette lille barn på grundlag af mit navn, tager imod mig, og enhver som tager imod mig, tager imod den som har udsendt mig.+ For den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle,+ han er* stor.“+ 49  I et svar sagde Johannes: „Lærer, vi så en som uddrev dæmoner+ ved at bruge dit navn, og vi søgte at hindre ham+ da han jo ikke følges* med os.“+ 50  Men Jesus sagde til ham: „I skal ikke søge at hindre [ham], for den der ikke er imod jer er for jer.“+ 51  Da dagene indtil han skulle tages op* var ved at udløbe,+ vendte han sit ansigt beslutsomt mod Jerusalem for at gå dertil. 52  Og han sendte nogle sendebud i forvejen. De tog af sted og kom ind i en samaritansk+ landsby for at træffe forberedelser for ham; 53  men man tog ikke imod ham fordi han havde vendt sit ansigt mod Jerusalem for at gå dertil.+ 54  Da disciplene Jakob og Johannes+ så dette sagde de: „Herre, ønsker du at vi skal byde ild+ komme ned fra himmelen og tilintetgøre dem?“ 55  Men han vendte sig om og irettesatte dem. 56  Så gik de til en anden landsby. 57  Mens de nu gik på vejen var der en der sagde til ham: „Jeg vil følge dig hvor du end tager hen.“+ 58  Og Jesus sagde til ham: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“+ 59  Så sagde han til en anden: „Følg mig.“ Manden sagde: „Giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader.“+ 60  Men han sagde til ham: „Lad de døde+ begrave deres døde, men tag du af sted og forkynd Guds rige vidt og bredt.“+ 61  En anden igen sagde: „Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig først lov til at tage afsked+ med dem der er i min husstand.“* 62  Jesus sagde til ham: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven+ og ser sig tilbage,+ er velegnet for Guds rige.“

Fodnoter

El.: „tetrarken“. Se 3:1 og fdnr.
El.: „var disciplene sammen med ham“. B*: „stødte disciplene på ham“.
El.: „Nedsænkeren“, „Dypperen“. Gr.: ton Baptistēnʹ.
Betyder „min Gud er Jehova“. J17,18,22(hebr.): ’Elījaʹhu.
Se Till. 5C.
El.: „[sit] liv“. Gr.: psychēnʹ; J17,18,22(hebr.): nafsjōʹ (af næʹfæsj). Se Till. 4A.
El.: „klar“, „blank (skinnende)“.
„bortgang“. Gr.: eʹxodon, som i 2Pe 1:15.
El.: „eneste“. Gr.: monogenēsʹ.
„majestætiske magt“. El.: „majestæt“, „storhed“. Gr.: megaleioʹtēti; lat.: magnituʹdine; J17,22(hebr.): gedhullathʹ.
El.: „mon kunne være“.
El.: „skal være“.
El.: „går sammen“.
El.: „hans optagelse“.
El.: „mit hus“.