Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 7:1-50

7  Da han havde fuldført alle sine udtalelser i folkets påhør, gik han ind i Kaper′naum.+  Nu var der en centurion* dér som havde en træl der var syg og ved at dø,+ og denne træl satte han megen pris på.  Da han hørte om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at anmode ham om at komme og redde hans træl.  De der kom til Jesus begyndte da alvorligt og ivrigt* at bønfalde ham, idet de sagde: „Han fortjener at du gør dette for ham,  for han elsker vor nation+ og han har bygget synagogen til os.“  Så begav Jesus sig på vej sammen med dem. Men da han ikke var langt fra huset, havde centurionen allerede sendt venner af sted for at sige til ham: „Herre, du skal ikke ulejlige dig, for jeg er ikke god nok til at du skal gå ind under mit tag.+  Det var af den grund jeg ikke anså mig for værdig til at komme til dig. Men sig et ord og lad min tjener blive helbredt.  For jeg er selv et menneske der står under myndighed, og jeg har soldater under mig, og siger jeg til en af dem: ’Gå!’ så går han, og til en anden: ’Kom!’ så kommer han, og til min træl: ’Gør dette!’ så gør han det.“+  Da nu Jesus hørte dette, undrede han sig over ham, og han vendte sig mod folkemængden der fulgte ham og sagde: „Jeg siger jer: Ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.“+ 10  Og da udsendingene kom tilbage til huset fandt de trællen sund og rask.+ 11  Det var kort efter dette at* han tog til en by der hed Nain, og hans disciple og en stor folkemængde tog med ham. 12  Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død+ båret ud, en moders enestefødte*+ søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. 13  Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt+ af hende, og han sagde til hende: „Græd ikke mere.“+ 14  Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“*+ 15  Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.+ 16  Nu blev de alle grebet af frygt,+ og de begyndte at herliggøre Gud idet de sagde: „En stor profet+ er blevet oprejst iblandt os,“ og: „Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.“+ 17  Og denne beretning om ham kom ud i hele Judæa og hele det omliggende land. 18  Nu blev Johannes af sine disciple underrettet om alle disse ting.+ 19  Johannes kaldte så to af sine disciple til sig og sendte dem til Herren for at sige: „Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?“*+ 20  Da mændene kom til ham sagde de: „Johannes Døber har sendt os til dig for at sige: ’Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?’“* 21  I den time kurerede han mange for sygdomme+ og alvorlige lidelser og onde ånder, og han gav mange blinde den gave at kunne se. 22  Som svar sagde han derfor til de [to]: „Gå blot+ og meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde+ ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt.+ 23  Og lykkelig er den som ikke i mig finder nogen årsag til snublen og fald.“+ 24  Da sendebudene fra Johannes var gået, begyndte han, henvendt til skarerne, at sige om Johannes: „Hvad gik I ud i ørkenen for at betragte? Et rør, et siv, der bevæges hid og did af vinden?+ 25  Hvad gik I da ud for at se? Et menneske klædt i bløde yderklæder?+ Jamen de der går i prægtige klæder og lever i luksus findes jo i kongelige huse.+ 26  Nej, hvad gik I ud for at se? En profet?+ Ja, og jeg siger jer, langt mere end en profet.+ 27  Det er ham om hvem der står skrevet: ’Se! foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud,+ som vil berede din vej foran dig.’+ 28  Jeg siger jer: Blandt dem der er født af kvinder er der ingen større+ end Johannes; men en af de mindre i Guds rige er større end han.“+ 29  (Og hele folket og skatteopkræverne, som var blevet døbt med Johannes’ dåb,*+ erklærede Gud for retfærdig+ da de hørte [dette].* 30  Men farisæerne og de lovkyndige, som ikke var blevet døbt af ham, lod hånt om Guds råd+ til dem.) 31  „Hvem skal jeg da sammenligne menneskene i denne generation med, og hvem ligner de?+ 32  De er som små børn der sidder på torvet og råber til hinanden, og som siger: ’Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; vi kom med klageråb, men I græd ikke.’+ 33  Sådan er det: Her er Johannes Døber kommet, som hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: ’Han har en dæmon.’+ 34  Menneskesønnen er kommet, som spiser og drikker, og I siger: ’Se! En frådser, forfalden til vin, og ven med skatteopkrævere og syndere!’+ 35  Dog, visdommen+ er retfærdiggjort af alle sine børn.“+ 36  En af farisæerne blev imidlertid ved med at anmode ham om at spise hos sig. Han gik så ind i farisæerens hus+ og lagde sig til bords. 37  Og se, en kvinde som i byen var kendt for at være en synder, fik at vide at han lå til bords i farisæerens hus, og hun kom med en alabastkrukke+ med vellugtende olie, 38  og hun stillede sig bag ham, ved hans fødder, og græd og begyndte med sine tårer at væde hans fødder, og med sit hoveds hår tørrede hun dem. Og hun kyssede ømt hans fødder og indgned dem med den vellugtende olie. 39  Da farisæeren som havde indbudt ham, så det, sagde han til sig selv: „Hvis denne mand var en profet,+ ville han vide hvem og hvad den kvinde er som rører ved ham, at hun er en synder.“+ 40  Men Jesus sagde som svar til ham: „Simon, jeg har noget at sige dig.“ Han sagde: „Lærer, sig det!“ 41  „To mænd var i gæld til en mand der lånte penge ud; den ene skyldte fem hundrede denarer,*+ og den anden halvtreds. 42  Da de ikke havde noget at betale tilbage med, eftergav han uden videre dem begge [deres gæld].+ Hvem af dem vil nu elske ham mest?“ 43  Som svar sagde Simon: „Jeg antager at det er den som han uden videre eftergav mest.“ Han sagde til ham: „Du dømte korrekt.“ 44  Så vendte han sig om mod kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne kvinde? Jeg gik ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder.+ Men denne kvinde har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45  Du gav mig ikke noget kys;+ men denne kvinde har siden den time jeg kom ind, uden ophør ømt kysset mine fødder. 46  Du indgned ikke mit hoved med olie;+ men denne kvinde indgned mine fødder med vellugtende olie. 47  I kraft af dette, siger jeg dig, er hendes synder, mange som de er, tilgivet,+ for hun har elsket meget; men den der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.“ 48  Så sagde han til hende: „Dine synder er tilgivet.“+ 49  Da begyndte de der lå til bords sammen med ham at sige til sig selv: „Hvem er denne mand som endog tilgiver synder?“+ 50  Men han sagde til kvinden: „Din tro har frelst dig;+ gå blot med fred.“+

Fodnoter

Dvs. en romersk befalingsmand med kommando over 100 soldater. Gr.: Hekatontar′chou; lat.: centurio′nis.
„alvorligt og ivrigt“. El.: „hastigt“.
„Det var kort efter dette at“, P75אcAB; א*CD: „Den følgende dag (tog han)“.
El.: „eneste“. Gr.: monogenēs′. Se 8:42, fdn.
El.: „Vågn op!“
„en anden“. Gr.: he′teron (WH), „en anden“ i betydningen „af en anden slags“, „en der er anderledes“, אB; AD(gr.) (Nestle-Aland, UBS): al′lon, „en anden“ i betydningen „af samme slags“, „endnu en“.
„en anden“. Gr.: al′lon, „en anden“ i betydningen „endnu en“, P75AB; אD(gr.): he′teron, „en anden“ i betydningen „af en anden slags“.
El.: „nedsænkning“, „neddypning“. Gr.: bap′tisma.
El.: „[ham]“.
En denar var en romersk sølvmønt der vejede 3,85 g.