Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 5:1-39

5  Ved en lejlighed da folkemængden trængtes om ham og lyttede til Guds ord, stod han ved Gene′zaret Sø.+  Og han så to både der lå ved søbredden; fiskerne var gået fra borde og var ved at skylle deres net.+  Han gik om bord i en af bådene, nemlig Simons, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og begyndte at undervise folkeskarerne fra båden.+  Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.“+  Men Simon sagde som svar: „Lærer, en hel nat har vi slidt og intet fået,+ men på dit bud vil jeg sænke nettene.“  Og da de havde gjort dette, indesluttede de en stor mængde fisk. Ja, deres net begyndte at gå i stykker.  Så gjorde de tegn til deres partnere i den anden båd om at komme og hjælpe dem;+ og de kom, og de fyldte begge både, så de var ved at synke.  Da Simon Peter+ så dette, kastede han sig ned for Jesu knæ og sagde: „Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre.“+  Efter den fiskefangst de havde fået, var han og alle der var med ham nemlig blevet overvældet af forbavselse, 10  og det samme var både Jakob og Johannes, Zebedæ′us’ sønner,+ som var parthavere med Simon. Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“+ 11  Så bragte de bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham.+ 12  Ved en senere lejlighed, mens han var i en af byerne, se! [da kom der] en mand fuld af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, faldt han på sit ansigt og bad ham hjælpe idet han sagde: „Herre, hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“+ 13  Og så rakte han hånden frem og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ Og straks forsvandt spedalskheden fra ham.+ 14  Og han gav manden besked på ikke at fortælle det til nogen:+ „Men gå hen og fremstil dig for præsten,+ og bring et offer i forbindelse med din renselse,+ sådan som Moses har fastsat, så det kan være et vidnesbyrd* for dem.“+ 15  Men talen om ham bredte sig mere og mere, og store folkeskarer samledes for at høre og for at blive kureret for deres svagheder.+ 16  Han holdt sig imidlertid tilbagetrukket på øde steder og bad.+ 17  En af de dage han var i færd med at undervise, sad der nogle farisæere og lovlærere som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæ′a og Judæa og fra Jerusalem; og Jehovas* kraft var der så han kunne helbrede.+ 18  Og se, der kom nogle mænd som bar en seng med en mand der var lam, og de søgte et sted hvor de kunne komme ind med ham og lægge ham foran [Jesus].+ 19  Og da de på grund af folkemængden ikke fandt noget sted hvor de kunne komme ind med ham, steg de op på taget og sænkede ham med den lille seng gennem [et hul i] teglbelægningen ned midt iblandt dem der var foran Jesus.+ 20  Og da han så deres tro, sagde han: „Menneske, dine synder er tilgivet dig.“+ 21  Så begyndte de skriftlærde og farisæerne at spørge idet de sagde: „Hvem er denne mand som udtaler [guds]bespottelser?+ Hvem kan tilgive synder undtagen Gud alene?“+ 22  Men Jesus, som var helt klar over deres spørgsmål, sagde som svar til dem: „Hvad er det I spørger om i jeres hjerter?+ 23  Hvad er lettest? At sige: ’Dine synder er tilgivet dig,’ eller at sige: ’Stå op og gå’?+ 24  Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder —“ sagde han til den lamme: „Jeg siger til dig: ’Stå op og tag din lille seng og gå til dit hjem.’“+ 25  Og øjeblikkelig stod han op for øjnene af dem, tog det han plejede at ligge på, og gik til sit hjem, idet han herliggjorde Gud.+ 26  Da blev de alle grebet af henrykkelse,+ og de begyndte at herliggøre Gud, og de blev fyldt af frygt og sagde: „Vi har set mærkelige ting i dag!“+ 27  Efter dette gik han ud, og han bemærkede en skatteopkræver ved navn Le′vi der sad på skattekontoret, og han sagde til ham: „Følg mig.“+ 28  Og idet han forlod alt,+ rejste han sig og fulgte ham. 29  Og Le′vi holdt et stort selskab for ham i sit hus; og der var en stor mængde skatteopkrævere og andre som lå til bords sammen med dem.+ 30  Da begyndte farisæerne og deres skriftlærde at knurre imod hans disciple og sige: „Hvordan kan det være at I spiser og drikker sammen med skatteopkrævere og syndere?“+ 31  Som svar sagde Jesus til dem: „De sunde trænger ikke til læge,+ men det gør de syge.+ 32  Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige men syndere til sindsændring.“+ 33  De sagde så til ham: „Johannes’ disciple faster hyppigt og fremsiger bønner, og det samme gør farisæernes, men dine spiser og drikker.“+ 34  Jesus sagde til dem: „I kan ikke få brudgommens venner* til at faste så længe brudgommen er hos dem, vel?+ 35  Men der vil komme dage da brudgommen+ vil blive taget bort fra dem,+ og så vil de faste i de dage.“+ 36  Han sagde endvidere til dem med et billede: „Ingen skærer en lap af en ny yderklædning og syr den på en gammel yderklædning; for hvis man gør det, vil den nye lap ikke blot rive sig løs, men lappen fra den nye klædning vil heller ikke passe til den gamle.+ 37  Og ingen kommer ny vin i gamle skindsække; for hvis man gør det, vil den nye vin sprænge skindsækkene,+ og den vil spildes og skindsækkene ødelægges.+ 38  Nej, man skal komme ny vin i nye skindsække. 39  Ingen som har drukket den gamle vin ønsker den nye, for han siger: ’Den gamle+ er god.’“*

Fodnoter

„et vidnesbyrd“. Gr.: marty′rion; lat.: testimo′nium.
Se Till. 1D.
Ordr.: „brudekammerets sønner“.
„god“, אBSyp; ACVg: „bedre“.