Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 4:1-44

4  Fyldt med hellig ånd forlod Jesus nu Jordan, og af ånden* førtes han omkring i ørkenen+  i fyrre dage,+ mens han blev fristet af Djævelen.+ Og han spiste intet i de dage, så da de var til ende, følte han sult.  Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du er søn af Gud, så sig til den sten dér at den skal blive til et brød.“  Men Jesus svarede ham: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’“*+  Så førte han ham op og viste ham på et øjeblik alle rigerne på den beboede jord;  og Djævelen sagde til ham: „Jeg vil give dig hele myndigheden+ over dem* og også deres herlighed, for den er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil.+  Derfor, hvis du vil udføre en tilbedelseshandling+ over for mig, skal det alt sammen være dit.“  Som svar sagde Jesus til ham: „Der står skrevet: ’Det er Jehova* din Gud+ du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“*+  Han førte ham nu til Jerusalem og stillede ham på templets tinde+ og sagde til ham: „Hvis du er søn af Gud, så styrt dig ned herfra;+ 10  for der står skrevet: ’Han vil give sine engle påbud om dig, at de skal beskytte dig,’+ 11  og: ’De vil bære dig på hænder, så du aldrig skal støde din fod mod nogen sten.’“+ 12  Som svar sagde Jesus til ham: „Der er sagt: ’Du må ikke sætte Jehova* din Gud på prøve.’“+ 13  Da Djævelen så var til ende med hele fristelsen, trak han sig bort fra ham indtil en bedre tid.+ 14  Jesus vendte nu i åndens kraft tilbage til Galilæʹa.+ Og rygtet om ham spredtes overalt i det omliggende land.+ 15  Og han begyndte at undervise i deres synagoger og blev berømmet af alle.+ 16  Så kom han til Naʹzaret+ hvor han var opfødt, og som han plejede på sabbatsdagen gik han ind i synagogen,+ og han rejste sig for at læse. 17  Så rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle, og han åbnede skriftrullen og fandt det sted hvor der stod skrevet: 18  „Jehovas* ånd+ er over mig, fordi han salvede* mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne,+ 19  for at forkynde Jehovas* velkomne år.“+ 20  Derpå rullede han skriftrullen sammen, gav den tilbage til tjeneren og satte sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham. 21  Da begyndte han med at sige til dem: „I dag er det skriftsted I lige har hørt,* blevet opfyldt.“+ 22  Og de begyndte alle at give ham godt vidnesbyrd og at undre sig over de vindende ord+ der kom fra hans mund, og de sagde: „Er det ikke en søn af Josef?“+ 23  Så sagde han til dem: „Uden tvivl vil I anvende dette billede* om mig: ’Læge,+ kurér dig selv; gør også her på din hjemegn+ de ting+ vi har hørt er sket i Kaperʹnaum.’“+ 24  Men han sagde: „Jeg skal sige jer som sandt er, at ingen profet er velkommen i sin hjemegn. 25  Lad mig for eksempel fortælle jer denne sandhed: Der var mange enker i Israel i Elias’ dage, da himmelen var lukket i tre år og seks måneder så der blev stor hungersnød i hele landet,+ 26  og dog blev Elias ikke sendt til en eneste af dem, men derimod til en enke i Zarepʹta+ i Ziʹdons land. 27  Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og dog blev ingen af dem renset, men derimod syreren Na’aʹman.“+ 28  Da de der var i synagogen hørte dette, fyldtes de alle af harme,+ 29  og de rejste sig og drev ham ud uden for byen, og de førte ham hen til randen af det bjerg* som deres by var bygget på, for at styrte ham ned.+ 30  Men han gik midt igennem flokken og fortsatte på sin vej.+ 31  Og han kom ned til Kaperʹnaum,+ en by i Galilæʹa. Og på sabbatten underviste han dem; 32  og de var helt forbløffede over hans måde at undervise på,+ for han talte med myndighed.+ 33  Nu var der i synagogen en mand med en ånd,+ en uren dæmon,* og han råbte med høj røst: 34  „Arh! Hvad har vi med dig at gøre,*+ Jesus Nazaræer?+ Er du kommet for at rydde os af vejen? Jeg ved+ godt hvem du er: Guds Hellige.“+ 35  Men Jesus talte strengt til den og sagde: „Ti stille, og kom ud af ham.“ Efter at have kastet manden omkuld midt iblandt dem, kom dæmonen ud af ham uden at skade ham.+ 36  Da blev alle slået af forbavselse, og de begyndte at tale sammen og sige: „Hvad slags tale er dette, for med myndighed og magt giver han de urene ånder ordrer, og ud kommer de?“+ 37  Og nyheden om ham spredtes og kom ud alle vegne i det omliggende land.+ 38  Efter at han havde rejst sig gik han fra synagogen ind i Simons hus. Nu var Simons svigermoder plaget af høj feber, og de rettede anmodning til ham om hende.+ 39  Han trådte så hen [og bøjede sig] over hende og talte strengt til feberen,+ og den forlod hende. Øjeblikkelig stod hun op og begyndte at sørge for dem.+ 40  Men da solen var ved at gå ned, kom alle som havde nogle der var syge og led af forskellige sygdomme hen til ham med dem. Han kurerede dem ved at lægge hænderne på hver enkelt af dem.+ 41  Også dæmoner kom ud af mange,+ idet de råbte og sagde: „Du er Guds søn.“+ Men han talte strengt til dem og tillod dem ikke at tale,+ fordi de vidste+ at han var Messias.+ 42  Da det blev dag gik han imidlertid ud og tog hen til et øde sted.+ Men folkeskarerne begyndte at søge efter ham, og de kom helt ud hvor han var, og de prøvede at holde ham tilbage for at han ikke skulle gå fra dem. 43  Men han sagde til dem: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“+ 44  Og så fortsatte han med at forkynde i Judæas synagoger.+

Fodnoter

El.: „den virksomme kraft“. Gr.: tōi pneuʹmati; lat.: Spiʹritu; J17,18,22(hebr.): haruʹach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
If. אB; ADItVgSyh,p tilføjer: „men af hvert ord fra Gud“; J7,8,10,13-15,17 tilføjer: „men af alt hvad der udgår fra Jehovas mund“.
Ordr.: „. . . denne myndighed“. Gr.: tēn exousiʹan tauʹtēn . . .
Se Till. 1D.
„du skal yde hellig tjeneste“. Gr.: latreuʹseis; J17,18,22(hebr.): ta‛avodhʹ. Se 2Mo 3:12, fdn.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„han salvede“, אAB; J7,8,10,13-15: „Jehova salvede“.
Se Till. 1D.
Ordr.: „dette skriftsted i jeres ører“.
El.: „denne lignelse“.
El.: „den høj“.
El.: „med en uren dæmonånd“. Muligvis: „med en inspireret udtalelse af en uren dæmon“. Se Åb 16:14.
„Hvad har vi med dig at gøre, . . .?“ Et idiom; en afvisende måde at spørge på som udtryk for modvilje. Se Till. 7B.