Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 24:1-53

24  På den første dag i ugen gik de imidlertid meget tidligt til graven, medbringende de vellugtende stoffer de havde tilberedt.+  Men de fandt stenen rullet væk fra mindegraven,+  og da de gik ind fandt de ikke Herren Jesu* legeme.+  Mens de var i vildrede på grund af dette, se, da stod to mænd i strålende klædedragt hos dem.+  Da [kvinderne] blev forskrækkede og holdt ansigterne vendt mod jorden, sagde [mændene] til dem: „Hvorfor ser I efter den levende blandt de døde?  [[Han er ikke her, men han er blevet oprejst.]]*+ Husk hvordan han talte til jer mens han endnu var i Galilæ′a,+  da han sagde at Menneskesønnen nødvendigvis måtte overgives i syndige menneskers hænder og pælfæstes* og dog opstå på den tredje dag.“+  Så genkaldte de sig det han havde sagt,+  og de vendte tilbage fra mindegraven* og fortalte alle disse ting til de elleve og til alle de andre.+ 10  Det var Maria Magdalene og Johan′na+ og Maria, Jakobs [moder]. Også de andre kvinder+ som var sammen med dem, fortalte disse ting til apostlene. 11  Men disse udtalelser forekom dem som vrøvl, og de ville ikke tro [kvinderne].+ 12  [[Men Peter rejste sig og løb ud til mindegraven, og da han bøjede sig og kiggede ind, så han kun bindene [ligge der]. Så gik han, idet han undrede sig over hvad der var sket.]]* 13  Men se, selv samme dag var to af dem på vej til en landsby som ligger lidt over elleve kilometer* fra Jerusalem [og] hvis navn er Em′maus, 14  og de talte med hinanden om alt det+ der var hændt. 15  Som de nu talte sammen og diskuterede, kom Jesus selv hen til dem+ og begyndte at følges med dem; 16  men deres øjne blev forhindret i at genkende ham.+ 17  Han sagde til dem: „Hvad er det for spørgsmål I går dér og drøfter med hinanden?“ Og de standsede og så bedrøvede ud. 18  Den ene, som bar navnet Kle′opas, sagde som svar til ham: „Bor du som udlænding for dig selv i Jerusalem og ved derfor ikke hvilke ting der er sket i den i disse dage?“ 19  Og han sagde til dem: „Hvilke ting?“ De sagde til ham: „Det om Jesus Nazaræeren,+ som blev en profet,+ magtfuld i gerning og ord for Gud og hele folket; 20  og hvordan vore øverste præster og ledere overgav ham til dødsstraf og pælfæstede ham.+ 21  Men vi havde håbet at han var den der skulle befri Israel;+ ja, og foruden alt dette er det den tredje dag siden disse ting skete. 22  Og så har nogle af vore kvinder+ bragt os ud af fatning, for de har været ved mindegraven tidligt 23  og ikke fundet hans legeme, og de kom og sagde at de også havde set et overnaturligt syn af engle som fortalte at han er i live. 24  Og nogle af dem der er med os gik ud til mindegraven;+ og de fandt det således, ganske som kvinderne havde sagt, men ham så de ikke.“ 25  Så sagde han til dem: „Åh, I uforstandige og langsomme af hjertet til at tro på alt det profeterne har sagt!+ 26  Skulle Messias ikke lide+ dette og så gå ind til sin herlighed?“+ 27  Og idet han begyndte ved Moses+ og alle Profeterne,+ fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham. 28  Og de nærmede sig landsbyen som de var på vej til, og han lod som om han ville gå videre. 29  Men de pressede ham og sagde: „Bliv hos os, for det går mod aften og dagen er allerede gået på hæld.“ Så gik han ind for at blive hos dem. 30  Og da han lå til bords med dem tog han brødet, velsignede det, brækkede det i stykker og begyndte at række dem det.+ 31  Da blev deres øjne helt åbnet og de genkendte ham; og han blev usynlig for dem.+ 32  Og de sagde til hinanden: „Brændte vore hjerter ikke* da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ 33  Og i selv samme time brød de op og vendte tilbage til Jerusalem, og de fandt dem forsamlet, de elleve og dem der var sammen med dem, 34  som sagde: „Herren er virkelig blevet oprejst og har vist sig for Simon!“+ 35  Så berettede de selv om det [der var sket] på vejen og hvordan han blev genkendt af dem da han brækkede brødet i stykker.+ 36  Mens de talte om disse ting stod han selv i deres midte, [[og han sagde til dem: „Måtte I have fred.“]]* 37  Men da de var opskræmte og var blevet forskrækkede,+ mente de at de så en ånd. 38  Så sagde han til dem: „Hvorfor er I foruroligede, og hvordan kan det være at der er opstået tvivl i jeres hjerte? 39  Se mine hænder og mine fødder, at det er mig; føl+ på mig og se, for en ånd har ikke kød og ben,+ sådan som I ser jeg har.“ 40  [[Og da han sagde dette, viste han dem sine hænder og sine fødder.]]* 41  Men da de af glæde stadig ikke troede+ men undrede sig, sagde han til dem: „Har I noget at spise dér?“+ 42  Og de rakte ham et stykke stegt fisk;*+ 43  og han tog det og spiste det+ for øjnene af dem. 44  Han sagde nu til dem: „Dette er mine ord som jeg talte til jer mens jeg endnu var hos jer,+ at alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne+ og Salmerne+ nødvendigvis må opfyldes.“ 45  Da åbnede han deres sind helt, så de forstod Skrifterne,+ 46  og han sagde til dem: „Således står der skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,+ 47  og at der på grundlag af hans navn skal forkyndes sindsændring til synders tilgivelse+ blandt alle nationerne+ — idet der begyndes fra Jerusalem;+ 48  I skal være vidner+ om disse ting. 49  Og se, det som er lovet af min Fader vil jeg sende over jer. Men I skal blive i byen indtil I bliver iklædt kraft fra det høje.“+ 50  Og han førte dem ud så langt som til Beta′nia, og han løftede sine hænder og velsignede dem.+ 51  Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himmelen.*+ 52  Og de bøjede sig ærbødigt for ham og* vendte så tilbage til Jerusalem med stor glæde.+ 53  Og de var hele tiden i templet og velsignede Gud.+

Fodnoter

„Herren Jesu“, P75אABCWVgSyhArm; mangler i DItmss.
„Han er ikke her, men han er blevet oprejst“, P75אABVgSyArm; mangler i DItmss.
Se Till. 5C.
„fra mindegraven“, P75אABWVgSy; mangler i DItmssArm.
If. P75אABWVgSy; v. 12 mangler i DItmss.
El.: „syv og en halv [romersk] mil“. Ordr.: „tres stadier“. Gr.: stadi′ous hexē′konta; lat.: stadio′rum sexagin′ta, ca. 11 km. Jf. Mt 5:41, fdn.; se Till. 8A.
„Brændte . . .“, אAB; D: „Var . . . tilhyllede“; Syp,s: „Var . . . tunge“; Itms l: „Var . . . sløve (bedøvede)“; Itmsc: „Var . . . forblindede“.
„og han sagde . . . fred“, P75אAB; mangler i DIt.
If. P75אABWVgSyh,hi,pArm (jf. Joh 20:20); v. 40 mangler i DItSyc,s.
VgSyc,p og mss. ENXΔΘ (6.-10. årh.) tilføjer: „og en bikage“; mangler i P75אABDSys.
„og blev båret op til himmelen“, P75אcABCWVgSypArm; mangler i א*DSys.
„bøjede sig ærbødigt for ham og“, P75אABCWSyh,p; mangler i DItmssSys. Jf. He 1:6.