Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 22:1-71

22  De usyrede brøds højtid, der kaldes påske,+ nærmede sig nu.  Og de øverste præster og de skriftlærde var i færd med at undersøge hvordan de bedst kunne gøre det af med ham,+ for de var bange for folket.+  Men Satan gik i Judas, ham der blev kaldt Iskario′t, som blev regnet med blandt de tolv;+  og han gik hen og talte med de øverste præster og [tempel]øversterne om hvordan han bedst kunne forråde ham til dem.+  Og de frydede sig og vedtog at give ham sølvpenge.+  Han indvilligede så og begyndte at søge en gunstig lejlighed til at forråde ham til dem uden at en folkemængde var der.+  Så kom de usyrede brøds dag, da påske[offeret] skulle slagtes;+  og han sendte Peter og Johannes af sted idet han sagde: „Gå hen og tilbered påske[måltidet]+ til os så vi kan spise [det].“  De sagde til ham: „Hvor ønsker du at vi skal tilberede [det]?“ 10  Han sagde til dem:+ „Se, når I går ind i byen, vil en mand som bærer en lerkrukke med vand møde jer. Følg ham ind i det hus han går ind i.+ 11  Og I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påske[måltidet] sammen med mine disciple?“’+ 12  Og denne [mand] vil vise jer et stort rum ovenpå som er udstyret. Tilbered [det] dér.“+ 13  Så tog de af sted og fandt at det var ganske som han havde sagt til dem, og de tilberedte påske[måltidet].+ 14  Og da timen kom, lagde han sig til bords, og sammen med ham apostlene.+ 15  Og han sagde til dem: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påske[måltid] sammen med jer før jeg skal lide; 16  for jeg siger jer: Jeg skal ikke spise det igen før det bliver opfyldt i Guds rige.“+ 17  Og han tog imod et bæger,+ takkede og sagde: „Tag dette og lad det gå fra den ene til den anden iblandt jer; 18  for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“+ 19  Og han tog et brød,+ takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder* mit legeme,+ som skal gives til gavn for jer.+ Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“+ 20  Og på samme måde [tog han] bægeret+ efter aftensmåltidet, idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt+ i kraft af mit blod,+ som skal udgydes til gavn for jer.*+ 21  Men se, den der forråder+ mig har sin hånd sammen med mig ved bordet.+ 22  For Menneskesønnen går den vej der er afstukket;+ dog ve det menneske ved hvem han bliver forrådt!“+ 23  Så begyndte de indbyrdes at diskutere spørgsmålet om hvem af dem det mon kunne være som stod i begreb med at gøre dette.+ 24  Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største.+ 25  Men han sagde til dem: „Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere.+ 26  Men sådan skal I ikke være.+ Lad derimod den der er den største iblandt jer, blive som den yngste,+ og den der fører an, som den der tjener.*+ 27  For hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.+ 28  Imidlertid er det jer som er blevet+ hos mig i mine prøvelser;+ 29  og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt+ med mig, om et rige,+ 30  for at I kan spise+ og drikke ved mit bord i mit rige+ og sidde på troner+ og dømme Israels tolv stammer. 31  Simon, Simon, se, Satan+ har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede.+ 32  Men jeg har bedt for dig,+ for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk+ dine brødre.“ 33  Så sagde han til ham: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“+ 34  Men han sagde: „Jeg siger dig, Peter: Hanen skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender mig.“+ 35  Han sagde også til dem: „Da jeg sendte jer ud uden pengepung og madpose og sandaler,+ manglede I da noget?“ De sagde: „Nej!“* 36  Så sagde han til dem: „Nu, derimod, lad den der har en pengepung tage den med, ligeså også en madpose; og lad den der ikke har noget sværd sælge sin yderklædning og købe et. 37  For jeg siger jer at det som står skrevet nødvendigvis må opfyldes på mig, nemlig dette: ’Og han blev regnet blandt lovløse.’+ For det der angår mig er ved at få sin opfyldelse.“+ 38  Så sagde de: „Herre, se, her er to sværd.“ Han sagde til dem: „Det er nok.“ 39  Og da han gik ud tog han som sædvanlig til Oliebjerget; og disciplene fulgte også med ham.+ 40  Efter at være kommet til stedet sagde han til dem: „Bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“+ 41  Og selv fjernede han sig fra dem, omtrent et stenkast, og lagde sig på knæ og begyndte at bede 42  idet han sagde: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.“+ 43  Da viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham.+ 44  Men da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt;+ og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden.*+ 45  Og han rejste sig fra bønnen, gik hen til disciplene og fandt dem døsende af bedrøvelse;+ 46  og han sagde til dem: „Hvorfor sover I? Stå op og bed fortsat, så I ikke skal komme ind i fristelse.“+ 47  Endnu mens han talte, se, [da kom der] en skare, og han der hed Judas, en af de tolv, gik foran dem;+ og han nærmede sig Jesus for at kysse ham.+ 48  Men Jesus sagde til ham: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“+ 49  Da de der var omkring ham så hvad der ville ske, sagde de: „Herre, skal vi slå til med sværd?“+ 50  Og en af dem slog efter ypperstepræstens træl og huggede det højre øre af ham.+ 51  Men det fik Jesus til at sige: „Lad det gå så vidt som dette.“ Og han rørte ved øret og helbredte ham.+ 52  Jesus sagde så til de øverste præster og tempeløversterne og de ældste som var kommet ud efter ham: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver?+ 53  Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag,+ rakte I ikke hænderne ud imod mig.+ Men dette er jeres time,+ og mørket+ har myndigheden.“+ 54  Så arresterede de ham og førte+ ham af sted og bragte ham ind i ypperstepræstens hus;+ men Peter fulgte efter i god afstand.+ 55  Da de tændte en ild midt i gården og sammen havde sat sig dér, sad Peter iblandt dem.+ 56  Men en tjenestepige så ham sidde ved den klare ild, og hun så undersøgende på ham og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“+ 57  Men han benægtede+ det,* idet han sagde: „Jeg kender ham ikke, kvinde.“+ 58  Og lidt senere så en anden ham og sagde: „Du er også en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“+ 59  Og efter at omtrent en time var gået, begyndte en anden med styrke at påstå: „Det er ganske afgjort at denne [mand] også var sammen med ham; han er jo galilæer!“+ 60  Men Peter sagde: „Menneske, jeg ved ikke hvad du snakker om.“ Og i samme øjeblik, endnu mens han talte, galede en hane.+ 61  Og Herren vendte sig og så på Peter, og Peter huskede hvad Herren havde udtalt da han sagde til ham: „Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ 62  Og han gik udenfor og græd bitterligt.+ 63  Nu begyndte de mænd som havde ham* i forvaring at gøre nar+ af ham idet de slog ham;+ 64  og efter at have tilhyllet ham spurgte de ham og sagde: „Profetér. Hvem var det der slog dig?“+ 65  Og de fortsatte med at sige meget andet bespotteligt+ til ham. 66  Da det omsider blev dag, samledes folkets ældsteråd, både overordnede præster og skriftlærde,+ og de førte ham ind i deres sanhedrinsal* og sagde:+ 67  „Hvis du er Messias,+ så sig os det.“ Men han sagde til dem: „Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det.+ 68  Og hvis jeg stillede jer spørgsmål, ville I heller ikke svare.+ 69  Men fra nu af skal Menneskesønnen+ sidde ved Guds krafts højre hånd.“*+ 70  Så sagde de alle: „Du er altså Guds søn?“ Han sagde til dem: „I siger selv+ at jeg er det.“ 71  De sagde: „Hvad brug har vi for yderligere vidnesbyrd?+ Vi har jo selv hørt [det] af hans egen mund.“+

Fodnoter

El.: „er“, i betydningen „betegner, betyder, fremstiller“. Se Mt 26:26, fdn.
„som skal gives . . . udgydes til gavn for jer“, P75אABWVgSyh,pArm; disse ord i v. 19, 20 mangler i DIt.
El.: „betjener“.
Ordr.: „Intet!“
V. 43, 44 findes i א*DVgSyc,h,hi,pArm; mangler i P75אcABWSys.
„fornægtede ham“, AD*VgSyh.
„ham“, אBDItVg; ASyp: „Jesus“.
El.: „deres sanhedrin“.
El.: „ved Guds kraftfulde højre hånd“.