Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 2:1-52

2  Det var i de dage der udgik en bestemmelse+ fra kejser* Augustus om at hele den beboede jord* skulle indskrives;  (denne første indskrivning fandt sted da Quiriʹnius var landshøvding i Syrien;)  og alle tog af sted, hver til sin by, for at blive indskrevet.+  Da Josef var af Davids hus og slægt,+ tog han naturligvis også af sted fra Galilæʹa, fra byen Naʹzaret, op til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem,+  for at blive indskrevet sammen med Maria,+ der som lovet var givet ham til ægte+ og nu var gravid.+  Det var mens de var dér at dagene til hun skulle føde udløb.  Og hun fødte sin søn, den førstefødte,+ og hun svøbte ham i bind og lagde ham i en krybbe,+ for der var ikke plads til dem i overnatningsrummet.*  I den samme egn var der også hyrder som levede udendørs* og holdt vagt over deres hjord om natten.  Og pludselig stod Jehovas* engel+ hos dem, og Jehovas* herlighed+ strålede om dem, og de blev meget bange. 10  Men engelen sagde til dem: „I skal ikke være bange, for, se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del,+ 11  for i dag er der født jer en frelser,+ som er* Kristus, Herren,*+ i Davids by.+ 12  Og dette skal være et tegn for jer: I vil finde et spædbarn der er svøbt i bind og ligger i en krybbe.“ 13  Og pludselig var der sammen med engelen en mængde fra den himmelske hær,*+ og de priste Gud+ og sagde: 14  „Ære til Gud i det højeste,+ og på jorden fred+ blandt mennesker der har [Guds] velvilje.“*+ 15  Da nu englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himmelen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os endelig gå ind til Betlehem og se det som er sket og som Jehova*+ har gjort os bekendt med.“ 16  Og de skyndte sig af sted og fandt både Maria og Josef, og spædbarnet som lå i krybben. 17  Da de så det, bekendtgjorde de hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. 18  Og alle der hørte det undrede sig over de ting som hyrderne fortalte dem, 19  og Maria begyndte at bevare alle disse udtalelser og at drage slutninger i sit hjerte.+ 20  Så vendte hyrderne tilbage, idet de herliggjorde og priste Gud for alle de ting de havde hørt og set, sådan som det var blevet dem fortalt. 21  Da otte dage+ var gået og han skulle omskæres,+ fik han navnet Jesus,*+ det navn engelen havde nævnt før han blev undfanget i moders liv.+ 22  Og da deres renselsesdage+ i henhold til Moseloven var omme, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Jehova,* 23  sådan som der står skrevet i Jehovas* lov: „Alt af hankøn som åbner moders liv skal kaldes helligt for Jehova,“*+ 24  og for at bringe slagtoffer i overensstemmelse med det der er sagt i Jehovas* lov: „Et par turtelduer eller to dueunger.“+ 25  Og se, der var i Jerusalem en mand ved navn Siʹmeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og ventede på Israels trøst,+ og hellig ånd var over ham. 26  Det var endvidere blevet ham guddommeligt åbenbaret ved den hellige ånd at han ikke skulle se døden før han havde set Jehovas* Messias.*+ 27  Under åndens indflydelse+ kom han nu ind i templet; og da forældrene kom ind med det lille barn Jesus for at gøre hvad der efter lovens skik skulle gøres for det,+ 28  fik han det selv i sine arme, velsignede Gud og sagde: 29  „Suveræne Herre,* nu frigiver du din træl med fred,+ i overensstemmelse med det du har sagt; 30  for mine øjne har set dit frelsesmiddel,+ 31  som du har beredt for øjnene af alle folkeslagene,+ 32  et lys+ der skal fjerne sløret+ fra nationerne,*+ og en herlighed for dit folk Israel.“ 33  Og dets fader og moder undrede sig hele tiden over de ting der blev sagt om det. 34  Og Siʹmeon velsignede dem og sagde til Maria, [drengens] moder: „Se! Han er lagt til fald+ og genrejsning* for mange i Israel,+ og som et tegn der skal modsiges+ 35  (ja, et langt sværd skal gennembore din egen sjæl),*+ for at mange hjerters overvejelser kan blive afsløret.“+ 36  Nu var der en profetinde, Anna, Faʹnuels datter, af Aʹsers stamme (denne kvinde var godt oppe i årene; hun havde efter sin tid som jomfru levet med sin ægtemand i syv år, 37  og nu var hun enke,+ fireogfirs år gammel), som aldrig var borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste*+ med fasteperioder og bønner. 38  Og netop i den time kom hun hen og begyndte at sige Gud* tak og at tale om [barnet]* til alle som ventede på Jerusalems befrielse.+ 39  Og da de havde gennemført det alt sammen i overensstemmelse med Jehovas* lov,+ vendte de tilbage til Galilæʹa, til deres egen by Naʹzaret.+ 40  Og drengen voksede og styrkedes,+ han fyldtes med visdom, og Guds gunst+ var fortsat over ham. 41  Nu var hans forældre vant til hvert år at tage til Jerusalem+ til påskehøjtiden. 42  Og da han var blevet tolv år, tog de derop som det var skik ved højtiden+ 43  og tilendebragte dagene. Da de begav sig på tilbagevejen, blev drengen Jesus tilbage i Jerusalem, og hans forældre bemærkede det ikke. 44  Da de mente at han var i rejseselskabet, tilbagelagde de en dagsrejse+ og begyndte så at søge efter ham blandt deres slægtninge og bekendte. 45  Men da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem, idet de omhyggeligt søgte efter ham. 46  Endelig, efter tre dages forløb, fandt de ham i templet,+ hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål. 47  Og alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar.+ 48  Da de nu så ham blev de helt forbløffede, og hans moder sagde til ham: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med stor bekymring ledt efter dig.“ 49  Men han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders [hus]?“+ 50  De fattede imidlertid ikke hvad han sagde til dem.+ 51  Men han tog med dem ned og kom til Naʹzaret, og han fortsatte med at underordne sig dem.+ Og hans moder bevarede omhyggeligt alle disse udtalelser* i sit hjerte.+ 52  Og Jesus gjorde stadig fremskridt i visdom+ og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker.+

Fodnoter

El.: „Cæsar“. Lat.: Caeʹsare.
Ordr.: „den beboede“. Gr.: tēn oikoumeʹnēn, fem. sing., „jord“ underforstået.
El.: „gæsteværelset“. Se Mr 14:14.
El.: „boede på markerne“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
El.: „skal være“.
„Kristus, Herren“. Gr.: Christosʹ kyʹrios. Udtrykket er muligvis en gr. gengivelse af det hebr. masjīʹach Jehowahʹ, „Jehovas Messias (Kristus, Salvede)“, som i J5-8,10. Se 2:26.
El.: „hærskare“. Lat.: miliʹtiae.
Ordr.: „mennesker af god vilje (velbehag)“, dvs. mennesker som har Guds velvilje (velbehag), som han godkender. Gr.: anthrōʹpois eudokiʹas.
Se Till. 1D.
Se Mt 1:21, fdn.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Mt 2:4, fdn.
„Suveræne Herre“, אAB; gr.: deʹspota; J7,8,10,13,16,17,22(hebr.): ’Adhonajʹ; J9,18: „Jehova“.
El.: „et lys til åbenbarelse for nationerne“.
El.: „opstandelse“. Gr.: anaʹstasin. Se Mt 22:23, fdn.
El.: „(dit eget) liv“. Gr.: psychēnʹ. Se Till. 4A.
El.: „tilbad“. Gr.: latreuʹousa; J22(hebr.): be‛åvdhahʹ, „i sin tjeneste (tilbedelse)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
„Gud“, אAB; VgSyp,s: „Herren“; J5,7-17,28: „Jehova“.
Ordr.: „det“.
Se Till. 1D.
El.: „ting“. Gr.: rhēʹmata. Se 1:37, fdn.