Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 18:1-43

18  Så fortsatte han med i en billedtale at fortælle dem om hvor nødvendigt det var for dem altid at bede og ikke give op,+  og han sagde: „I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker.  Og der var en enke i den by, og hun blev ved med at komme+ til ham og sige: ’Skaf mig ret over for min modpart i retten.’  En tid lang ville han ikke, men senere sagde han til sig selv: ’Skønt jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for mennesker,  vil jeg i det mindste fordi denne enke stadig volder mig besvær,+ skaffe hende hendes ret, så hun ikke bliver ved med at komme og banke løs+ på mig* til [mit] endeligt.’“  Så sagde Herren: „Hør hvad dommeren, skønt uretfærdig, siger!  Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret,+ dem som råber til ham dag og nat, selv om han er langmodig+ over for dem?  Jeg siger jer: Han vil sørge for at der skaffes dem ret i hast.+ Dog, når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen* på jorden?“  Men til nogle som havde den tillid til sig selv at de var retfærdige+ og som regnede de andre for intet,+ talte han også med denne billedtale: 10  „To mænd gik op til templet for at bede; den ene var farisæer og den anden skatteopkræver. 11  Farisæeren stillede sig op+ og begyndte at bede+ for sig selv således: ’Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom de andre mennesker, udsugere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, ja, eller som denne skatteopkræver.+ 12  Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg får ind.’+ 13  Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte sine øjne mod himmelen, men blev ved med at slå sig for brystet+ og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’+ 14  Jeg siger jer: Denne mand gik ned til sit hus mere retfærdiggjort+ end den anden; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“+ 15  Nu begyndte folk også at komme til ham med deres spædbørn* for at han skulle røre ved dem; men da disciplene så det, talte de strengt til dem.+ 16  Jesus kaldte imidlertid [børnene] til sig, idet han sagde: „Lad de små børn komme hen til mig, og prøv ikke at hindre dem. For Guds rige tilhører sådanne.+ 17  Jeg siger jer som sandt er: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.“+ 18  Og en leder spurgte ham, idet han sagde: „Gode lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“+ 19  Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, Gud.+ 20  Du kender budene:+ ’Begå ikke ægteskabsbrud,+ myrd ikke,+ stjæl ikke,+ aflæg ikke falsk vidnesbyrd,+ ær din fader og moder.’“+ 21  Så sagde han: „Jeg har holdt dem alle fra min ungdom af.“+ 22  Da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu en ting mangler hos dig: Sælg alt hvad du har og del det ud til fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig.“+ 23  Da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet, for han var meget rig.+ 24  Jesus så på ham og sagde: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige!+ 25  Ja, det er lettere for en kamel at komme igennem en synåls øje end for en rig at komme ind i Guds rige.“+ 26  De som hørte dette sagde: „Hvem kan så blive frelst?“ 27  Han sagde: „Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.“+ 28  Men Peter sagde: „Se! Vi har forladt vore egne ting og fulgt dig.“+ 29  Han sagde til dem: „Jeg siger jer som sandt er: Der er ingen som har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,+ 30  som ikke vil få mange gange mere i denne tid, og i den kommende tingenes ordning* evigt liv.“+ 31  Så tog han de tolv til side og sagde til dem: „Se! Vi går nu op til Jerusalem, og alt det der er skrevet ved profeterne+ med hensyn til Menneskesønnen vil blive opfyldt.+ 32  For eksempel vil han blive overgivet til folk fra nationerne, og der vil blive gjort nar af ham+ og han vil blive behandlet forsmædeligt+ og spyttet på;+ 33  og efter at man har pisket+ ham vil man dræbe+ ham, men på den tredje dag skal han opstå.“+ 34  De fattede imidlertid intet af dette, og denne udtalelse var tilsløret for dem, og de forstod ikke det der blev sagt.+ 35  Da han nu nærmede sig Jeriko sad der en blind mand ved vejen og tiggede.+ 36  Da han hørte en folkemængde komme gående forbi, begyndte han at forhøre sig om hvad dette kunne være. 37  De meddelte ham: „Jesus Nazaræeren er på vej forbi.“+ 38  Da råbte han og sagde: „Jesus, Davids søn, vis mig barmhjertighed!“+ 39  Og de der gik foran gav sig til at tale strengt til ham om at han skulle tie stille, men desto mere råbte han: „Davids søn, vis mig barmhjertighed.“+ 40  Da standsede Jesus og befalede at [manden] skulle føres hen til ham.+ Da han var kommet derhen spurgte [Jesus]* ham: 41  „Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?“+ Han sagde: „Herre, lad mig få mit syn igen.“+ 42  Så sagde Jesus til ham: „Bliv seende igen; din tro har gjort dig rask.“*+ 43  Og øjeblikkelig fik han synet igen,+ og han begyndte at følge ham, idet han herliggjorde Gud.+ Og hele folket lovpriste Gud da de så [dette].

Fodnoter

El.: „slå mig i ansigtet“. Af et verbum der betyder „at slå under øjet“.
El.: „denne (en sådan) tro“.
El.: „børn“.
El.: „i den . . . tidsalder“. Gr.: en tōi aiō′ni; lat.: in sae′culo; J22(hebr.): ba‛ōlam′.
Ordr.: „han“.
El.: „har frelst dig“.