Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 11:1-54

11  Engang var han et sted for at bede, og da han holdt op sagde en af hans disciple til ham: „Herre, lær os at bede,+ ligesom også Johannes har undervist sine disciple.“+  Så sagde han til dem: „Når I beder,+ så sig: ’Fader, lad dit navn blive helliget.*+ Lad dit rige komme.+  Giv os vort brød+ for denne dag efter dagens behov.  Og tilgiv os vore synder,+ for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os;+ og før os ikke ind i fristelse.’“+  Endvidere sagde han til dem: „Måske en af jer har en ven og går hen til ham ved midnat og siger til ham: ’Ven, lån mig tre brød,  for en ven af mig er lige kommet rejsende til mig, og jeg har intet at sætte frem for ham!’  Og han siger indefra som svar: ’Hold op med at volde mig besvær.+ Døren er allerede låst, og mine børn er med mig i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget.’  Jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget fordi han er hans ven, så vil han sandelig på grund af hans dristige vedholdenhed+ stå op og give ham hvad han behøver.  Derfor siger jeg jer: Bliv ved med at bede,+ og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge,+ og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. 10  For enhver der beder, får,+ og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op. 11  Ja, hvor er den fader iblandt jer som, hvis hans søn+ beder om en fisk, rækker ham en slange i stedet for en fisk? 12  Eller hvis han beder om et æg, rækker ham en skorpion? 13  Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver,+ hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd+ til dem der beder ham!“ 14  Senere uddrev han en dæmon der var stum.+ Efter at dæmonen var kommet ud, talte den stumme mand. Og skarerne undrede sig. 15  Men nogle af dem sagde: „Han uddriver dæmonerne ved hjælp af Beel′zebub,* dæmonernes hersker.“+ 16  Men for at prøve ham søgte andre at få et tegn+ fra himmelen af ham. 17  Men han kendte deres tanker+ og sagde til dem: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde, og et hus [som er i splid] med sig selv falder.+ 18  Hvis altså også Satan er i splid med sig selv, hvordan kan hans rige da bestå?+ I siger jo at jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beel′zebub. 19  Hvis det er ved hjælp af Beel′zebub jeg uddriver dæmonerne, ved hvem uddriver jeres sønner+ dem så? De skal derfor være jeres dommere. 20  Men hvis det er ved hjælp af Guds finger+ jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.+ 21  Når en stærk mand,+ som er velbevæbnet, bevogter sit palads, forbliver det han ejer i fred. 22  Men når en der er stærkere+ end han, kommer imod ham og sejrer over ham,+ tager han hans fulde rustning som han stolede på, og han deler ud af de ting han har taget som bytte fra ham. 23  Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.+ 24  Når en uren ånd kommer ud af et menneske, går den gennem afsvedne egne for at søge et hvilested, og når den ikke finder noget siger den: ’Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg flyttede ud af.’+ 25  Og når den kommer, finder den det fejet rent* og pyntet. 26  Så går den hen og henter syv+ andre* ånder der er mere onde end den selv, og når de er kommet ind, bosætter de sig dér; og det sidste bliver værre for det menneske end det første.“+ 27  Da han sagde dette, var der en kvinde fra mængden som hævede sin stemme og sagde til ham: „Lykkeligt er det moderliv+ som bar dig, og det bryst som du diede!“ 28  Men han sagde: „Næh, lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“+ 29  Da folkeskarerne stimlede sammen sagde han: „Denne generation er en ond generation; den søger et tegn.+ Men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over Jonas’ tegn.+ 30  For ligesom Jonas+ blev et tegn for ninevitterne, således vil Menneskesønnen også blive det for denne generation. 31  Sydens dronning+ vil blive oprejst ved dommen sammen med mændene i denne generation og fordømme dem; for hun kom fra jordens ender* for at høre Salomons visdom, og se, her er mere+ end Salomon. 32  Ni′neves mænd skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte;+ og se, her er mere+ end Jonas. 33  Ingen som har tændt en lampe sætter den i en kælder eller under et målekar, men på standeren,+ for at de der træder ind kan se lyset. 34  Dit øje er legemets lampe. Når dit øje er klart,* er også hele dit legeme lyst;+ men når det er ondt,* er også dit legeme mørkt. 35  Vær derfor opmærksom. Måske er det lys som er i dig mørke.+ 36  Hvis derfor hele dit legeme er lyst og slet ingen del af det mørkt, vil det hele være lyst,+ som når en lampe oplyser dig med sine stråler.“ 37  Da han havde sagt dette, anmodede en farisæer ham om at spise til middag+ hos sig. Så gik han ind og lagde sig til bords. 38  Men farisæeren var forbavset over at se at han ikke først vaskede sig*+ før middagsmåltidet. 39  Men Herren sagde til ham: „Nu I farisæere, I renser det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig+ er I fulde af rov og ondskab.+ 40  I ufornuftige! Har den der lavede det udvendige+ ikke også lavet det indvendige? 41  Dog, giv det der er indeni som barmhjertighedsgaver,+ og se, alt [andet] ved jer er rent.* 42  Men ve jer, I farisæere, for I giver tiende+ af jeres mynte og rude og af enhver [anden] urt, men ret og kærlighed til Gud* forbigår I! Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.+ 43  Ve jer, I farisæere, for I elsker de forreste siddepladser i synagogerne og at der hilses på jer på torvene.*+ 44  Ve jer, for I er som de mindegrave der ikke bemærkes, så menneskene går på dem uden at vide [det]!“+ 45  Som svar sagde en af de lovkyndige+ til ham: „Lærer, når du siger dette, fornærmer du også os.“ 46  Så sagde han: „Ve også jer, I lovkyndige, for I bebyrder menneskene med byrder som er tunge at bære, men selv rører I ikke ved byrderne med en eneste af jeres fingre!+ 47  Ve jer, for I bygger profeternes mindegrave, men jeres forfædre dræbte dem!+ 48  I er virkelig vidner om jeres forfædres gerninger, og dog bifalder I dem,+ for de dræbte+ profeterne,* men I bygger [deres grave]. 49  Derfor har Guds visdom+ også sagt: ’Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de dræbe og forfølge, 50  så at alle profeternes blod+ som er udgydt fra verdens grundlæggelse,* kan blive krævet af denne generation,+ 51  fra Abels blod+ til blodet af Zakari′as,+ som blev slået ihjel mellem alteret og huset.’+ Ja, jeg siger jer: det vil blive krævet af denne generation. 52  Ve jer, I lovkyndige, for I har taget kundskabens nøgle;+ selv er I ikke gået ind, og dem der var ved at gå ind, har I hindret!“+ 53  Da han kom ud derfra begyndte de skriftlærde og farisæerne at øve et frygteligt pres på ham og at bearbejde ham med spørgsmål om flere ting, 54  mens de lurede+ på ham for at fange et eller andet [ord] fra hans mund.+

Fodnoter

El.: „lad . . . blive anset for helligt“; „lad . . . blive behandlet som helligt“. Gr.: hagiasthē′tō; lat.: sanctifice′tur; J17,18(hebr.): jithqaddasj′.
„Beelzebub“, VgSyc,p,s; P45,75ACDW(gr.): Beelzeboul′; אB(gr.): Beezeboul′. Se Mt 12:24, fdn.
„fejet rent“, אAD; B: „ledigt, fejet rent“.
„andre“, i betydningen „af en anden slags“. Gr.: he′tera.
Se Mt 12:42, fdn.
El.: „oprigtigt“, „enkelt“, „simpelt“, „rettet i én retning“, „kun ser ét“, „skarpt indstillet“; „gavmildt“.
El.: „dårligt“, „slet“, „misundeligt“.
Ordr.: „var blevet dyppet (døbt)“.
El.: „alt [andet] er rent for jer“.
El.: „men Guds dom og kærlighed“. Gr.: . . . tēn kri′sin . . . tou theou′; lat.: . . . iudi′cium . . . De′i; J17,18,22(hebr.): . . . hammisjpat′ . . . ’Ælohīm′.
El.: „forsamlingspladserne“. Gr.: agorais′.
Ordr.: „dem“.
Ordr.: „nedkastning (nedlæggelse) [af sæd]“. Gr.: katabolēs′.