Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Lukas 1:1-80

1  Eftersom mange har påtaget sig at udarbejde en beretning om de kendsgerninger+ der fuldt ud bliver troet iblandt os,  sådan som de der fra begyndelsen+ var øjenvidner+ og budskabets* tjenere+ har overleveret os dem,  har også jeg besluttet, efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, at skrive dem ned til dig i logisk rækkefølge,+ højtærede+ Theo′filus,+  således at du kan blive helt klar over hvor sikre de ting er som du er blevet mundtligt undervist i.+  I de dage da Herodes+ var konge i Judæa var der en præst ved navn Zakari′as* af Abi′jas*+ skifte; hans hustru var en af Arons døtre,+ og hendes navn var Elisabet.  De var begge retfærdige+ for Gud, idet de vandrede udadleligt,+ i overensstemmelse med alle Jehovas*+ bud+ og lovbestemmelser.+  Men de var barnløse, for Elisabet var ufrugtbar,+ og begge var de godt oppe i årene.  Mens han nu tjente for Gud som præst, da turen var kommet til hans skifte,+  blev det, efter præsteembedets skik, hans lod at ofre røgelse+ når han gik ind i Jehovas* helligdom;*+ 10  og hele forsamlingen af folket var udenfor og bad ved den time røgelsesofferet blev bragt.+ 11  Men Jehovas* engel viste sig for ham, stående ved højre side af røgelsesalteret.+ 12  Og Zakari′as blev stærkt foruroliget ved at se [engelen], og han blev grebet af frygt.+ 13  Engelen sagde imidlertid til ham: „Vær ikke bange, Zakari′as, for din bøn er blevet velvilligt hørt,+ og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.*+ 14  Og du vil få glæde, ja stor glæde, og mange vil frydes over hans fødsel,+ 15  for han skal være stor i Jehovas* øjne.+ Men vin og stærk drik må han ikke drikke,+ og lige fra sin moders liv vil han være fyldt med hellig ånd;*+ 16  og mange af Israels sønner vil han vende om til Jehova,* deres Gud.+ 17  Og han vil gå foran ham med Elias’*+ ånd og kraft, for at vende fædres hjerter+ om til børn og ulydige til retfærdiges praktiske visdom, for at gøre et beredt folk klar til Jehova.“*+ 18  Og Zakari′as sagde til engelen: „Hvordan kan jeg være sikker på dette? Jeg er jo gammel+ og min hustru er godt oppe i årene.“ 19  Som svar sagde engelen til ham: „Jeg er Gabriel,*+ som står lige foran Gud, og jeg er blevet udsendt for at tale+ med dig og forkynde dig den gode nyhed* om disse ting. 20  Og se, du vil blive stum+ og ude af stand til at tale indtil den dag disse ting sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil blive opfyldt til deres fastsatte tid.“ 21  Imens ventede folket stadig på Zakari′as,+ og man begyndte at undre sig over at han blev så længe i helligdommen. 22  Og da han kom ud kunne han ikke tale til dem, og de blev klar over at han lige havde haft et overnaturligt+ syn i helligdommen; og han blev ved med at gøre tegn til dem, men forblev stum. 23  Da nu hans dage med offentlig tjeneste* var gået,+ tog han hjem. 24  Efter disse dage blev hans hustru Elisabet gravid;+ og hun holdt sig afsondret i fem måneder, idet hun sagde: 25  „Således har Jehova* handlet med mig i disse dage hvor han har vist mig sin opmærksomhed for at tage min skændsel blandt mennesker bort.“+ 26  I hendes* sjette måned blev engelen Gabriel+ udsendt fra Gud til en by i Galilæ′a ved navn Na′zaret, 27  til en jomfru der var lovet bort til ægteskab med en mand ved navn Josef af Davids hus; og jomfruens+ navn var Maria.*+ 28  Og [engelen] kom ind til hende og sagde: „Vær hilset,+ du højt begunstigede, Jehova*+ er med dig.“+ 29  Men hun blev dybt foruroliget over det han sagde og begyndte at spekulere på hvad dette kunne være for en hilsen. 30  Så sagde engelen til hende: „Vær ikke bange, Maria, for du har fundet yndest+ hos Gud; 31  og se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn,+ og du skal give ham navnet Jesus.*+ 32  Han skal være stor+ og skal kaldes den Højestes søn,+ og Jehova* Gud vil give ham hans fader+ Davids trone,+ 33  og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“+ 34  Men Maria sagde til engelen: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang+ med nogen mand?“ 35  Som svar sagde engelen til hende: „Hellig ånd+ vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt,+ Guds søn.+ 36  Og se! Elisabet, din slægtning, også hun har undfanget en søn, i sin alderdom, og dette er den sjette måned for hende der kaldes ufrugtbar;+ 37  for intet som Gud siger, vil være umuligt for ham.“*+ 38  Da sagde Maria: „Se! Jehovas* trælkvinde!+ Måtte det gå mig som du har sagt.“ Så forlod engelen hende. 39  I de dage brød Maria så op og skyndte sig ind i bjerglandet, til en by i Juda, 40  og hun gik ind i Zakari′as’ hjem og hilste på Elisabet. 41  Da Elisabet nu hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv, og Elisabet blev fyldt med hellig ånd, 42  og hun udstødte et højt råb og sagde: „Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet+ er dit livs frugt! 43  Hvordan kan det nu være at dette [privilegium] er blevet mit, at min Herres+ moder kommer til mig? 44  For se, da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af stor glæde.+ 45  Og lykkelig er hun som troede, for alt hvad der er sagt hende fra Jehova* vil gå i opfyldelse.“+ 46  Og Maria sagde: „Min sjæl forkynder Jehovas* storhed,*+ 47  og min ånd glæder sig usigeligt+ over Gud, min Frelser;+ 48  for han har set til sin trælkvindes ringe stilling.+ For se! fra nu af vil alle generationer prise mig lykkelig,+ 49  for den Mægtige har gjort store ting mod mig, og helligt er hans navn;+ 50  og generation efter generation er hans barmhjertighed over dem der frygter ham.+ 51  Han har udøvet magt med sin arm:+ dem der er hovmodige i deres hjertes tanker har han spredt for alle vinde.+ 52  Magthavere har han stødt fra troner,+ og han har ophøjet småfolk;+ 53  sultne har han mættet med gode ting,+ og rige har han sendt tomhændede bort.+ 54  Han er kommet Israel, sin tjener,+ til hjælp, for at huske barmhjertighed,+ 55  sådan som han har sagt til vore forfædre, til Abraham og hans afkom,* i al evighed.“+ 56  Maria blev hos hende i omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit eget hjem. 57  Nu kom tiden til at Elisabet skulle føde, og hun blev moder til en søn. 58  Og naboerne og hendes slægtninge hørte at Jehova* havde gjort sin barmhjertighed mod hende stor,+ og de frydede sig sammen med hende.+ 59  Og på den ottende dag kom man for at omskære barnet,+ og man ville give det faderens navn, Zakari′as. 60  Men moderen svarede og sagde: „Nej, nej! han skal hedde Johannes.“ 61  Så sagde man til hende: „Der er ingen af dine slægtninge der har dette navn.“ 62  Derpå gav de sig til ved tegn at spørge faderen hvad han ønskede det skulle hedde. 63  Og han bad om en tavle og skrev: „Johannes+ er hans navn.“ Da undrede de sig alle. 64  Øjeblikkelig åbnedes hans mund,+ og hans tunge løsnedes, og han begyndte at tale idet han velsignede Gud. 65  Og frygt greb alle dem som boede i deres nabolag; og i hele Judæas bjergland begyndte alt dette at blive omtalt, 66  og alle som hørte det, gemte det i deres hjerte+ idet de sagde: „Hvad mon dette barn skal være?“ For Jehovas* hånd+ var jo med det. 67  Og Zakari′as, dets fader, blev fyldt med hellig ånd+ og profeterede+ idet han sagde: 68  „Velsignet være Jehova,* Israels Gud,+ fordi han har vendt sin opmærksomhed mod sit folk+ og bragt det udfrielse.+ 69  Og han har oprejst os et frelseshorn*+ i sin tjener Davids hus, 70  sådan som han gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid+ har talt 71  om en frelse fra vore fjender og fra alle dem der hader os,+ fra deres hånd, 72  for at øve barmhjertighed i forbindelse med vore forfædre og huske sin hellige pagt,+ 73  eden han tilsvor vor forfader Abraham,+ 74  om at give os det [privilegium], når vi var friet af fjendehånd,+ frygtløst at yde ham hellig tjeneste*+ 75  med loyalitet og retfærdighed for hans øjne alle vore dage.+ 76  Og du, lille barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du vil gå forud for Jehova* for at berede hans veje,+ 77  for at give hans folk kundskab om frelse ved tilgivelse af deres synder,+ 78  på grundlag af vor Guds inderlige medfølelse. Ved den vil et daggry+ fra det høje besøge os+ 79  for at give lys til dem der sidder i mørke og i dødens skygge,+ og lede vore fødder sikkert ind på fredens vej.“ 80  Og drengen voksede+ og styrkedes i ånd, og han opholdt sig i ørkenerne indtil den dag han skulle træde åbent frem for Israel.

Fodnoter

Ordr.: „ordets“. Gr.: tou lo′gou; J18,22: „Jehovas ords“.
„Zakarias“, אAB; J7-18,21,22: „Zekarja“ (betyder „Jah har husket“).
„Abijas“ („Abija“ betyder „min Fader er Jah“), J7-18,21,22; אAB: „Abia“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: ton naon′; lat.: tem′plum; J17,18,22(hebr.): hēkhal′, „palads“, „tempel“.
Se Till. 1D.
Se Mt 3:1, fdn. til „Johannes“.
Se Till. 1D.
„ånd“. Gr.: pneu′matos; lat.: Spi′ritu; J22(hebr.): ru′ach.
Se Till. 1D.
Elias betyder „min Gud er Jehova“. J17,18,22(hebr.): ’Elīja′hu.
Se Till. 1D.
„Betyder en Guds mand“. Gr.: Gabriēl′; J17,18(hebr.): Ghavrī’el′. I navnet indgår det hebr. gæ′vær, „våbenfør mand“.
El.: „forkynde . . . evangeliet“. Gr.: euaggeli′sasthai; lat.: evangeliza′re.
„offentlig tjeneste“. Gr.: leitourgi′as; J17,18(hebr.): ‛avodhathō′, „hans hellige tjeneste [som præst]“. Jf. He 8:6; 9:6.
Se Till. 1D.
Ordr.: „den“.
Gr.: Mariam′; lat.: Mari′a; J17,18,22(hebr.): Mirjam′.
Se Till. 1D.
Se Mt 1:21, fdn.
Se Till. 1D.
El.: „intet (intet udsagn) vil være umuligt for Gud“. Gr.: rhē′ma, „ord“, „udsagn“, „sag“, „ting“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„Min sjæl forkynder . . . storhed“. Lat.: Magni′ficat a′nima me′a.
El.: „sæd“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„et frelseshorn“. El.: „en vældig frelser“. Gr.: ke′ras sōtēri′as; lat.: cor′nu salu′tis; J17,18,22(hebr.): qæ′ræn jesju‛ah′.
„at yde . . . hellig tjeneste“. El.: „at tilbede . . .“. Gr.: latreu′ein; J17,18,22(hebr.): le‛åvdhō′, „at tjene (tilbede) ham“. Se 2Mo 3:12, fdn.
Se Till. 1D.