Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Klagesangene 3:1-66

א [’A′læf]* 3  Jeg er den våbenføre mand som har set nøden+ [forårsaget] af hans heftige vredes kæp.   Mig har han ført, og [mig] lader han vandre i mørke og ikke i lys.+   Ja, det er mod mig at han dagen lang igen og igen vender sin hånd.+ ב [Bēth]   Han har slidt mit kød og min hud op.+ Han har knust mine knogler.+   Han har bygget imod mig, så han kunne indeslutte+ [mig] med giftplante+ og besvær.   På mørke steder+ har han ladet mig bo som dem der længe har været døde.+ ג [Gi′mæl]   Han har spærret mig inde med en mur af sten så jeg ikke kan gå ud.+ Han har gjort mine kobberlænker+ tunge.   Desuden, når jeg skriger og råber om hjælp, har han lukket for min bøn.+   Han har spærret mine veje med kvadersten.+ Mine stier har han gjort krogede.+ ד [Da′læth] 10  Han er for mig som en bjørn der ligger på lur,+ som en løve i skjul.+ 11  Mine veje har han bragt i uorden, og han lader mig ligge brak.* Han har ladet mig ligge forladt.+ 12  Han har spændt sin bue,+ og han stiller mig op som mål for pilen.+ ה [He’] 13  Han har ladet pilekoggerets sønner trænge ind i mine nyrer.+ 14  Jeg er blevet til latter+ for alle som er imod mig,* deres smædesang dagen lang.+ 15  Han har mættet mig med det der er bittert.+ Han har fyldt mig med malurt.+ ו [Waw] 16  Og han lader mig knække tænderne på småsten.+ Han har ladet mig krybe sammen i asken.+ 17  Ja, du forstøder min sjæl fra freden. Jeg har glemt [hvordan det er] at have det godt.+ 18  Og jeg siger: „Min herlighed* er gået til grunde, og det jeg kunne forvente fra Jehova.“+ ז [Za′jin] 19  Husk min nød og min hjemløshed,+ malurten og giftplanten.+ 20  Din* sjæl vil helt sikkert huske [det] og bøje sig over mig.+ 21  Dette vil jeg tage mig til hjerte.+ Derfor bliver jeg ved med at vente.+ ח [Chēth] 22  Det skyldes al Jehovas loyale hengivenhed*+ at vi ikke har mødt vort endeligt,+ for hans barmhjertighed svigter aldrig.+ 23  Den er ny hver morgen.+ Stor er din trofasthed.+ 24  „Jehova er min andel,“+ har min sjæl sagt, „derfor bliver jeg ved med at vente på ham.“+ ט [Tēth] 25  God er Jehova mod den som håber på ham,+ mod den sjæl som vil søge ham.+ 26  Det er godt for en at vente,+ og det i tavshed,+ på frelse fra Jehova.+ 27  Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.+ י [Jōdh] 28  Lad ham sidde ensom og tie,+ for Han har lagt [åget] på ham.+ 29  Lad ham trykke sin mund mod støvet.+ Måske er der håb.+ 30  Lad ham vende kinden til den der slår ham.+ Lad ham mættes med forsmædelse.+ כ [Kaf] 31  Jehova* forstøder ikke for altid.+ 32  For selv om han har voldt græmmelse,+ vil han også vise barmhjertighed i sin store loyale hengivenhed.+ 33  For det er ikke af hjertet han har voldt menneskenes* sønner nød eller volder dem græmmelse.+ ל [La′mædh] 34  At man knuser alle jordens fanger+ under sine fødder,+ 35  at man bøjer en våbenfør mands ret for den Højestes ansigt,+ 36  at man gør et menneske* uret i dets retssag — det billiger Jehova* ikke.+ מ [Mem] 37  Hvem har sagt noget så det skete, [hvis] Jehova* ikke har befalet det?+ 38  Fra den Højestes mund kommer ikke [både] ondt og godt.+ 39  Hvordan kan et levende menneske,* en våbenfør mand, klage+ over sin synd?+ נ [Nun] 40  Lad os undersøge vore veje og udforske dem,+ og lad os vende om til Jehova.+ 41  Lad os løfte vort hjerte såvel som [vore] hænder til Gud* i himmelen:+ 42  „Vi har overtrådt [din lov], og vi har været opsætsige.+ Du har ikke tilgivet.+ ס [Sa′mækh] 43  Du har spærret adgangen [til dig] med vrede,+ og du bliver ved med at forfølge os.+ Du har dræbt; du har ikke vist skånsel.+ 44  Du har spærret adgangen til dig med en sky,+ så ingen bøn kan gå igennem.+ 45  Du gør os til skarn og affald midt iblandt folkeslagene.“+ פ [Pe’]* 46  Alle vore fjender åbnede deres mund imod os.+ 47  Rædsel og grube blev vor lod,+ ødelæggelse og sammenbrud.+ 48  Med strømme af vand løber mit øje på grund af mit folks datters sammenbrud.+ ע [‛A′jin] 49  Mit øje flyder og vil ikke holde op, der er ingen afbrydelse,+ 50  før Jehova skuer ned fra himmelen og ser.+ 51  Mit øje har været strengt ved min sjæl+ på grund af alle min bys døtre.*+ צ [Tsadhē′] 52  Mine fjender har visselig jaget mig som en fugl,+ uden grund.+ 53  De har bragt mit liv til tavshed i gravens dyb,+ og de blev ved med at kaste sten på mig. 54  Vand strømmede over mit hoved.+ Jeg sagde: „Det er ude med mig!“+ ק [Qōf] 55  Jeg råbte dit navn, Jehova, fra gravens nederste dyb.+ 56  Du må høre min røst.+ Skjul ikke dit øre for min [bøn om] lindring, for mit råb om hjælp.+ 57  Du var nær den dag jeg kaldte på dig.+ Du sagde: „Vær ikke bange.“+ ר [Rēsj] 58  Du har ført min sjæls sag, Jehova.*+ Du genløste mit liv.+ 59  Du har set den uret jeg lider, Jehova.+ Døm i min sag.+ 60  Du har set hele deres hævn, alle deres anslag mod mig.+ ש [Sin] eller [Sjin] 61  Du har hørt deres smædeord, Jehova, alle deres anslag mod mig,+ 62  deres læber, de som rejser sig mod mig,+ og deres hvisken mod mig dagen lang.+ 63  Betragt dem når de sætter sig og når de rejser sig.+ Jeg er deres smædevise.+ ת [Taw] 64  Du vil gøre gengæld mod dem, Jehova, efter deres hænders gerning.+ 65  Du vil give dem en hjertets frækhed,+ [give] dem din forbandelse.+ 66  Du vil forfølge [dem] i vrede og tilintetgøre dem+ så de ikke mere er under Jehovas himmel.+

Fodnoter

I dette kapitel begynder hver af de tre linjer inden for hver strofe med det samme hebr. bogstav, og stroferne er ordnet i alfabetisk rækkefølge; dog kommer pe’-strofen (v. 46-48) før ‛a′jin-strofen (v. 49-51).
El.: „han sønderriver (flår) mig“.
„for hele mit folk“, MLXXVg; Sy: „for alle folkeslag“; T: „for alle der spreder mit folk“.
El.: „glans“. Jf. 1Kr 29:11.
„Din“, ændret af soferim til „Min“ i M; en af Soferims Atten Tekstrettelser. Se Till. 2B.
„al . . . loyale hengivenhed“. Hebr.: chasedhē′, konstruktform plur. af chæ′sædh.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„menneskenes“. Hebr.: ’īsj, sing. men brugt kollektivt.
El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adham′.
Se v. 31, fdn.
Se v. 31, fdn.
El.: „et levende jordisk menneske“. Hebr.: ’adham′ chaj.
„Gud“. Hebr.: ’El; Vg: „Jehova“.
I det hebr. alfabet kommer pe’ efter ‛a′jin.
El.: „småbyer“.
Se v. 31, fdn.