Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Klagesangene 2:1-22

א [’A′læf] 2  Hvor hyller Jehova* i sin vrede Zions datter i skyer!+ Han har kastet Israels hæder+ ned fra himmelen til jorden.+ Og han har ikke husket sin fodskammel+ på sin vredes dag. ב [Bēth]   Jehova* har uden skånsel opslugt alle Jakobs bosteder.+ I sin heftige vrede har han nedrevet Judas datters befæstede byer.+ Han har jævnet [dem] med jorden,+ han har vanhelliget riget+ og dets fyrster.+ ג [Gi′mæl]   I glødende vrede har han afhugget hvert horn+ i Israel. Han har trukket sin højre hånd tilbage over for fjenden;+ og i Jakob bliver han ved med at brænde som en flammende ild der æder om sig.+ ד [Da′læth]   Han spændte sin bue som [var han] en fjende.+ Hans højre hånd+ gik i stilling som en modstander,+ hvorpå han dræbte alle som øjet skattede højt.+ I Zions datters telt+ har han udøst sin forbitrelse som ild.+ ה [He’]   Jehova* er blevet som en fjende.+ Han har opslugt Israel.+ Han har opslugt alle dets tårnborge;+ han har ødelagt dets befæstede byer.+ Og i Judas datter øger han sorg og klage.+ ו [Waw]   Og han krænker sin hytte+ som [hytten] i en have.+ Han har ødelagt sit mødested. Jehova har ladet festtid+ og sabbat gå i glemme på Zion, og i sin fordømmende vrede viser han ingen respekt for konge og præst.+ ז [Za′jin]   Jehova* har forkastet sit alter.+ Han har vraget sin helligdom.+ Han har overgivet dens tårnborges mure i fjendens hånd.+ I Jehovas hus har de opløftet røsten som på festens dag.+ ח [Chēth]   Jehova fik i tanke at ødelægge Zions datters mur.+ Han udspændte målesnoren.+ Han trak ikke sin hånd tilbage fra at opsluge.+ Og han får vold og mur til at sørge.+ Sammen er de sygnet hen. ט [Tēth]   Hendes porte+ er sunket i jorden. Han har ødelagt og splintret hendes slåer. Hendes konge og hendes fyrster er blandt [folk fra] nationerne.+ Der er ingen lov.+ Hendes profeter får heller intet syn fra Jehova.+ י [Jōdh] 10  Zions datters ældste sidder på jorden i tavshed.+ De har kastet støv på deres hoved.+ De har bundet sæk om sig.+ Jerusalems jomfruer har sænket deres hoved til jorden.+ כ [Kaf] 11  Mine øjne svigter på grund af tårer.+ Mine indvolde er i gærende uro.+ Min lever er udgydt på jorden,+ som følge af mit folks datters sammenbrud,+ fordi børn og diende segner på stadens torve.+ ל [La′mædh] 12  De blev ved med at sige til deres mødre: „Hvor er der korn og vin?“+ idet de som slagne segnede på byens torve, idet deres sjæl blev udgydt i deres mødres favn. מ [Mem] 13  Hvad kan jeg bruge dig som et vidne om? Hvad kan jeg sammenligne dig med, Jerusalems datter?+ Hvad kan jeg sætte som din lige, så jeg kan trøste dig, du jomfru, Zions datter?+ For dit sammenbrud+ er så stort som havet. Hvem kan helbrede dig?+ נ [Nun] 14  Dine profeter har set værdiløse og indholdsløse syner for dig,+ og de har ikke blottet din misgerning for at vende dit fangenskab [til frihed],+ men de har stadig i syner set værdiløse og vildledende budskaber for dig.+ ס [Sa′mækh] 15  Alle som går forbi på vejen har slået hænderne sammen ved [synet af] dig.+ De har fløjtet+ [i undren] og ryster på hovedet+ ad Jerusalems datter: „Er dette byen hvorom man plejede at sige: ’Fuldendt i skønhed, hele jordens glæde’?“+ פ [Pe’]* 16  Alle dine fjender har åbnet deres mund mod dig.+ De har fløjtet og skærer tænder.+ De sagde: „Vi vil opsluge [hende].*+ Ja, dette er dagen vi har ventet på.+ Vi har nået [den]. Vi har set [den]!“+ ע [‛A′jin]* 17  Jehova har gjort hvad han havde i sinde.+ Han har fuldbyrdet sit ord,+ det han gav som påbud fra fortids dage.+ Han har revet ned uden skånsel.+ Og han lader fjenden fryde sig over dig.+ Højt har han løftet dine modstanderes horn.+ צ [Tsadhē′] 18  Deres hjerte råbte til Jehova:*+ Zions datters mur,+ lad tårerne strømme ned som en regnflod dag og nat.+ Und dig ikke et blund. Lad ikke dit øje* få ro. ק [Qōf] 19  Rejs dig! Råb højt om natten ved nattevagternes begyndelse.+ Udøs dit hjerte+ som vand foran Jehovas* ansigt.+ Løft dine hænder til ham+ for dine børns sjæles skyld, de som segner af sult ved alle gadehjørner.+ ר [Rēsj] 20  Se, Jehova, og betragt+ den som du således fór frem imod med strenghed. Skal kvinderne spise deres [livs]frugt, de fuldbårne børn,+ eller skal præst og profet dræbes i Jehovas* helligdom?+ ש [Sjin] 21  I gaderne ligger drenge og gamle mænd+ på jorden.+ Mine jomfruer og mine unge mænd er faldet for sværdet.+ Du har dræbt [dem] på din vredes dag.+ Du har slagtet;+ du har ikke vist skånsel.+ ת [Taw] 22  Som på festens dag+ lod du et kald gå ud til mine steder rundt om i udlændigheden. Og på Jehovas vredes dag var der ingen der undslap eller overlevede;+ dem jeg havde bragt fuldbårne til verden og opfostret, dem udslettede min fjende.+

Fodnoter

Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
Se v. 1, fdn.
Se v. 1, fdn.
Se v. 1, fdn.
Denne strofe, der begynder med det hebr. bogstav pe’, kommer før den strofe der begynder med ‛a′jin. I det hebr. alfabet kommer pe’ efter ‛a′jin.
„hende“, LXXSy.
I det hebr. alfabet kommer bogstavet ‛a′jin efter bogstavet sa′mækh.
Se v. 1, fdn.
Ordr.: „dit øjes datter“.
Se v. 1, fdn.
Se v. 1, fdn.